{"id":33,"date":"2020-04-28T14:27:50","date_gmt":"2020-04-28T14:27:50","guid":{"rendered":"http:\/\/kethesbjerg.dk\/?page_id=33"},"modified":"2020-09-26T12:41:47","modified_gmt":"2020-09-26T12:41:47","slug":"raggal-2013","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/?page_id=33","title":{"rendered":"Raggal 2013"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Vores allerf\u00f8rste \u00d8strigs-ferier koncentrerede sig om Vorarlberg-omr\u00e5det, hvor vi hurtigt fandt vort stam-hotel, Hotel Post i Dalaas. I de senere \u00e5r har vi flere gange snakket om, at vi gerne ville tilbage hertil, men da vi checkede hotellet p\u00e5 nettet, viste det sig, at det nu var et andet v\u00e6rtspar, der havde det. Det var jo \u00e6rgerligt, for de var i h\u00f8j grad en del af oplevelsen, s\u00e5 m\u00e5ske skulle vi pr\u00f8ve noget helt andet? En dag s\u00e5 vi en annonce fra Risskov Bilferie – et billigt ophold p\u00e5 Hotel Nova i Raggal. Her var v\u00e6rten dansk, – og det kunne m\u00e5ske v\u00e6re en fordel. Vi s\u00e5 i \u00e5nden alle de tips og tricks, vi kunne f\u00e5 om vandreture, s\u00e5 vi bet\u00e6nkte os ikke l\u00e6nge. Opholdet blev booket, og s\u00f8ndag den 7. juli satte vi kursen sydp\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

S\u00f8ndag 07.07.13:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Kl. 7.15 var bilen pakket, og det gik geradeaus mod Kirchheim, hvor vi havde booket en overnatning. Turen gik forholdsvis smertefrit – en enkelt bilbrand p\u00e5 motorvejen gav et stop p\u00e5 en halv times tid, men eller var k\u00f8erne overkommelige, og vi ankom til hotellet kl. 17 i rigtigt sommervejr. 29 graders varme, s\u00e5 et bad var p\u00e5 sin plads, inden vi gik i byen og fandt et sted at spise.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det var stadig dejligt lunt, s\u00e5 efter maden gik vi en tur i byen – det kunne jo v\u00e6re, man kunne finde et sted, hvor man kunne sidde og f\u00e5 en stille \u00f8l. Vi n\u00e6rmede os det lokale frilandsmuseum, hvor der sad en bordfuld udenfor og hyggede sig med mad og drikke. Vi bestilte en \u00f8l, og fandt s\u00e5 ud af, at vi nok lige var dumpet ned i personalefesten, og at der vist ikke var almindelig udsk\u00e6nkning. Men det afholdt ikke chefen fra at finde et par \u00f8l til os – og s\u00e5 gav han oven i k\u00f8bet et nummer p\u00e5 lirekassen. Det blev en rigtig hyggelig aften.<\/p>\n\n\n\n

Mandag 08.07.13:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Vi var tidligt oppe, vejret var flot, s\u00e5 efter morgenmaden satte vi igen kursen mod syd. Det gik derudaf lige indtil ved 11-tiden, hvor vi r\u00f8g i en k\u00f8 p\u00e5 n\u00e6sten 7 km. Det tog lige en times tid af rejsetiden, s\u00e5 da der blev hul igennem, fandt vi den f\u00f8rste rasteplads og fik noget at spise. Det var rigtig sommer, og temperaturen sneg sig igen op mod de 30 grader. Da vi n\u00e5ede Lindau ville vi holde pause ved s\u00f8en, men trafikken var t\u00e6t, varmen ulidelig, s\u00e5 vi tog den f\u00f8rste rasteplads og fik en is i stedet. S\u00e5ledes midlertidigt nedk\u00f8lede fortsatte vi og n\u00e5ede hotellet kl. 16.15. V\u00e6relset var fint, badev\u00e6relset rigtigt fint – helt nyt. Fik hurtigt pakket ud, og lavet en kop kaffe, som blev nydt p\u00e5 altanen med udsigt til et gevaldigt tordenvejr.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Efter et fint aftensm\u00e5ltid var det blevet t\u00f8rvejr igen, og vi gik en tur rundt i byen. Det buldrede stadig rundt omkring, og de m\u00f8rke skyer s\u00e5 truende ud, men det holdt dog t\u00f8rt. Tilbage p\u00e5 v\u00e6relset fik vi lavet en kop kaffe og tog et kapitel i bogen, inden vi gik til ro. Det var faktisk f\u00f8rst nu, vi bem\u00e6rkede, at der hverken var radio eller TV p\u00e5 v\u00e6relset. Okay, det var vi ikke vant til, men det gik jo nok endda – og det gjorde det.<\/p>\n\n\n\n

Tirsdag 09.07.13:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Solen skinnede, og temperaturen viste sommer, da vi efter morgenmaden satte kursen mod Marul, som ligger lidt l\u00e6ngere oppe i dalen. Herfra skulle der efter v\u00e6rtindens henvisning g\u00e5 en vandrebus op til Laguzalpe, hvorfra der var vandreruter ad libitum.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Der var d\u00f8mt tordenvejr om eftermiddagen, –\u00a0 men den tid, den sorg. Vi n\u00e5ede vandrebussen kl. 9 ligesom en hel del andre, og hum\u00f8ret var h\u00f8jt under turen til endestationen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det viste sig, at vi fra Laguzalpe kunne g\u00e5 til Freiburger H\u00fctte, hvor vi faktisk har v\u00e6ret et par gange f\u00f8r. F\u00f8rste gang var vi g\u00e5et derop fra Dalaas, anden gang fra Lech. Nu ville vi pr\u00f8ve 3. gang.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det var en sk\u00f8n tur. Temperaturen var perfekt, solen skinnede, himlen var bl\u00e5, og det var den f\u00f8rste, rigtige vandredag. S\u00e5 snart musklerne var varmet godt op, gik det bare derudaf. Og sk\u00f8nne udsigter, hvor end man vendte sig.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Efter at have rundet passet, havde vi den sk\u00f8nneste udsigt op mod Rote Wand.<\/p>\n\n\n\n

Vi n\u00e6rmede os hytten, og maven gjorde opm\u00e6rksom p\u00e5, at det snart var middag.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Hvad er bedre end at sidde i solen med en grosser Radler og dele en speckbrot og en k\u00e4sebrot? – Vi kan ikke komme i tanker om noget – lige nu,\u00a0 i hvert fald.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 vi n\u00f8d maden og drikken og kiggede p\u00e5 mennesker og natur, inden vi satte kursen nedad igen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Kl. 14.30 var vi tilbage ved Laguzalpe, men vi syntes n\u00e6sten, vejret var for godt til bare at tage bussen tilbage, s\u00e5 vi blev enige om at g\u00e5 ned til Marul. Der var to forskellige ruter, og vi valgte selvf\u00f8lgelig den l\u00e6ngste…. At den s\u00e5 ogs\u00e5 var prikket et langt stykke fandt vi f\u00f8rst ud af senere.<\/p>\n\n\n\n

<\/a>Den f\u00f8rste halve time gik det meget godt – selvom det gik temmelig meget opad – det havde vi ikke lige regnet med, for vi skulle da et godt stykke nedad, vidste vi. Men nu var vi kommet afsted, og der var ingen fortrydelsesret – s\u00e5 skulle vi i hvert fald g\u00e5 hele vejen tilbage, og det syntes vi jo heller ikke….<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 vi fortsatte, og inden l\u00e6nge begyndte det at regne, og regne, og regne, og tordne, og lyne. Stien blev mere og mere smattet, s\u00e5 det gik kun langsomt fremad. Endelig, efter ca. to timer, var byen i sigte, og som om vejrguderne lige ville s\u00e6tte trumf p\u00e5, kom der et gevaldigt lyn, vi kunne m\u00e6rke trykket og elektriciteten i luften, og vi var klar over, at det havde v\u00e6ret meget t\u00e6t p\u00e5. Da vi n\u00e5ede det f\u00f8rste hus stod vi lidt i l\u00e6 under udh\u00e6nget, men regnen kom st\u00e6rkere og st\u00e6rkere, s\u00e5 til sidst blev vi enige om, at vi lige s\u00e5 godt kunne g\u00e5 videre. Vi havde selvf\u00f8lgelig regnt\u00f8jet p\u00e5, men vi var bare v\u00e5de fra yderst til inderst.<\/p>\n\n\n\n

Kl. 16.45 n\u00e5ede vi bilen. Alt blev l\u00e6sset af i bagagerummet, og s\u00e5 gik det ellers retur mod Raggal og hotellet. Da vi n\u00e5ede tilbage, var det blevet t\u00f8rvejr, men man kunne f\u00f8lge vores dryp hele vejen gennem receptionen og op ad trappen til v\u00e6relset. T\u00f8j og st\u00f8vler blev sat til t\u00f8rre p\u00e5 altanen, og vi selv fik et varmt bad – og s\u00e5 kunne vi da endelig grine lidt af det – og \u00e6rgre os over, at vi ikke havde haft overskud til at tage et billede af hinanden som druknede mus.<\/p>\n\n\n\n

En kop kaffe gjorde underv\u00e6rker, og efter en dejlig middag, og en vejrudsigt, der lovede t\u00f8rvejr dagen efter, gik vi tr\u00e6tte til ro.<\/p>\n\n\n\n

Onsdag\u00a0 10.07.13:<\/u><\/strong> <\/p>\n\n\n\n

Vi var tidligt oppe. Vejret var fint, s\u00e5 der blev lagt t\u00f8j til t\u00f8rre p\u00e5 altanen, og efter morgenmaden fik st\u00f8vlerne en ordentlig tur af f\u00f8nt\u00f8rreren. Vi dr\u00f8ftede forskellige muligheder for dagen, og blev enige om at tage en skov-rundtur, som vi havde set en afm\u00e6rkning til et sted i byen. Det stod dog hurtigt klart, at det blot var en “smut-tur”, s\u00e5 vi satte i stedet kursen mod Frassenh\u00fctten.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Undervejs havde vi en flot udsigt over byen og ned i dalen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Ruten gik hovedsageligt gennem skov, men ind imellem \u00e5benbarede der sig flotte udsigter mellem tr\u00e6erne. Her er vi kommet s\u00e5 h\u00f8jt op, at vi kan se ned over Bludenz. Temperaturen var fin, men skyerne trak lidt sammen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

S\u00e5 n\u00e5ede vi hytten, ligesom s\u00e5 mange andre. Der var liv og glade dage, og efter et solidt m\u00e5ltid var vi klar til at g\u00e5 videre. Vi havde egentlig bestemt, at vi ville tage en afstikker op til toppen “Hoher Frassen” – et par hundrede h\u00f8jdemeter h\u00f8jere end hytten, men det var stadig temmeligt skyet, s\u00e5 det var n\u00e6ppe besv\u00e6ret v\u00e6rd, for udsigt var der nok ikke meget af deroppe. S\u00e5 i stedet tog vi en anden vej ned, over L\u00fcdescherberg. Det var en temmelig stejl nedstigning, og stierne var stadig temmelig smattede efter g\u00e5rsdagens regn, men det gik dog uden uheld.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Da vi n\u00e5ede Raggal var vi godt svedte og t\u00f8rstige, s\u00e5 vi tog en \u00f8l p\u00e5 det n\u00e6rmeste gasthaus og sad og dampede af, inden vi gik tilbage til hotellet og lavede kaffe.<\/p>\n\n\n\n

Og mens de sidste sokker var ved at v\u00e6re t\u00f8rre, fik vi lige et kapitel i bogen, inden det var tid til aftensmad. M\u00e5ltidet blev desv\u00e6rre forstyrret af en m\u00e6ngde fluer – ikke specielt l\u00e6kkert, s\u00e5 vi blev hurtigt f\u00e6rdige og gik i stedet en tur gennem byen, inden vi vendte tilbage til v\u00e6relset og en kop kaffe inden sengetid.<\/p>\n\n\n\n

Torsdag 11.07.13:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Tidligt oppe til solskin og dejligt vejr. Morgenmaden var hurtigt overst\u00e5et, og kursen blev sat mod St. Christoph. Undervejs lige et smut omkring Dalaas og handle i den lokale Spar. Alt lignede sig selv, og der var masser af g\u00e6ster p\u00e5 Hotel Post, kunne vi se. Vi skulle nok alligevel have booket d\u00e9r…. Men pyt, det var jo ikke p\u00e5 hotellet, vi skulle bruge tiden.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

S\u00e5 vi fortsatte mod Stuben, hvor vi kunne se, at der gik en sti mod Ulmer H\u00fctte. Det var den, vi havde planlagt at g\u00e5 efter i dag, – og vi kunne da lige s\u00e5 godt g\u00e5 ad en ny rute, frem for at g\u00e5 samme vej, som vi havde pr\u00f8vet tidligere. S\u00e5 vi parkerede bilen og drog afsted.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vejret var perfekt. Ruten f\u00f8rte os f\u00f8rst opad, og gennem et meget sumpet omr\u00e5de, hvor Erik var liiiige ved at miste den ene st\u00f8vle. Den blev heldigvis p\u00e5 foden, men var blevet dyppet helt op til kanten. Vi m\u00e5tte lede lidt efter stien, men fandt den da endelig igen. Snart rundede vi pynten og kunne se vejen fra den anden side, og de sjove tunneller p\u00e5 vejen mod Lech. Vi undrede os lidt over, at vi skulle s\u00e5 langt i den retning, men regnede med, at stien snart ville sl\u00e5 et sving, og det ville begynde at g\u00e5 opad mod hytten.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/a>Det skete imidlertid ikke. Til geng\u00e6ld blev stien mere og mere smal og til tider lidt for sp\u00e6ndende. Vi holdt en pause for at f\u00e5 genoprettet sukkerbalancen, og mens vi sad d\u00e9r fandt vi ud af, at det m\u00e5tte v\u00e6re den forkerte sti, vi havde fulgt. Vi var p\u00e5 vej mod Flexenpass! Det kunne s\u00e5dan set v\u00e6re godt nok, men vi vidste ikke rigtigt, om vi s\u00e5 skulle samme vej tilbage, eller om vi kunne komme tilbage p\u00e5 den anden side af dalen. S\u00e5 vi besluttede os for at vende om.<\/p>\n\n\n\n

Ved middagstid var vi tilbage ved udgangspunktet, og vi fandt faktisk hurtigt den rigtige sti mod Ulmer H\u00fctte.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Nu viste det sig at v\u00e6re godt, at vi havde provianteret i Dalaas. Efter en god sandwich og lidt at drikke var vi klar igen, og kunne nyde turen. Og det var godt at f\u00e5 lidt indenbords, for det gik da godtnok lidt opad….<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Ikke nok med, at det gik opad. Der var faktisk rigtigt meget sne p\u00e5 denne rute, og stien forsvandt flere gange for os undervejs. Der var i \u00f8vrigt ikke mange, der havde g\u00e5et denne vej – i hvert fald ikke siden det sidst havde sneet. Men det lykkedes, og endelig fik vi hytten i sigte.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Nu havde vi godtnok spist frokost, men v\u00e6skebalancen skulle stadig genoprettes, – og s\u00e5 kunne vi da lige klare en apfelstrudel til.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Udsigten fejlede da heller ikke noget.<\/p>\n\n\n\n

Vi havde oprindeligt snakket om, at vi ville pr\u00f8ve at g\u00e5 op til endestationen for Valluga banen, hvor vi havde v\u00e6ret for \u00e5r tilbage. Men vi kunne godt se, at det var umuligt med al den sne, der var – og tiden var heller ikke til det, da vi jo havde fjollet rundt p\u00e5 den forkerte sti om formiddagen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/a><\/a>S\u00e5 vi n\u00f8jedes med udsigten, inden vi i adstadigt tempo begav os nedad igen mod Arlbergpasset. Vi var nede ved bilen efter godt en times vandring, og tilbage p\u00e5 hotellet kl. 17. S\u00e5 var det tid til en kop kaffe, og til at f\u00e5 luftet str\u00f8mperne.<\/p>\n\n\n\n


Aftenmenuen var grillmad – og der var frit valg, om man ville sidde ude eller inde. Vi valgte at blive indend\u00f8re, da det efterh\u00e5nden var blevet lidt k\u00f8ligt. Maden var fin, fluernes antal reduceret betydeligt, s\u00e5 vi n\u00f8d menuen, inden det var tid til kaffe p\u00e5 v\u00e6relset.<\/p>\n\n\n\n

Fredag 12.07.13:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Tidligt op til str\u00e5lende solskin og l\u00f8fter om endnu en dejlig dag. Smilet blev dog lidt anstrengt, da vi igen m\u00e5tte dele vores m\u00e5ltid med en sv\u00e6rm af fluer. S\u00e5 vi gjorde os hurtigt f\u00e6rdige, pakkede bilen og satte kursen mod Schruns, hvorfra vi ville tage liften op i h\u00f8jderne og tilbringe dagen d\u00e9r. Inden vi n\u00e5ede s\u00e5 langt, fangede blikket et skilt, hvor der stod “Golmerbahn” Et hurtigt kig i kortet viste os, at vi herfra kunne g\u00e5 til Lindauer H\u00fctte, – hvor vi ogs\u00e5 har v\u00e6ret tidligere. S\u00e5, n\u00e5r vi nu var i gang med vores nostalgi-trip, s\u00e5 kunne vi da lige s\u00e5 godt forts\u00e6tte.\u00a0<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n