{"id":32,"date":"2020-04-28T14:27:50","date_gmt":"2020-04-28T14:27:50","guid":{"rendered":"http:\/\/kethesbjerg.dk\/?page_id=32"},"modified":"2020-09-24T19:38:08","modified_gmt":"2020-09-24T19:38:08","slug":"heiligenblut-2012","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/?page_id=32","title":{"rendered":"Heiligenblut 2012"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

I februar 2012 f\u00f8ltes det som om der var uhyggeligt lang tid til sommer, s\u00e5 en dag, hvor regnen stod ned i st\u00e6nger, temperaturen vekslede omkring de 3-5 grader, og bl\u00e6sten hylede som en besat om huset, kom jeg til at taste www.heiligenblut.at<\/a> p\u00e5 computeren. P\u00e5 m\u00e5 og f\u00e5 sendte jeg en foresp\u00f8rgsel om en uges ophold i juli m\u00e5ned, og allerede et par dage efter havde vi f\u00e5et svar fra 7 forskellige hoteller. Hotel L\u00e4rchenhof, som ligger midt i byen, tiltalte os, og der blev reserveret et dobbeltv\u00e6relse fra den 9. til den 16. juli 2012.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Et par dage f\u00f8r vi skulle af sted modtog vi pr. mail en “Gutschein” som gav os fri adgang til Grossglockner Hochalpenstrasse. Motorvejsm\u00e6rkaten var fremskaffet gennem FDM, s\u00e5 med nogle Euro p\u00e5 lommen, kufferterne pakket og vandrest\u00f8vlerne rengjorte og impr\u00e6gnerede, satte vi s\u00f8ndag morgen den 8. juli 2012 kursen mod syd.<\/p>\n\n\n\n

Vejret var fint, s\u00e5 solbrillerne blev hurtigt fundet frem, og det gik derudaf mod gr\u00e6nsen i fint tempo. Da vi havde passeret Flensburg, var det tid til en kaffepause. Underligt, som termokande-kaffe og folieindpakkede ostemadder kan smage, n\u00e5r de indtages i fri luft med udsigt til en uges ferie. UHM! – Kl. 11.30 passerede vi Hamburg og kom igennem Elb-tunnellen uden problemer – og kl. 11.40 rundede Passat’en 100.000 km. Efter frokosten kom der et regnvejr forbi, men snart skinnede solen igen, og kilometer efter kilometer n\u00e6rmede vi os vort bestemmelsessted. Kl. 18.10 n\u00e5ede vi hotel Albertinum i Erlangen, hvor vi havde booket en overnatning – og vi var da ogs\u00e5 helt tilfredse med, at vi ikke skulle k\u00f8re l\u00e6ngere d\u00e9n dag. Vi havde godtnok f\u00e5et at vide, at receptionen sandsynligvis ikke var bemandet, n\u00e5r vi ankom, men vi havde lidt besv\u00e6r med at finde postkassen, hvor vi kunne finde vores n\u00f8gle. Til sidst lykkedes det da, og vi blev absolut ikke skuffede, da vi kom op p\u00e5 v\u00e6relset. Det var n\u00e6rmest en hel lejlighed – masser af plads – dejligt badev\u00e6relse, og en altan, hvor vi kunne sidde og nyde aftensolen. Vi startede med et bad og gik derefter ud for at finde et sted at spise. Med GPS’ens hj\u00e6lp lykkedes det faktisk rimelig hurtigt, – en hyggelig italiensk restaurant, hvor vi kunne sidde i g\u00e5rdhaven og nyde aftensmaden og en k\u00f8lig pilsner.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi n\u00f8d freden, dagens sidste solstr\u00e5ler og et dejligt m\u00e5ltid, inden vi begav os tilbage p\u00e5 hotellet ad de sm\u00e5 gader, omkring kirken, – og sad p\u00e5 vores altan og fik en kop kaffe, mens solnedgangen farvede himmelen r\u00f8d. P\u00e5 hovedet i seng – og en tiltr\u00e6ngt, god nats s\u00f8vn.<\/p>\n\n\n\n

Mandag 9.juli 2012<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Vi v\u00e5gnede tidligt, sp\u00e6ndte p\u00e5 at komme videre. Der var morgenmad kl. 7, og vi var der p\u00e5 slaget og fik en fin betjening. Snart var vi fodret af, kufferten var pakket igen, og vi var parate til at k\u00f8re de sidste knapt 500 km til vort m\u00e5l. Vejret s\u00e5 fint ud, og trafikken artede sig – en lille smule k\u00f8 undervejs, men ikke noget at snakke om – i forhold til, hvad vi somme tider har oplevet.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Passat’en n\u00f8d vist ogs\u00e5 turen – det er f\u00f8rste gang, den har ytret sig om, at den vil k\u00f8re 800 km p\u00e5 en tankfuld. Flot af s\u00e5dan en \u00e6ldre dame, synes vi ;o)<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/a>Ved frokosttid var vi ikke langt fra den \u00f8strigske gr\u00e6nse, og det var tid til pit-stop. Vi fandt en rasteplads, hvor vi kunne f\u00e5 lidt at spise og drikke – og i \u00f8vrigt f\u00e5 tiden til at g\u00e5 med at kigge rundt p\u00e5 alle de souvenirs, der var sat op p\u00e5 hver en ledig kvadratcentimeter i cafeteriet – her var man ikke i tvivl om, at motorcyklister var meget velkomne – og det var vi andre absolut ogs\u00e5…<\/p>\n\n\n\n

Med maverne fulde af sandwich og vand fortsatte vi sydp\u00e5, og snart begyndte opstigningen ad Grossglocknerstrasse.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Desv\u00e6rre blev det mere og mere t\u00e5get og skyet, jo l\u00e6ngere vi kom op, og ved toppen var der absolut intet at se. Det sm\u00e5regnede og bl\u00e6ste og var rigtigt \u00d8V-vejr.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det var \u00e5benbart noget, man var vant til p\u00e5 disse breddegrader. Sneslyngerne stod parate p\u00e5 diverse parkeringspladser undervejs, s\u00e5 de hurtigt kunne s\u00e6ttes ind. Vi gjorde holdt ved et informationscenter, som garanteret var yderst interessant, – men vi var ikke lige kl\u00e6dt p\u00e5 til at g\u00e5 omkring i t\u00e5gen, s\u00e5 vi fandt hurtigt bilen igen og satte kursen mod Heiligenblut. Undervejs kom der en gevaldig tordenbyge, men derefter klarede det op, og vejret var faktisk helt fint, da vi n\u00e5ede hotellet ved 15.30 tiden.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Og det er jo s\u00e5dan, vi husker Heiligenblut – bare med endnu mere bl\u00e5 himmel. Dette er udsigten fra vores altan, og det er jo bare smukt. Efter et lille hvil fik vi pakket ud og slappede af resten af dagen, til det var tid til aftensmad. Og sikke dog en menu. En k\u00e6mpem\u00e6ssig salatbuffet med alt, hvad hjertet kunne beg\u00e6re. Derudover forret og suppe – og 3 forskellige hovedretter at v\u00e6lge imellem, inden man sluttede af med en l\u00e6kker dessert. Det tegnede til en god uge ;o)<\/p>\n\n\n\n

Efter middagen trillede vi op p\u00e5 v\u00e6relset, hvor vi fik lavet en kop kaffe og planlagde dagen i morgen, inden vi gik til ro.<\/p>\n\n\n\n

Tirsdag 10.juli 2012<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Vi tog en morgenskraber og n\u00f8d et veld\u00e6kket morgenbord, inden vi kl. 9.30 tog med bussen mod Franz Josefs H\u00f6he. Vi havde i hotelreceptionen f\u00e5et udleveret et “K\u00e4rnten-Karte” hver, s\u00e5 der var rabat p\u00e5 bussen, og fri benyttelse af lifte og andre tilbud, ligesom vi efter at have afleveret vores Gutschein ved betalingsstedet p\u00e5 Hochalpenstrassen i g\u00e5r, fik et 10-dages kort med fri adgang til betalingsvejen. S\u00e5 det var bare med at komme i gang med at benytte alle faciliteterne.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vejret var OK – solen tittede frem mellem skyerne, og vi var optimistiske og tog de korte bukser p\u00e5. Bussen var fyldt til randen, og langt de fleste tog hele turen op til Franz Josefs H\u00f6he, hvorfra der var masser af muligheder for vandreture. Vi ville tage turen ned omkring gletcheren, og s\u00e5 g\u00e5 tilbage til byen, – det skulle vi nok kunne f\u00e5 dagen til at g\u00e5 med.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vejret blev mere og mere gr\u00e5t efterh\u00e5nden, som vi kom op i h\u00f8jderne, – men det kunne dog ikke afholde os fra at beundre naturen omkring os – og det f\u00f8rste blik, man f\u00e5r af gletcheren, er imponerende. Da vi var l\u00e6sset af ved endestationen, ville vi lige bruge lidt tid til at se os omkring, inden vi gik ud p\u00e5 ruten – og det var vist godtnok, – for lige pludselig stod regnen ned i st\u00e6nger, og vi skyndte os ind i bygningen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

At vi s\u00e5 lige her st\u00f8dte p\u00e5 Europa’s h\u00f8jest beliggende automobilmuseum havde vi ikke regnet med, – men det var jo fint, n\u00e5r vejret ikke lige artede sig. Der var rigtigt meget at se p\u00e5, – og bygningen indeholdt ud over biler og andre k\u00f8ret\u00f8jer ogs\u00e5 en k\u00e6mpem\u00e6ssig udstilling om naturen, gletcheren, vejbyggeriet, osv.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Da vi havde set os m\u00e6tte var det efterh\u00e5nden blevet om ikke solskin, s\u00e5 i hvert fald nogenlunde t\u00f8rvejr, og vi vovede os ud og klatrede ned mod gletcheren. I centret havde vi set billeder, hvor gletcheren n\u00e5ede helt hen forbi vejen, men den tr\u00e6kker sig mere og mere tilbage og var jo efterh\u00e5nden kun en skygge af sig selv. Undervejs nedad m\u00f8dte vi skilte, som viste, hvor den n\u00e5ede til i forskellige \u00e5rstal – utroligt, at det kan g\u00e5 s\u00e5 st\u00e6rkt.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi fulgte stien fra gletcheren omkring gletchers\u00f8en og videre nedad, og da vi n\u00e5ede d\u00e6mningen begyndte det at regne igen – og det ikke bare regnede, det h\u00e6ldte vand ned, s\u00e5 vi m\u00e5tte i regnt\u00f8jet, inden vi kunne forts\u00e6tte ned mod byen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Efter et par kilometer stilnede regnen af, og vi kunne smide  regnt\u00f8jet igen. Det blev h\u00e6ngt til t\u00f8rre p\u00e5 rygs\u00e6kken, og vi fortsatte i adstadigt tempo. Det var en lang tur, og p\u00e5 et tidspunkt blev stien v\u00e6k for os, men vi fandt den heldigvis igen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

S\u00e5 kan vi n\u00e6sten se “hjem” og udsigten til endnu en 5-retters menu gav friske kr\u00e6fter. Kl. 17 var vi tilbage p\u00e5 v\u00e6relset, og der blev serveret friskbrygget kaffe p\u00e5 altanen – i solskin. Dejligt!<\/p>\n\n\n\n

Aftenm\u00e5ltidet var l\u00e6kkert, og vi havde endda energi til en lille tur ned i byen. Snart regnede det dog igen, og vi vendte hjem p\u00e5 v\u00e6relset til en god kop kaffe og en snak om, hvad morgendagen mon ville bringe.<\/p>\n\n\n\n

Onsdag 11.juli 2012:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Op kl. 7 – vejret s\u00e5 udm\u00e6rket ud – sol og skyer – vejrudsigten l\u00f8d p\u00e5 byger i l\u00f8bet af dagen, men vi kunne jo v\u00e6re heldige… Efter et solidt morgenm\u00e5ltid tog vi liften op til Schareck. Herfra var det meningen, at vi ville g\u00e5 ned i en nabo-dal, hvorfra vi s\u00e5 enten kunne g\u00e5 tilbage til Heiligenblut, eller tage bussen. Inden vi fandt stien skulle vi dog liiiige op til et lille kors, som stod et stykke fra liften, og se udsigten deroppefra.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Planer kan \u00e6ndres, og da vi s\u00e5 udsigten herfra blev vi enige om, at det var d\u00e9n vej, vi ville g\u00e5. Stien f\u00f8rte mod “Hochtor”, og den f\u00f8rste del af stien var en s\u00e5kaldt “Geotrail”, hvor der med j\u00e6vne mellemrum var opsat info-tavler, der fortalte om de forskellige stenarter, og hvorledes landskabet var formet. En fantastisk flot tur.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Da vi var ca. en halv time fra m\u00e5let trak skyerne sammen, og det begyndte at sm\u00e5-regne. Og da det samtidigt var temmeligt bl\u00e6sende, blev det hurtigt k\u00f8ligt, s\u00e5 vi holdt en lille pause i l\u00e6 af nogle store sten, hvorefter vi vendte om og begav os p\u00e5 tilbagevejen<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Heldigvis blev det snart t\u00f8rvejr igen, og resten af dagen vekslede det lidt. Og selvom verden selvf\u00f8lgelig er smukkest i solskin, var udsigten stadig eminent, og vi n\u00f8d turen i fulde drag.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Selvom det umiddelbart er et ug\u00e6stfrit og barskt landskab, stod de alpine planter i fuldt flor overalt med deres st\u00e6rke farver og lyste op mellem stenene.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

S\u00e5 er vi snart tilbage, hvor vi startede. Og selvom vi ikke helt n\u00e5ede Hochtor fortr\u00f8d vi ikke, at vi var g\u00e5et denne vej. Turen ned i dalen “kan vi altid tage” – s\u00e5 den gemmer vi til en anden god gang.<\/p>\n\n\n\n

Men dagen er stadig ung, og tilbage ved liften bliver vi enige om at g\u00e5 ned til mellemstationen – d\u00e9r kan vi jo altid se, om vi vil g\u00e5 resten af vejen ned, eller tage liften.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Ind imellem er det jo n\u00e6sten helt sommerligt – dejligt med den bl\u00e5 himmel – og ikke mindst, n\u00e5r udsigten er s\u00e5 flot som her. Der var lidt “Dolomitter” over disse klipper.<\/p>\n\n\n\n

Det g\u00e5r p\u00e6nt nedad, ind imellem er det s\u00e5 varmt, at man kan smide jakken, og vi begynder at dr\u00f8mme om mad og drikke – i n\u00e6rheden af mellemstationen ligger nemlig “Schareck Sennerei”, som vi var k\u00f8rt forbi p\u00e5 vejen ned mod byen. Kunne vi finde det, og holde en pause d\u00e9r, var det jo ikke s\u00e5 ringe….<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det lykkedes, og med denne udsigt delte vi en Speck- og en K\u00e4sebrot og et par velvoksne Radler. Det var godt!<\/p>\n\n\n\n

Maverne var fyldte, og klokken n\u00e6rmede sig 16. Vi kunne godt se, at der stadig var langt at g\u00e5, inden vi ville v\u00e6re nede i byen, s\u00e5 vi satsede p\u00e5 at finde mellemstationen for liften og se, om ikke vi kunne n\u00e5 den sidste tur ned. Det var med hiv og sving, men det lykkedes. Og hvor var det dejligt at f\u00e5 smidt st\u00f8vlerne, og lagt benene op, da vi kom op p\u00e5 v\u00e6relset. Snart var kaffen klar, og der var d\u00f8mt hygge indtil det var tid til at f\u00e5 et tiltr\u00e6ngt bad inden aftensmaden. Endnu et herligt m\u00e5ltid, – men efter maden var der torden og lynild, s\u00e5 det blev ikke til flere traveture d\u00e9n dag.<\/p>\n\n\n\n

Torsdag 12.juli 2012:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Op kl. 7. Udenfor var det totalt t\u00e5get, vi kunne n\u00e6ppe se ud over altanen. N\u00e5, morgenmad skulle vi jo have under alle omst\u00e6ndigheder, og derefter var der krisem\u00f8de p\u00e5 v\u00e6relset. Vi havde egentlig planlagt en tur til Apriach, hvor der skulle v\u00e6re en fin rundtur, – men… T\u00e5gen lettede lidt, og vi startede med at g\u00e5 p\u00e5 turistkontoret og k\u00f8be et nyt vandrekort, for det, vi havde, var efterh\u00e5nden laser og pjalter. Det var nu li’som t\u00e5gen lettede lidt, – og da vejrudsigten for fredag og l\u00f8rdag var endnu v\u00e6rre end for dagen i dag, blev vi enige om at tage bilen op til Franz Josefs H\u00f6he – og i hvert fald pr\u00f8ve, om vi kunne n\u00e5 ud til den hytte, vi havde observeret, da vi havde v\u00e6ret deroppe i tirsdags.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Da vi havde k\u00f8rt her med bussen havde vi lagt m\u00e6rke til Glocknerhaus, som vi gerne ville kigge lidt n\u00e6rmere p\u00e5, s\u00e5 vi holdt en lille pause her, inden vi fortsatte mod h\u00f8jderne. Huset blev bygget tilbage i 1875, – en imponerende bedrift i betragtning af, at der dengang ikke var nogen vej. Men hvor der er vilje, er der ogs\u00e5 en vej, hvilket vi jo f\u00e5r beviser p\u00e5, hver gang, vi er p\u00e5 vandreferie. Det er de mest uvejsomme steder, man har anbragt hytterne – hvad vi nyder godt af, n\u00e5r vi sveddryppende kommer forbi og n\u00e6rmest tager det som en selvf\u00f8lge, at der kan serveres frisktillavet mad og drikke – og man kan komme p\u00e5 toilet og vaske sig i rindende vand.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Efter at have nydt udsigten her et stykke tid fortsatte vi op til Franz Josefs H\u00f6he, hvor vi parkerede bilen og begav os hen mod starten af ruten ud til Oberwalderh\u00fctte.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Den f\u00f8rste del af turen gik ad “Gamsgrubenweg” – gennem 6 tunneller ad en fin grusvej. Her kunne man med j\u00e6vne mellemrum komme p\u00e5 en guidet tur og sikkert have f\u00e5et en masse at vide om anl\u00e6ggelsen af vejen og hytten, vi var p\u00e5 vej ud til, – men det passede ikke lige med vores tidsplan, s\u00e5 vi tog turen p\u00e5 egen h\u00e5nd.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vejen var fin, det var en sp\u00e6ndende tur gennem tunnellerne, hvor der undervejs ogs\u00e5 var plancher, skulpturer, vandkunst og meget mere. Vejret var gr\u00e5t i gr\u00e5t og k\u00f8ligt, men skyerne holdt for det meste t\u00e6t, og p\u00e5 rimelig afstand, s\u00e5 vi ogs\u00e5 havde lidt udsigt, n\u00e5r vi var ude i det fri.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Der var livlig trafik p\u00e5 vejen, og snart fik vi det f\u00f8rste glimt af Oberwalderh\u00fctte – den var godt nok langt v\u00e6k, – og p\u00e5 \u00e9n eller anden m\u00e5de virkede det ind imellem som om den rykkede sig l\u00e6ngere og l\u00e6ngere v\u00e6k, jo mere vi gik….<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n


N\u00e5r skyerne lettede lidt, havde vi en imponerende udsigt over til gletcheren, som sendte flere tunger ned ad bjergsiderne.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

For enden af Gamsgrubenweg var der en fin rasteplads med borde og b\u00e6nke, og her sluttede turen for de flestes vedkommende.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Herfra begyndte den mere kr\u00e6vende del af turen, og snart sprang sveden p\u00e5 trods af det k\u00f8lige vejr.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Selv i gr\u00e5vejr er naturen her imponerende, og udsynet skifter fra minut til minut. Skyerne kan komme krybende op over kanten af klipperne som damp fra en gryde, og pludselig er alting forandret.<\/p>\n\n\n\n

Vi kom til nogle temmelig store str\u00e6kninger, hvor vi skulle g\u00e5 over sne. Det f\u00f8rste stykke, vi skulle over var meget anstrengende, fordi man hele tiden skred tilbage, n\u00e5r man havde taget et skridt. Men efter en lille pause med et stykke chokolade var sukkerbalancen genoprettet, og vi fortsatte med friske kr\u00e6fter.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det sidste stykke var ren klatring, – men det lykkedes!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Og her f\u00f8lte man virkelig, at man var p\u00e5 verdens tag. T\u00e6nk, hvordan det ville have v\u00e6ret, hvis solen havde skinnet fra en skyfri himmel. Vi er n\u00e6sten n\u00f8dt til at skulle herop en anden gang….<\/p>\n\n\n\n

Vi gik rundt og n\u00f8d udsigten, og bel\u00f8nnede derefter os selv med en gang gullaschsuppe og “ein grosses”<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Hold da helt op, hvor det smagte!!<\/p>\n\n\n\n

Og efter en velfortjent pause var det tid at g\u00e5 tilbage til bilen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Tak for mad og husly. Vi ses bestemt en anden gang.<\/p>\n\n\n\n

Og selvom det ikke er mindre anstrengende at g\u00e5 nedad, gik turen tilbage mod bilen alligevel noget hurtigere end turen op til hytten. Men dagen b\u00f8d p\u00e5 flere overraskelser…<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

For pludselig var der stenbuk i sigte. Den lod ikke til at tage den store notits af os, s\u00e5 vi fik et par gode “skud”. Et smukt dyr.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Efterh\u00e5nden blev det t\u00e5get – og vi havde n\u00e6r overset denne f\u00e6tter, som pludselig stod p\u00e5 stien foran os. M\u00e5ske var den d\u00f8v, m\u00e5ske troede den, at n\u00e5r den ikke kunne se noget, kunne vi nok heller ikke, i hvert fald virkede den ikke spor bange, men trissede hen ad vejen i adstadigt tempo, indtil den drejede fra og forsvandt i sit bo.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

S\u00e5 er vi snart tilbage ved tunnellerne igen, og vi ser frem til at komme til at sidde ned. Vi undgik stort set regnvejr, men vejret har ikke v\u00e6ret til at holde mange pauser, s\u00e5 benene er tr\u00e6tte, – og hovederne er fyldte til randen med oplevelser.<\/p>\n\n\n\n

Det var godt, vi tog herop denne dag, for vejret blev absolut ikke bedre de to sidste dage…<\/p>\n\n\n\n

Vel hjemme p\u00e5 hotellet var det dejligt at f\u00e5 benene op, og f\u00e5 en tiltr\u00e6ngt kop kaffe. Endnu et overd\u00e5digt m\u00e5ltid satte punktum for en dejlig og begivenhedsrig dag.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Efter maden var der lige energi nok til en tur rundt i byen og omkring kirken. S\u00e5 var maden rystet s\u00e5 meget ned, at der var plads til en kop kaffe, inden det var sengetid.<\/p>\n\n\n\n

Fredag 13.juli 2012:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Kl. 7 havde vi udsovet. Et kig ud af vinduet fik en til at h\u00e5be, at man havde kunnet sove en time mere, for det var om muligt endnu mere gr\u00e5t end det havde v\u00e6ret den foreg\u00e5ende dag. S\u00e5 vi gav os god tid til morgenmaden, mens vi snakkede om, hvad vi skulle lave i dag. At tage i h\u00f8jderne fik vi ikke noget ud af, s\u00e5 vi blev enige om at k\u00f8re til Apriach og se, om der kom s\u00e5 meget opklaring, at vi kunne g\u00e5 den rundtur, vi havde snakket om i g\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

Mens vi var undervejs blev regnen blot kraftigere, s\u00e5 vi fortsatte i stedet til Lienz, hvor vi tussede lidt rundt, fik en kop kaffe i det lokale supermarked, inden vi k\u00f8rte tilbage mod Heiligenblut. Det stod bare ned i st\u00e6nger, s\u00e5 tanken om at vandre rundt p\u00e5 m\u00e5 og f\u00e5 var ikke tiltalende.<\/p>\n\n\n\n

Efter en hyggelig frokost p\u00e5 “Die Casa” og en times tid med en kop kaffe og en bog p\u00e5 v\u00e6relset, var det blevet nogenlunde t\u00f8rvejr, s\u00e5 vi tog regnjakkerne p\u00e5 og gik ud.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Ikke s\u00e5 langt fra hotellet gik en sti op gennem skoven mod Hohe Wand. Her kravlede vi op, og fra toppen havde vi en fin udsigt ned over byen – mens skyerne lige lettede en smule. Det regnede dog snart igen, men vi fortsatte mod Gipperkapelle, hvor vi kunne st\u00e5 i l\u00e6 og gumle et stykke regnvejrs-chokolade i os ;o)<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det er lidt sjovt, at der s\u00e5dan ligger sm\u00e5 kirker og “Gedenkstellen” rundt omkring langt fra alfarvej. Men de er altid velholdte og rene og p\u00e6ne. Man kan ikke lade v\u00e6re med at t\u00e6nke, at hvis det var herhjemme ville de sandsynligvis v\u00e6re fyldt med grafitti og andet affald, eller \u00f8delagte….<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n


<\/a><\/a>Det blev da til en tur p\u00e5 godt og vel et par timer. Og selv om det regnede ind imellem var det dejligt at komme ud og f\u00e5 brugt benene og f\u00e5 frisk luft.<\/p>\n\n\n\n

Vi n\u00e5ede tilbage til hotellet ved 16.30 tiden, og n\u00e5ede en kop kaffe inden det var tid til endnu et herre-m\u00e5ltid.<\/p>\n\n\n\n

En meget kort tur i byen efter aftensmaden – men snart regnede det igen, og vi fortrak til v\u00e6relset og endnu en kop kaffe og et kapitel i bogen inden sengetid.<\/p>\n\n\n\n

L\u00f8rdag 14.juli 2012:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Stadig skyet, men dog t\u00f8rvejr, s\u00e5 efter morgenmaden tog vi bussen mod Franz Josefs H\u00f6he. Vi ville st\u00e5 af ved Glocknerhaus og tage stien p\u00e5 den anden side af dalen ned til Heiligenblut. Som sagt s\u00e5 gjort, og vi var helt nede ved Staus\u00f8en, inden vi fandt ud af, at det var den forkerte sti. S\u00e5 vi m\u00e5tte op igen og hen til Karl Volkerts Haus, hvorfra den “rigtige” sti gik.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

S\u00e5 er vi p\u00e5 rette vej og kan begynde turen ned mod Heiligenblut.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Et sidste kig tilbage mod Franz Josefs H\u00f6he – det er nok sidste gang, vi ser den – p\u00e5 denne tur i hvert fald.<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 gik det ellers nedad, over stok og sten – og vand…<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det var en flot tur, vejret var igen temmelig skyet, men det holdt dog t\u00f8rvejr, og det n\u00f8d vi. Det blev dog ikke til s\u00e5 mange pauser, som vi godt kunne have t\u00e6nkt os, for der var ikke en t\u00f8r plet at sidde p\u00e5, f\u00f8r vi n\u00e5ede til Briciuskapelle, hvor vi kunne sidde og holde en lille frokostpause med udsigt til vandfaldene p\u00e5 den anden side af dalen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Og det er jo lidt sjovt, at det faktisk er en dansker, der har lagt navn til byen Heiligenblut. Der fort\u00e6lles f\u00f8lgende:<\/p>\n\n\n\n

Bricius<\/strong> var en dansk<\/a> fyrste eller prins, der formodes at have levet i anden halvdel af 800-tallet<\/a> og den f\u00f8rste del af 900-tallet<\/a>. Sammen med sine tre br\u00f8dre var han emigreret til Konstantinopel<\/a>, hvor de havde gjort tjeneste hos den bysantinske<\/a> kejser Leo 6. ‘the Wise’<\/a>, leder af det \u00d8stromerske Kejserd\u00f8mme<\/a> 886<\/a>–912<\/a>. Kendskabet til Briccius skyldes en r\u00e6kke h\u00e6ndelser i forbindelse med hans liv og d\u00f8d, som har medvirket til at give den \u00f8strigske alpeby Heiligenblut<\/a> (da: helligt blod<\/em>) sit navn.<\/p>\n\n\n\n

If\u00f8lge legenden stammer navnet Heiligenblut fra en flaske med Kristi blod<\/a>, som Briccius medbragte p\u00e5 sin hjemrejse fra Konstantinopel til Danmark i 914<\/a>. Den lille flasken l\u00e5 indkapslet og gemt i et s\u00e5r i hans ene l\u00e6g. S\u00e5ret var helet og flasken var dermed beskyttet mod r\u00f8vere.<\/p>\n\n\n\n

Undervejs p\u00e5 hjemrejsen blev han under en vandretur i alpeomr\u00e5det overrasket af en lavine<\/a> og begravet under snemasserne. Fra stedet hvor han l\u00e5, voksede tre aks frem, og de var medvirkende til at man herefter fandt hans lig. Da nogle b\u00f8nder efterf\u00f8lgende ville begrave ham, n\u00e6gtede det ene ben trodsigt at blive under jorden. Man unders\u00f8gte \u00e5rsagen hertil, og fandt derefter flasken, som siden da er blevet opbevaret i sakrementshuset til Sankt Vincent Kirken<\/a>, opf\u00f8rt 1460-91.<\/p>\n\n\n\n

Heiligenblut ans\u00f8gte om at helgenk\u00e5re<\/a> Briccius, men anmodningen er aldrig blevet im\u00f8dekommet p\u00e5 grund af manglende beviser. Dette har dog ikke afholdt byen fra i 1874<\/a> at opf\u00f8re et kapel<\/a> med et alter til for at \u00e6re Briccius p\u00e5 det sted, hvor han if\u00f8lge legenden blev fundet. Ved alteret findes en billedskildring af Briccius’ liv. Uden for kapellet springer en kilde<\/a>, som h\u00e6vdes at have helbredende kr\u00e6fter.<\/p>\n\n\n\n

– og det var lige uden for dette kapel, at vi spiste frokost denne dag ;o)<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi fortsatte ned mod byen og gik og snakkede om, at det m\u00e5tte v\u00e6re denne vej, vi var g\u00e5et, da vi i sin tid gik fra Salm H\u00fctte til Heiligenblut p\u00e5 en af Peters ture – og pludselig kom vi til udsigtspunktet, som vi i hvert fald kunne huske. Sidst, vi var her, var det bagende varmt, og vi havde kun tanke for at komme ned i byen og f\u00e5 noget koldt at drikke. Det var ikke tilf\u00e6ldet i dag….<\/p>\n\n\n\n

Inden vi n\u00e5ede hotellet var det begyndt at regne igen, s\u00e5 det var rart at komme op p\u00e5 v\u00e6relset og f\u00e5 det v\u00e5de t\u00f8j af.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Men: ingen ferietur til \u00d8strig uden Apfelstrudel mit Sahne. S\u00e5 vi trodsede vejrguderne og begav os ned i byen for at f\u00e5 kaffe og Strudel, – og det lykkedes faktisk i n\u00e6sten-t\u00f8rvejr. Uhm, det smagte!<\/p>\n\n\n\n

Tilbage til hotellet og dagens 5-retters menu – det skulle jo nok kunne give energi til en tur i byen om aftenen, men vejrguderne ville det anderledes, s\u00e5 det blev til kaffe p\u00e5 v\u00e6relset og endnu et kapitel i bogen inden sengetid.<\/p>\n\n\n\n

S\u00f8ndag 15.juli 2012:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Op kl. 7 til regnvejr. Og det regnede, og regnede, – men var det alligevel ikke li’som der var lidt opklaring op ad formiddagen? – I hvert fald tog vi liften op kl. 10.30 og havde bestemt, at nu ville vi tage turen fra endestationen og ned i Fliesstal, som vi egentlig havde planlagt den allerf\u00f8rste dag – regn eller ej!!!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

S\u00e5 intentionerne var s\u00e5dan set gode nok – men vi havde ikke taget h\u00f8jde for vejrguderne – ikke nok, i hvert fald. For hvad der var regn i Heiligenblut, var alts\u00e5 sne p\u00e5 Schareck!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

At begive sig ud i dette vejr ville v\u00e6re halsl\u00f8s gerning. Vinden hylede som besat, og sneen piskede ned. Stien var ikke-eksisterende, – s\u00e5 det blev til en kop kaffe i restauranten ved endestationen, inden vi tog liften ned igen. Vi stod dog af ved mellemstationen, hvor sneen igen var g\u00e5et over i regn. Herfra gik vi til K\u00e4sereck Sennerei, hvor vi jo vidste, at man serverede god mad, og fik en kop suppe og en Radler med udsigt til.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Og udsigten fejlede ikke noget – is\u00e6r ikke, n\u00e5r den kunne nydes i t\u00f8rvejr med god varme til t\u00e6erne og god mad og drikke til ganen.<\/p>\n\n\n\n

Med maverne fyldte blev vi enige om at g\u00e5 “bagvejen” ned til byen for trods alt at f\u00e5 en tur ud af det.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det var en fin tur, selvom vi undervejs fik st\u00f8vlerne godt mudret til. S\u00e5 er det fint med at skulle igennem et vandl\u00f8b, s\u00e5 vi kan f\u00e5 de v\u00e6rste kokasser og andet snavs af. Vejret vekslede mellem regn og t\u00f8rvejr, ind imellem endda et glimt af en bl\u00e5 himmel.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

En af naturens skulpturer…<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Endelig t\u00f8rvejr, og vi kunne smide regnjakke og -bukser og nyde resten af turen ned til byen. Tilbage p\u00e5 v\u00e6relset smed vi det sidste af det v\u00e5de t\u00f8j og st\u00f8vler ud p\u00e5 altanen, s\u00e5 det forh\u00e5bentlig kunne t\u00f8rre lidt.<\/p>\n\n\n\n

En tur i byen – kaffe og apfelstrudel – vi har jo ferie!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Og for at f\u00e5 apfelstrudel’en til at falde ned og g\u00f8re plads til dagens 5-retters menu, endnu en rundtur i byen og nyde de smukke omgivelser. – hvor vi forresten kom forbi “Die M\u00fchle”, hvor vi havde siddet og f\u00e5et en \u00f8l p\u00e5 “Peters tur”<\/p>\n\n\n\n


Da vi kom tilbage til hotellet, var solen brudt frem, og vi n\u00f8d at sidde p\u00e5 altanen og lade os gennembage, inden det var tid til aftensmaden. Efter middagen fik vi pakket det meste, s\u00e5 det var nemt at g\u00e5 til n\u00e6ste morgen. En tur i byen en sidste gang inden sengetid.<\/p>\n\n\n\n

Mandag 16.juli 2012:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Op kl. 6.45. Vejret var fint, og vi var parate til hjemturen. Efter et godt morgenm\u00e5ltid fik vi brygget en kande kaffe, pakket de sidste sm\u00e5ting, og fik afregnet med v\u00e6rtinden. En tur i supermarkedet og f\u00e5 et par sandwich i k\u00f8letasken, og s\u00e5 var vi klar til at k\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n

Vi studsede lidt, da vi n\u00e5ede betalingsanl\u00e6gget, hvor en lysavis skrev: Schneeketten erforderlich!! Vi kunne godt se, at skyerne havde samlet sig igen, men snek\u00e6der? – Nej, de m\u00e5tte da lave sjov med os. Men damen i “buret” spurgte os, om vi skulle over passet, og da vi svarede bekr\u00e6ftende sagde hun, at det kunne vi nok ogs\u00e5 godt, – men vi skulle k\u00f8re meget forsigtigt, for det sneede, og temperaturen var under frysepunktet!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Der gik da heller ikke l\u00e6nge, inden vi fik syn for sagen. Himmel og jord stod i \u00e9t, og temperaturen faldt hurtigt. Sneplovene havde v\u00e6ret i gang, s\u00e5 vejen var ryddet, men det var da alligevel en meget speciel oplevelse.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi tog den p\u00e6nt med ro p\u00e5 vejen over passene, og det gik da ogs\u00e5 uden uheld.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

S\u00e5 er vi ved at v\u00e6re nede under snegr\u00e6nsen. Kl. 10 var vi i Bruch. Kl. 11.45 r\u00f8g vi i k\u00f8 ca. 20 km f\u00f8r M\u00fcnchen, og klokken var 13.30 f\u00f8r vi var forbi hvad det nu var, der for\u00e5rsagede k\u00f8en – vi fandt ikke ud af det, men det forsinkede vores tur en del.<\/p>\n\n\n\n

Af sted nordp\u00e5 gik det – sidst p\u00e5 dagen begyndte det at regne, og regnen fulgte os resten af vejen hjem. Landede p\u00e5 Havbakken kl. 2.30 – da var vi godt brugte!<\/p>\n\n\n\n

Men vi har haft en fin ferie med mange gode oplevelser – og t\u00e6nk, hvad det kunne v\u00e6re blevet til, hvis vejret havde v\u00e6ret med os. Det m\u00e5 vi unders\u00f8ge en anden gang.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I februar 2012 f\u00f8ltes det som om der var uhyggeligt lang tid til sommer, s\u00e5 en dag, hvor regnen stod ned i st\u00e6nger, temperaturen vekslede omkring de 3-5 grader, og bl\u00e6sten hylede som en besat om huset, kom jeg til at taste www.heiligenblut.at p\u00e5 computeren. P\u00e5 m\u00e5 og f\u00e5 sendte jeg en foresp\u00f8rgsel om en … L\u00e6s videre “Heiligenblut 2012”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-32","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/32","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=32"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/32\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2365,"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/32\/revisions\/2365"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=32"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}