Torsdag den 08. sept. 2016:
Planlægningen af 2016’s tur til Goodwood var lige ved at ryge i vasken! Billetterne til Goodwood Revival for lørdag den 10. september var udsolgt – hvad gør vi så? Efter lidt snak frem og tilbage blev vi enige om, at vi godt kunne leve med ikke at komme ind på selve festivalområdet om lørdagen, men koncentrere os om området udenfor, hvor der stadig var masser af boder, vintage tivoli, tusindvis af biler og mennesker at kigge på. Og billetten skulle man først fremvise, når man skulle ind på selve festivalpladsen – sådan plejede det i hvert fald at være – at man så havde lavet om på dette i år, vidste vi ikke….
Så 2016’s Goodwood Team bestående af Jørgen, Egon, Claus, Erik og Kirsten drog glade af sted torsdag morgen den 8. september. I år ville vi prøve noget nyt, og havde på nettet fundet “Milestones Museum of Living History” i Basingstoke, som vi ville bruge noget af torsdagen på, inden vi kørte til Worthing, hvor vi skulle bo på det lokale Travelodge.
På vej til museet var det tid at få noget at spise, og vi fandt denne hyggelige cafe, hvor vi kunne sidde udenfor, mens vi fik et solidt måltid.
Ved 15-tiden var vi ved museet. Egentlig var det næsten en skam at gå indendørs i det smukke vejr, men nu havde vi bestemt os – og vi fortrød absolut heller ikke!
For hold da helt op! Det var jo som at træde ind i en verden af i går – eller forgårs. I den kæmpestore hal kunne man besøge en hel by – gå rundt i de smalle, brostensbelagte gader og kigge på butikker, private hjem, håndværk, industri, mennesker, tøj, køretøjer og hvad har vi….
Det var jo et eldorado af nostalgi for alle. Mange ting kunne vi genkende fra vores egen barndom, andre ting fra vores forældres fortællinger fra deres barndom eller før.
Og altsammen sat sammen på en måde, så man hele tiden stødte på noget nyt. Et imponerende set up, som vi godt kunne have brugt meget længere tid på, end vi faktisk havde til rådighed.
Da det efterhånden var sidst på dagen, var de fleste forretninger desværre lukkede, og det samme var pub’en. Men vi kunne dog sagtens forestille os, hvordan det har været dengang de små gader myldrede af liv. Langt de fleste af bygningerne var faktisk autentiske fra området’s byer – nænsomt revet ned og genopbygget i museet sten for sten.
Alting flot restaureret og arrangeret, så man næsten kunne høre og fornemme stemningen fra dengang.
Milestones Museum of Living History er absolut et besøg værd, for både børn og voksne. Skulle I lægge vejen forbi, så sæt en halv dag af til besøget. Der kan købes mad og drikke i cafeteriet.
Fra museet satte vi hen under aften kursen videre mod Worthing. Men da vi kom forbi denne restaurant/pub måtte vi altså lige ind og have turens første øl, og i dagens anledning måtte det blive en Guiness. Ahh, det smagte, og efter en god pause var vi klar igen.
Det blev dog temmelig sent, inden vi fandt hotellet, fik parkeret og fik tjekket ind. Nu var vi godt sultne – men kunne vi finde en restaurant, der havde åbent? Næh, det var svært! Enkelte var stadig åbne – men køkkenet var lukket, så det… Til sidst endte vi på Kentucky Fried Chicken, og dér var de også ved at lukke ned – vi måtte tage til takke med de rester, der nu var – lidt hotwings og lidt kyllingelår, og pommes frites – men vi blev mætte, og kunne gå til ro uden at blive vækket af knurrende maver i løbet af natten
Fredag den 09. sept. 2016:
Tidlig morgenmad og af sted mod Goodwood. Vi boede helt ud til strandpromenaden og skulle da lige have udsigten ud over vandet med fra morgenen af. Det blæste godt, og skyerne var lidt grå, men vejrudsigten lovede OK vejr i dag.
Vi tjekker lige, at alle er behørigt udstyret med en gyldig billet, inden vi sætter kursen mod indgangen. Til vores store overraskelse skulle vi allerede vise billetten ved indgangen til området udenfor festivalpladsen. Det havde vi ikke lige regnet med…..
Men knapt nok er du kommet indenfor området, før du bliver grebet af stemningen. Mange af de sjove set ups er de samme fra år til år, alligevel er det sjovt at se, hvad de nu har fundet på, og hvor meget de går ind for sagen.
Snart melder sulten og tørsten sig, og vi går på udkig efter et bord og nogle stole, så vi kan hvile de allerede godt brugte ben en halv times tid. Det lykkes til sidst, og efter en sandwich og noget at drikke er vi klar igen. Der er mange, der venter på at få en plads, så selv om man godt kunne bruge noget tid på bare at sidde og kigge på mennesker, bryder vi op og kaster os ud i menneskemylderet igen
En travetur rundt om banen giver os mulighed for at få benene strakt ud. Det hjælper på både ben og ryg, og her er også rig mulighed for at kigge på både mennesker, køretøjer og flyvende objekter.
Det er jo bare en fornøjelse at se, hvordan de gamle køretøjer er restaureret til UG med kryds og slange. Og selv om nogen absolut ikke kunne forestille sig at køre ræs i det gamle klenodie, er der andre, der mener, at lige netop dét må være meningen med livet. Sådan er vi så forskellige, og godt for det – der skal være plads til alle.
Det blæser og er lidt køligt, men det lægger absolut ikke en dæmper på nogen eller noget. Og ind imellem titter solen faktisk frem mellem skyerne.
Arbejdende stande var der også. Her kunne man følge med i samlingen af en Porsche motor
En lille tur rundt på parkeringspladsen inden vi takker af for i dag. Både ben og hoveder summer af alle indtrykkene.
På vej tilbage mod Worthing passerer vi The White Swan, hvor vi bliver enige om at gøre holdt og spise aftensmad. Og som sagt, så gjort. Et hyggeligt sted med go’ mad og drikke. Vi hygger os og ta’r god tid, for vi skal jo ikke nå mere i dag. I morgen må vi så se, hvordan vi klarer udfordringen med at komme ind på “for-pladsen” uden at skulle vise billet….
Lørdag den 10. sept. 2016:
Vi tager os god tid fra morgenen af, og er alligevel ved Goodwood allerede ved 9-tiden. Det går faktisk OK med at komme igennem kontrollen, vi ankommer midt i myldretiden, og de fleste af os får os sneget igennem uden at blive antastet. Jørgen bliver bedt om at vise sin billet, han prøver først med den fra fredagen, – den bliver ikke godtaget. Så prøver han med den fra søndag – det duer heller ikke, – nå, men så er det nok hans ven, der går med billetten, siger han og peger ud over menneskemylderet – og så bliver han sluppet igennem uden yderligere tiltale.
Vi har for en gangs skyld medbragt regntøj, – og godt det samme, for vi havde ikke været på pladsen ret længe, før det så småt begyndte at dryppe. Vejrudsigten havde forudset det, og som ved et trylleslag var 90% af alle besøgende gemt under paraplyer
Hatten af for englænderne! Det stod ned i stænger, men folk vandrede glade omkring og lod sig ikke anfægte. En ting var, at det regnede, det var også køligt og blæsende, men det lod man sig nu ikke gå på af. Der var stadig masser af mennesker, men vi fik nu hurtigt nok, og ved middagstid gik vi tilbage til bilen. Der var ikke noget, der tydede på, at det ville holde op med at regne lige med det første, så vi blev enige om først at køre tilbage til hotellet og få noget tørt tøj og sko på, og derefter at køre ud for at finde et sted at spise.
Vi kørte langs med vandet mod Brighton, hvor vi fandt en parkeringsplads ikke langt fra denne restaurant, hvor vi lige kunne presses ind ved et bord. Her var varmt, og med et godt måltid og en øl indenbords var vi friske igen.
Efter maden fortsatte vi et stykke hen ad kysten, til vi kom til dette område med en smuk udsigt. Det var ikke “The White Cliffs of Dover” men dog noget, der lignede lidt (har endnu til gode at se klipperne ved Dover, så det er bare noget, jeg tror) Det var efterhånden blevet næsten tørvejr, så vi turde godt vove os ud og kigge. Vi kunne se, at der var masser af surfere, der udnyttede blæsevejret til at få en tur i bølgerne dernede.
Vi var tilbage i Brighton sidst på dagen, og havde bestemt, at hvis det kunne lade sig gøre at komme op i det høje tårn, vi havde set på havnefronten, ville vi det. Tårnet, British Airways i360 var designet og bygget af det samme team, som havde konstrueret London Eye (det kæmpestore pariserhjul ved Themsen i London) – og det var lige blevet færdigt i august 2016. Tårnet er 162 meter højt, og fra toppen har man den mest fantastiske udsigt ud over Brighton, det omliggende landskab, og den engelske kanal. Ved ombordstigning var der nøjagtig de samme sikkerhedsforanstaltninger, som hvis du skulle ombord på et fly, – intet var overladt til tilfældighederne. Du træder ind i den runde “boble” som langsomt hæver sig til 138 meters højde. I boblen findes der – ud over den fantastiske udsigt, også en bar, hvis du skulle blive tørstig undervejs. I 2015 tegnede British Airways et 5-årigt navnesponsorat på tårnet.
En virkelig imponerende oplevelse! og havde solen skinnet, ville det have været endnu mere fantastisk. De får vi måske mulighed for at opleve en anden gang.
Da vi var nede med fast grund under fødderne igen, var det blevet aften.
Nu var der lidt huller i skyerne, og en flot udsigt, også fra landjorden. Selv om vi havde spist en sen frokost, gik vi alligevel ind på den restaurant, der lå i forbindelse med tårnet for at få et let måltid, så vi ikke skulle blive brødflove inden i morgen tidligt
En hyggelig afslutning på endnu en dejlig dag, trods regnvejr og blæst.
Søndag den 11. sept. 2016:
Se så: en smukkere morgen kan man vel næppe tænke sig? Gårsdagens regn, blæst og skyer er pist væk, og det tegner til en rigtig dejlig søndag på Goodwood.
Og lige bortset fra mudderet på kørevejene var der da heller ikke noget som helst, der mindede om møgvejret i går. Folk strømmede til, og der var liv og glade dage overalt.
En blåere himmel skal man da lede længe efter, en perfekt baggrund for flyopvisningerne.
Racerne sættes ud for at tørre i solen, en tur rundt i Bonhams teltet efter auktionen: en sambabus solgt til knapt 80.000 pund, pyha! – laurbærkrans og champagne til en vinder…
Det er varmt i dag, og skoene bliver hurtigt for små til fødderne. Vand må der til!
Endnu en tur rundt på parkeringspladsen for de gamle biler. Enkelte nåede ikke at få bilen vasket efter gårsdagens tur i mudderet.
Alt godt har en ende, således også Goodwood Revival 2016. Sidst på eftermiddagen mødes vi ved bilen og sætter kursen af sted mod London, i første omgang på udkig efter et sted at spise.
Vi fandt The Three Crowns, hvor vi nød et godt måltid og de hyggelige omgivelser i et par timer, inden vi fortsatte mod London. Og det var godt – for ikke ret længe efter, at vi var kommet på motorvejen, var der kø. Og vi holdt stille i flere timer, inden vi så småt begyndte at kunne bevæge os igen. Så det blev sent, inden vi tjekkede ind på vores Travelodge i nærheden af Stansted.
Mandag den 12. sept. 2016:
Så det blev ikke til mange timers søvn, inden vi kl. 03:30 tjekkede ud for at køre til lufthavnen. Bilen skulle tankes og afleveres, så det var rart at være i god tid.
Turen hjemad forløb uden problemer, og op ad formiddagen kunne vi vinke farvel til Jørgen og Egon og fortsætte mod Holstebro.
Tak til vores hyggelige rejsefæller for godt selskab, og en særlig stor tak til Claus fordi du ville have os med, og for al dit arbejde med at tilrettelægge turen. Vi stiller gerne op igen ;o)