Gendarmstien 2004

8. Juli 2004 – vi havde booket 3 overnatninger på hotel “Christies” – Sdr. Hostrup Kro nogle få kilometer syd for Aabenraa – vi havde jo bestemt, at vi ville vente med Østrigsturen til uge 36, hvor vi skal med Peter og resten af vandrevennerne til Kals. – Men en hel sommerferie uden traveture – ja, det går da bare slet ikke, så da vi så tilbuddet i Ide-nyt, ja, så bestemte vi os hurtigt. Vi har tidligere gået en del af Gendarmstien – flere gange – men havde ikke haft lejlighed til at gå længere strækninger.

Det ser jo hyggeligt ud – og det er det skam også – desværre skinnede solen ikke så meget i de dage, vi var her. Efter indkvarteringen gik vi en lang tur i Sdr. Hostrup – en lille og meget hyggelig by med mange gamle huse og et par store gårde – flot vedligeholdte. Langs de smalle veje så vi i dusinvis af stubbe fra gamle elmetræer, som havde måttet lade livet på grund af elmesygen – det er ærgerligt.

Aftensmaden torsdag aften var inkluderet i opholdet – oksefilet og pandekager med is! – UHM!!

9.juli 2004 – Vi havde rekvireret brochuren “Gendarmstien” fra Sønderjyllands Amt’s hjemmeside og havde snakket lidt om, hvad vi gerne ville prøve de kommende dage – selvfølgelig afhængigt af vejret, som ikke lige viste sig fra sin pæneste side. Fredag meldte man faktisk stort set om regn hele dagen, så vi blev enige om at køre til Sønderborg og så se, hvad der bød sig dér.

Fra Sønderborg gik vi mod Dybbøl – og snart viste vejret sig fra sin fine side. Solen skinnede, og det var faktisk temmelig varmt. Det var en rigtig dejlig tur – hele tiden en skøn udsigt ud over fjorden og ind mod Sønderborg. Og Dybbøl mølle er jo et kapitel for sig. Her kan man få mange timer til at gå med at kigge på de gamle fæstningsværker og læse om begivenhederne i 1864.

På sådan en dejlig dag er det svært at forestille sig luften fuld af krudt og kugler.

Inden vi fik os set om, var formiddagen gået, og vi satte kursen tilbage mod Sønderborg. Sulten og tørsten var begyndt at gøre sig gældende, og det må man jo ikke overhøre.

En snegl på vejen er tegn på regn i Spanien – og måske også i Danmark – hvem ved. Men indtil videre artede vejret sig perfekt, – vi svedte og havde forlængst smidt både trøjer og de lange ben i bukserne.

Vi havde parkeret i den vestlige del af byen og blev enige om, at vi lige så godt kunne lade bilen stå og gå over Christian X’s bro til den anden side, hvor der er et rigtigt hyggeligt havnemiljø, og hvor en del turister lægger til mens de venter på, at broen skal gå op. Som sagt så gjort og vi gav os god tid til at nyde turen og det dejlige vejr.

Vi fandt en Kvickly, hvor vi provianterede, og næste stop var en bænk på havnen, hvor vi sad og spiste vore sandwich og så på menneskemylderet omkring havnen og slottet. Der skulle faktisk være ringriderfestival i denne week end, så hele byen var på den anden ende.

Efter et godt hvil fortsatte vi med næste etape. Det var meningen, at vi ville gå til Høruphav og herfra tage bussen tilbage til Sønderborg – og vi begav os afsted. Himlen var blevet en lille smule ulden at se på – men vi havde det varmt – og der var langt tilbage til bilen, – vi blev enige om, at det ganske sikkert ikke ville regne, så regntøjet blev liggende tørt og godt i bilen….

Vi passerede lystbådehavnen og fortsatte ind gennem skoven – hvor vi bl.a. så disse to gamle kæmper – i det hele taget er det

imponerende for sådan et par vestjyder at se alle de kæmpestore gamle træer, både bøg, eg, ask, pil og poppel – og sikkert flere.
Efterhånden kunne vi høre, at det begyndte at buldre lidt, og himmelen blev mere og mere blå-grå-sort at kigge på. Vi snakkede lidt frem og tilbage om udsigterne, men da vi vel “kun” var godt og vel halvvejs til Høruphav, blev vi enige om, at vi hellere måtte vende om og håbe på, at vi kunne undgå at blive alt for våde.

Som tænkt, så gjort, – og snart stod regnen ned i stænger! Vi krøb i ly under et kæmpestort bøgetræ, som faktisk også kunne holde regnen væk i ret lang tid – men trods alt ikke evigt, og vi blev temmelig våde, inden regnen stilnede af og vi igen begav os afsted. Da vi nåede tilbage til lystbådehavnen dukkede solen pludseligt frem igen, og gav os et tiltrængt pusterum. Efter et lille hvil fortsatte vi tilbage til byen, hvor vi købte os en is som et lille plaster på såret. Inden vi nåede tilbage til bilen regnede det igen, så det var vist godt, vi ikke var fortsat helt til Høruphav.

Nå, benene var blevet godt brugte, så vi kørte stille og roligt tilbage til hotellet og slappede lidt af, inden det var tid til aftensmaden. Efter et dejligt bad har man hurtigt glemt alt om træthed, så vi satte igen kursen mod Sønderborg, hvor vi ville se, om vi kunne finde et hyggeligt sted at spise. Med sædvanlig mangel på planlægning havde vi ikke reserveret bord noget sted, og de første 3 steder, vi spurgte, var alt optaget, men til sidst fandt vi et lille, hyggeligt sted “Brasserie Pascal” – hvor maden var aldeles fremragende. Efter en hyggelig middag og en lille tur rundt i byen efter maden kørte vi mætte og veltilpasse hjem til hotellet, bryggede en kop kaffe og hyggede os en times tid inden sengetid.

10.juli 2004 – Himlen var bly-grå, da vi stod op, og vejrudsigten var ikke just optimistisk. Vores plan gik ud på at køre til Kruså, tage bussen til Rinkenæs og så følge Gendarmstien derfra og tilbage til Kruså. – Men da vi var klar til at tage afsted efter morgenmaden – ja, da regnede det – meget!! – og så er tanken om ca. 20 km. til fods ikke det mest opløftende. – Så i stedet kørte vi til Gråsten, satte bilen der og gik lidt omkring i den hyggelige by. Regnen stilnede lidt af, så vi blev enige om at køre til Rinkenæs og afvente, om ikke det blev så meget opholdsvejr, at vi kunne tage støvlerne på og begive os afsted.

Det blev rent faktisk tørvejr, og vi begav os afsted. Bussen havde vi droppet – det var li’som blevet for sent, men vi fik alligevel en god dag ud af det.

Udsigten fejlede absolut ikke noget, selvom den selvfølgelig er smukkest i solskin. – Men man kan jo ikke altid få alting…. Temperaturen var udmærket til at trave i, og ind imellem kunne man faktisk få et glimt af solen.

Resterne af et par gamle kæmper – endnu et par elmetræer, som har måttet lade livet efter elmesygen. Ærgerligt, ærgerligt – men et par flotte skulpturer. Ved frokosttid havde vi nået Sønderhav, hvorfra de fleste af vore tidligere ture på Gendarmstien er udgået. Her ligger Annie’s kiosk, hvor man bl.a. kan købe pølser fra “Hærvejens Slagter” – og det er lige noget, man kan bruge efter en formiddags travetur. Således vederkvæget gik turen atter tilbage mod Sandager.

Vi passerede stedet, hvor vi havde sat bilen og fortsatte mod Egernsund. Vi kom forbi disse rester af et stort teglværk, som har ligget her i tidernes morgen. Selv strandbredden er rød og gul af tusindvis af teglsten, der er efterladt her – de er slidt runde af vandet og virker egentlig ikke som “fremmedelementer” i naturen, men danner en flot mosaik langs vandet.

Vi fortsatte ad stien indtil vi nåede det lille fyrtårn, hvorfra vi har udsigt til Egernsund. Benene var ved at være godt brugte, så herfra gik vi tilbage til bilen igen og satte kursen mod hotellet, hvor det gjorde godt med en kop kaffe og et hvil inden aftensmaden

11. juli 2004 – Søndag morgen var vejret igen gråt i gråt, så efter et godt morgenmåltid satte vi atter kursen nordpå mod Holstebro og Havbakken. Det er altid dejligt at komme hjem igen, – også selvom vi kun havde været væk i 3 dage. Regnmåleren viste, at Havbakken var blevet beriget med 33 mm vand om lørdagen, – og så må man jo egentlig sige, at vi var sluppet billigt med de få byger, vi havde haft på vores tur.

Tjah – vi nåede heller ikke hele Gendarmstien denne gang – men måske næste gang, hvem ved…..