Fredag den 12.09.2014:
Vi har været oppe før en vis mand fik sko på for at komme med dagens første afgang mod Stanstead. Rejsedeltagerne i år er: Finn, Jørgen, Birgitta og Leo, Claus (der som sædvanligt har haft al bøvlet med at arrangere, booke og skaffe billetter) og os – Erik og Kirsten. Efter landingen gælder det de to udlejningsbiler, så vi kan komme af sted mod Goodwood.
Undervejs må vi ind og have maverne fyldt op, så vi er klar til dagens udfordringer.
Og ved middagstid lander vi i Goodwood, opsatte på eventyr!
Vejret er med os, og pladsen er allerede en heksekedel af mennesker og køretøjer, så vi kaster os ud i det og suger til os af indtryk.
Sidst på eftermiddagen kører vi til hotellet og får os indkvarteret, inden vi fortsætter til havnen i Portsmouth, hvor vi vil finde noget at spise
Vi endte (vistnok) på en mexikansk restaurant – og “drengene” kunne slet ikke stå for disse barstole – man kunne da vist heller ikke være i tvivl om, at biler var temaet, også her… Maden var i øvrigt udmærket. En lille travetur efter maden rundt på havnefronten, så var vi klar til at gå til køjs. Det havde været en lang dag.
Lørdag den 13.09.2014:
Tidligt op og af sted mod Goodwood, hvor vi ville spise morgenmad i det store messe-telt.
Vi kom frem uden de store problemer, og efter et solidt morgenmåltid var vi klar til en spændende dag med masser af oplevelser.
Og som altid var der nok at se på. Bare at kigge på mennesker er det hele værd. Tænk, at de i den grad går ind for sagen, selv børnene var klædt i tidstypisk tøj, kvinderne i spadseredragter med hatte og pelsværk, og mændene i tweed og sixpence. Ingenting er overladt til tilfældighederne.
En tur rundt om banen var der også tid til – rart at strække ud og kunne gå lidt for sig selv, uden hele tiden at skulle tage sig i agt for ikke at støde ind i nogen. Men der var nu stadigvæk masser af mennesker hele vejen rundt…
Lidt proviant må der til. Man skulle egentlig helst møde op i “haven” en halv times tid inden man ville spise, for det kunne godt tage en rum tid, inden man kunne få samlet så mange stole sammen, som vi skulle bruge, og finde et ledigt bord, men med lidt tålmodighed lykkedes det som regel. Det var godt at sidde ned i en halv times tid, – og så var vi klar igen!
Om aftenen gik vi ind på restauranten, der lå lige ved siden af hotellet. Maden var ikke noget at skrive hjem om, men øllet var koldt, og vi hyggede os!
Søndag den 14.09.2014:
I dag deler vi os op i et pige- og et drengehold. Drengene drager tidligt af sted mod Goodwood, og Birgitta og jeg tager bussen ned i byen, hvor vi har bestemt os for at kigge nærmere på “Victory”, og måske Spice Island, hvis vi synes, at vi orker at gå derud.
Og mens drengene så kan kigge på pigerne på Goodwood – arh, det var nok egentlig bilerne, der var størst interesse for – kiggede pigerne nærmere på det gamle skiw…
Det var en rigtig spændende rundtur på skibet, som var utroligt velholdt, pudset og plejet alle steder. Trods det kunne man sagtens forestille sig, hvor trangt og umenneskeligt, det har været for besætningen ombord, ikke mindst, når skibet var i kamp.
Og mens vi gik og havde ondt af de stakkels sømænd, gik drengene og hyggede sig med klassisk ræs og lækre biler.
En sandwich med en spand salat på “Giraffen” til damerne…..
og drengene skulle selvfølgelig også have sukker- og saltbalancen genoprettet
Vi nåede faktisk også til Spice Island, hvor vi fik en kop kaffe og delte en kage på den lokale kro. Og – indrømmet – vi tog en taxa tilbage til havnen, hvor vi skulle møde vores mandlige rejsefæller sidst på dagen.
En lille øl udenfor, mens solen går ned, inden vi går videre for at finde en restaurant, hvor der ikke er alt for mange mennesker og støj. Det lykkedes, og vi havde en hyggelig middag.
Vi nyder solens sidste stråler over havnen i Portsmouth. Retur til hotellet og en god nats søvn inden turen i morgen går mod Beaulieu.
Mandag den 15.09.2014:
Tidligt op og fik tjekket ud af hotellet, bilerne pakket og af sted mod Beaulieu. Vi kørte igennem noget af New Forest nationalparken, hvor vi så et par vilde heste, der dog var så langt væk, at et billede nok ikke ville fortælle alverden.
Til gengæld fik vi lov at snakke med denne fætter, som vi mødte, da vi var kommet til Beaulieu. Vi trængte til vores morgenkaffe, og et par lokale viste os vej hen til planteskolen, ja, planteskolen, som også lige havde et cafeterie. Vi syntes, det lød mystisk, men det var faktisk rigtigt godt, og vi fik et solidt morgenmåltid, inden vi fortsatte.
Morgenmad i solen sammen med vennerne – kan det blive bedre?
På vej hen mod Beaulieu slottet og museet kom vi forbi denne “butik” med klassiske biler. Vi turde ikke gå ind, tænk, hvis man kom til at gøre eller sige noget, som de to indehavere “Grumpy old men” ikke brød sig om, UHA! – men det så nu ud, som om de havde masser af humoristisk sans ;o)
Både museet, parken og slottet var absolut et besøg værd. Igen må man tage hatten af for, hvor autentisk, englænderne formår at gøre tingene, hvor meget der er bevaret fra krigens tid, og hvor nænsomt tingene er restaureret. En interessant og spændende oplevelse.
Det var i øvrigt også en oplevelse at gå en tur i de smalle gader i den gamle by og kigge på de spændende huse.
Men alt godt har en ende, også vort besøg i Beaulieu, og først på eftermiddagen satte vi igen kursen mod London og flyet hjem fra Stansted.
Tak til vores hyggelige rejsefæller, og en ekstra stor tak til Claus, at du igen ville ha’ os på slæb ;o)