Torsdag den 06.sept. 2018:
Så er Team Goodwood klar igen: Egon, Jørgen, Claus, Erik og Kirsten – alle glæder sig til en hyggelig og spændende tur
Der lægges an til landing, vi får bagagen udleveret og tager bussen hen til biludlejningen. Her har Claus en længere diskussion med medarbejderen, der lige øjnede en chance for at overtale ham til at vælge en dyrere bil. Det lykkedes ikke!
Af sted kom vi, og undervejs var vi inde og spise på denne “landevejskro”. I dag havde vi bestemt os for at besøge Cotswold Motoring Museum and Toy Collection, som var indrettet i en gammel mølle i byen St. Burton on the Water, ca. 2½ times kørsel fra Stansted.
Undervejs spottede vi en ølvogn med “Old Speckled Hen” – øllen, som oprindeligt blev brygget i Abingdon i anledning af MG fabrikkens 50 års jubilæum, og som derfor er vores favorit MG-øl ;o)
Klokken godt 16 når vi museet, og næppe er vi nået indenfor før vi fortryder, at vi ikke var kommet lidt før, for her kan vi da godt nok bruge lang tid. Hold da helt op for et sammensurium af kuriositeter, nostalgi, klassiske biler og andre køretøjer og alt muligt andet.
Det er et eldorado for drenge med hang til hengemte biler, og vi bliver jo alle lidt nostalgiske, når vi ser – og genkender – gamle instrumenter og værktøj fra den gang, far var dreng.
At man engang havde haft olie på glasflasker og båret rundt på dem på samme måde som mælkemanden bar mælkeflasker var der ikke nogen af os, der vidste…
Det var virkelig en oplevelse at se – og kan varmt anbefales. Også legetøjsafdelingen bød på gamle biler. Vi blev der helt til lukketid – og lidt længere, så vi kunne få det hele med. De ansatte var rigtigt søde og venlige, ville gerne snakke, og havde ikke travlt med at få lukket.
Efter museumsbesøget gik vi en tur i den smukke gamle by. Alle husene her er bygget i den samme stil og af den samme Cotswold-sten, som er unik for området. Vi fik lidt at spise på den lokale pub, inden vi satte os i bilen og fortsatte mod Malvern, hvor vi skulle overnatte, og Morgan fabrikken, som vi skulle se i morgen.
Fredag den 07. sept. 2018:
Fra morgenen af startede vi med at køre omkring fabrikken, så vi vidste, hvor den lå. Derefter parkerede vi bilen og gik ned i byen for at finde noget morgenmad. Det var faktisk lettere sagt end gjort, men det lykkedes dog til sidst. Stedet var ikke det mest spændende – eller mest rene, vi havde oplevet, men maden var OK og kaffen varm, og der var ingen, der fik ondt i maven. Da manden hørte, at vi var kommet helt fra Danmark af for at se Morgan fabrikken og Goodwood, skulle vi endelig låne en bog, han havde, og som vi kunne kigge i, mens vi ventede på maden. Jeg husker faktisk ikke, om den omhandlede Morgan eller Goodwood, – men tanken var da sympatisk ;o)
Vi havde allerede tidligt forår booket rundvisning på fabrikken med dato og tidspunkt, vi ville ikke risikere, at der ikke var plads, hvis vi bare dukkede op. Vi var der i god tid, og kunne benytte ventetiden med at kigge på de Morgan’er, der stod på parkeringspladsen. Senere fandt vi ud af, at det var biler, som man kunne få lov at låne/leje, hvis man overvejede at købe en Morgan, og gerne ville prøve at køre i den, inden man afgav en endelig ordre
Da vi var kommet indenfor og havde betalt for rundvisningen, var der endnu en halv times tid til, at vi skulle starte, så vi var velkomne til at besøge shoppen, der solgte alt, hvad hjertet kunne begære for en Morgan fan…
Vi nøjedes dog med at kigge, men man kunne da sagtens være fristet…
Da alle, som var tilmeldt rundvisningen, var ankommet, kom vores guide og startede med en kort præsentation, hvorefter vi tog plads i et lokale, hvor vi så en video omkring fabrikkens historie. Herefter gik vi fra receptionsbygningen over til selve fabrikken, hvor vi startede i deres “showroom”, hvor de forskellige modeller – plus enkelte, som enten havde en helt speciel historie, eller var fremstillet med et specielt formål for øje. Og imens guiden fortalte og forklarede, kunne vi gå rundt og kigge og stille spørgsmål
Efter showroomet var vi så igennem de forskellige fabrikshaller – ikke i kronologisk orden, men vi var dog gennem det meste af produktionen, dog undtaget malerværkstedet, som var lukket for publikum.
Her var der ikke noget med samlebånd, og heller ikke ret meget teknologi. En plastic folder med beskrivelse af alle operationer fulgte hver bil, og når medarbejderen mente, at han var færdig med sin opgave, skulle han krydse opgaven af og kvittere, hvorefter folderen fulgte med bilen hen til næste arbejdsplads. Man kunne heller ikke lade være med at tænke, hvornår de mon sidst havde haft en arbejdspladsvurdering? – der var ikke noget, der kunne hæves eller sænkes, så man arbejdede meget med krum ryg, siddende på knæ eller liggende på gulvet. Udsugning var der ikke så meget af, men til gengæld stod porten åben…
Kantine? Narh, vi sidder da lige herinde bagved den spånplade, der står på højkant.. Men arbejder du først på Morgan fabrikken, så bliver du der. Jeg kan ikke huske, hvad gennemsnitsalderen var på de ansatte, men den var høj! Så høj, at man nu har igangsat et helt specielt program med oplæring af elever, så der bliver nogen, der kan tage over, efterhånden som “de gamle” stopper. En del af medarbejderne – inclusive vores guide – havde arbejdet på fabrikken i noget, der ligner 50 år, mange mere end 40 år, og 25 års jubilæum var nærmest ingenting….
Rundvisningen sluttede ved middagstid med et besøg i kælderen under shoppen, som var fyldt med billeder og enkelte specieller modeller. Det havde været en rigtig stor oplevelse.
som så ikke engang var helt slut endnu, da drengene faldt i svime over denne Alvis, som var ved at varme op til at køre, da vi kom ud på parkeringspladsen. En flot engelsk veteran!!
Efter rundvisningen var vi både trætte og sultne. En masse indtryk skulle bundfælde sig, og vi trængte til at sidde ned. Heldigvis fandt vi dette cafeterie, hvor vi kunne få noget at spise og drikke, inden turen gik videre sydpå.
Havnen i Portsmouth er et sikkert hit, hvis man skal have lidt at spise og drikke – her har vi været flere gange tidligere, og der er altid nok at se på. Spinnaker tårnet står endnu – nu har vi været der et par gange, så vi nøjes med at kigge udefra. En enkelt øl udenfor én af de talrige restauranter på havnefronten, og en god middag inden døre – en fin afslutning på en spændende dag. Fra Portsmouth kørte vi videre til Worthing, hvor vi skulle overnatte.
Lørdag den 08. sept. 2018:
Goodwood dag, og vi starter med morgenmad i messeteltet. Efter en god nats søvn er vi klar til en hyggelig dag med flere gode oplevelser.
Her i butikken blev vi de lykkelige ejere af en håndlavet MG TF fremstillet i bøge- og egetræ.
Vinreolerne var lavet af egebjælker fra et bolværk fra havnen i Portsmouth
Og som sædvanligt var her et mylder af mennesker, biler, flyvemaskiner, motorcykler og andet grej, altsammen pakket ind i tidstypiske klæder og accessories. Militærlejre, pub’er, filmstudie, togstation, politistation, butikker, ruiner og hvad har vi
Bilerne er nok trods alt det største trækplaster, nogle mere fantastiske end andre, men alle seværdige på hver deres måde.
Og selv om mange af opstillingerne er de samme som sidste og forrige gang, vi var her, er genkendelsens glæde faktisk ikke at kimse af!
Propfyldte med indtryk efter en lang dag, spiste vi aftensmad på den hvide svane på vejen hjem til hotellet. På hotellet kunne vi gå i kælderen og nyde en kop kaffe eller en øl inden sengetid.
Søndag den 09.sept. 2018:
Kufferten er pakket, og vi læsser bilen, inden vi igen kører til festival pladsen for at nyde den sidste dag, inden det går mod Danmark igen.
Her kan man tilsyneladende få “Old Speckled Hen” som 3-liters pap-øl….
Nå ja, det er nok ikke alle veteranerne, der er lige originale, – og dog! Originalitet er jo mange ting….
Var det noget med en Rolls Royce Silver Ghost? Det er ikke nødvendigt at nævne nogen pris på skiltet – vi ved vist alle sammen, at den nok ikke liiige er til vores pengepung.
Vi skal have den traditionelle tur rundt på parkeringspladsen mellem alle de fine biler, og selvfølgelig også en tur i Bonhams teltet efter auktionen, så vi kan forarges over de vilde priser ;o)
Og når vi nu rent faktisk har besøgt Morgan fabrikken, skal vi da også lige omkring et par stykker. Drømme er heldigvis toldfri!
Med et kig på tivoliet, en Jaguar i træ, og et vue ud over en lille del af området, takker vi af for denne gang, og sætter kursen mod London sidst på eftermiddagen.
Vi har endnu engang en udfordring i at finde et sted at spise, inden vi kommer på motorvejen, – men det lykkes, og med fyldte maver begiver vi os ud på sidste etape.
Efter nogle få timers søvn triller vi mandag morgen til lufthavnen, får bilen afleveret og får tjekket ind. Turen hjem forløber planmæssigt, og op ad formiddagen kan vi vinke farvel til vores hyggelige rejsefæller og fortsætte hjem til Havbakken.
Tak for spændende, hyggeligt og sjovt samvær, og en ekstra tak til Claus, at du endnu engang ville påtage dig at arrangere, planlægge og booke for hele holdet!