{"id":31,"date":"2020-04-28T14:27:50","date_gmt":"2020-04-28T14:27:50","guid":{"rendered":"http:\/\/kethesbjerg.dk\/?page_id=31"},"modified":"2020-09-16T09:16:19","modified_gmt":"2020-09-16T09:16:19","slug":"ischgl-2010","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/?page_id=31","title":{"rendered":"Ischgl 2010"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

S\u00f8ndag 18.07.10:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Tidligt op og afsted. Bilen er pakket, og kl. 7 triller vi lige s\u00e5 stille ned ad Havbakken og s\u00e6tter kursen sydp\u00e5 i str\u00e5lende solskin. Der er bestilt en enkelt overnatning p\u00e5 Hotel Vogelsang i Retzingen ved W\u00fcrzburg, og dern\u00e6st 7 overnatninger med halvpension p\u00e5 Hotel Alpina i Ischgl. Og vi gl\u00e6der os.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Turen gennem Tyskland forl\u00f8ber uden de store problemer. Lidt k\u00f8 ved Hannover, og lidt igen ved Kassel, men ingenting, der ligner det, vi oplevede, da vi k\u00f8rte om l\u00f8rdagen for et par \u00e5r siden. Vi n\u00e5r Hotel Vogelsang ved 17.30 tiden, og efter en lille lur og et tiltr\u00e6ngt bad er vi friske og sultne. Hotellets Biergarten er \u00e5bent, s\u00e5 d\u00e9r s\u00e6tter vi os ud og f\u00e5r en god middag og en “Grosses Bier” AHHHH!<\/p>\n\n\n\n

Vejret er stadig smukt, s\u00e5 vi g\u00e5r en lang tur i byen om aftenen. En enkelt kop kaffe p\u00e5 v\u00e6relset inden sengetid. Nu er vi p\u00e5 vej og begynder at kunne m\u00e6rke, at vi rent faktisk har ferie.<\/p>\n\n\n\n

Mandag 19.07.10:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Tidligt op, en god gang morgenmad, og vi er p\u00e5 vej igen. Turen forl\u00f8ber nogenlunde gnidningsfrit, men enkelte steder g\u00e5r trafikken lidt i st\u00e5. Da vi n\u00e5r til \u00d8strig og n\u00e6rmer os Arlbergtunnelen bliver vi lidt nostalgiske og bestemmer os for at tage “den gamle vej”, som vi kender fra vores ture til Dalaas, gennem Kl\u00f6sterle og Langen, St. Christoph og St. Anton. Ved St. Christoph g\u00f8r vi holdt og nyder udsigten, spiser en is og drikker en kop kaffe, inden vi tager det sidste str\u00e6k til Ischgl.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/a><\/a>Vi ankommer til hotellet ved 15.30 tiden, f\u00e5r hurtigt checket ind og f\u00e5r et dejligt v\u00e6relse p\u00e5 3. sal med b\u00e5de “udestue” og altan. Herligt! Der pakkes ud, og vi f\u00e5r lige en lille lur inden vi drager p\u00e5 sightseeing i byen.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 turistkontoret k\u00f8ber vi et “Silvretta-kort”, som giver os fri adgang til lifter og busser, og rabat p\u00e5 adgang til sev\u00e6rdigheder etc. i den n\u00e6ste uges tid, – s\u00e5 nu er det bare med at komme i gang. Vel tilbage p\u00e5 hotellet f\u00e5r vi et velfortjent bad inden aftensmaden. Og vi m\u00e5 jo nok sige, at vi de seneste \u00e5r er blevet godt vante med hensyn til bespisningen, – s\u00e5 vi blev en lille smule skuffede. Ikke noget med at v\u00e6lge mellem to hovedretter, – og ingen salat! I ugens l\u00f8b fik vi en del “Kn\u00f6del” – og pasta! – og efter Erik’s mening er det jo ikke noget at servere for en voksen mand! Men vi overlever, og det f\u00e5r absolut ikke lov til at l\u00e6gge nogen d\u00e6mper p\u00e5 den gode oplevelse.<\/p>\n\n\n\n

Tirsdag 20.07.10:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

F\u00f8rste vandredag. Vejret er smukt, og vi vil op i h\u00f8jderne. Provianterer hos den lokale bager og har drikkedunkene fyldt op, og s\u00e5 er der afgang med liften. Fra byen bliver vi trukket op i 2308 m, og herfra er der masser af muligheder for vandreture. Det er et k\u00e6mpem\u00e6ssigt skiomr\u00e5de, s\u00e5 der er lifte alle vegne, hvor man kigger hen – det tager lidt af pynten af naturen, men vi bestemmer os for at g\u00e5 mod Flimjoch, og kommer hurtigt p\u00e5 afstand af l\u00f8jperne<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Ja, hvad en Porsche bestiller oppe i disse h\u00f8jder kan man undre sig over….<\/p>\n\n\n\n

Det f\u00f8rste stykke f\u00f8lger vi en bred sti, og pludselig r\u00e5ber en mand noget til os, som vi ikke liiige helt forst\u00e5r – men \u00f8jeblikket efter finder vi ud af, hvad det drejer sig om, for der lyder et \u00f8res\u00f8nderrivende brag – de er ved at spr\u00e6nge klippen, sandsynligvis for at lave endnu flere pister og l\u00f8jper. Det st\u00e5r vi og betragter et stykke tid – det er lidt sjovt, at man f\u00f8rst ser r\u00f8gskyen – og lidt efter kommer braget. De spr\u00e6nger vel en 10-12 gange, inden de s\u00e5 giver sig til at grave<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi har lige g\u00e5et og snakket om, at vi slet ikke har h\u00f8rt murmeldyr – og pludselig lyder der et h\u00f8jt skrig, og en 4-5 stykker smutter afsted mellem klippestykkerne. De er ikke nemme at fastholde p\u00e5 et billede, men der er en enkelt – hvis man kan f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 den….<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Snart forsvinder vejen og stien bliver lidt mere “sp\u00e6ndende” – nu er det med at holde \u00f8je med, hvor man g\u00e5r. Der skal forceres mange sten, og vi ta’r den med ro. Solen br\u00e6nder, det er en fin tur, og vi nyder det sk\u00f8nne vejr, og den flotte natur.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi n\u00e5r m\u00e5let, Flimjoch i 2757 m. Passet ligger faktisk lige p\u00e5 gr\u00e6nsen mellem \u00d8strig og Schweiz, og man kunne godt forts\u00e6tte turen ind i Schweiz. Der var masser af muligheder, men vi bestemmer os for at g\u00e5 et stykke tilbage og i stedet tage en stolelift ned til dalen p\u00e5 den Schweiziske side.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Klipperne i dette omr\u00e5de havde en meget speciel, n\u00e6rmest violet farve. De er meget smukke.<\/p>\n\n\n\n

Et stykke fra toppen finder vi et sted, hvor der er l\u00e6 og spiser vores medbragte mad. Det er livet: Frisk luft, sol i ansigtet, godt br\u00f8d, frisk vand, ferie – kan man \u00f8nske sig mere?<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det skulle da lige v\u00e6re “Ein grosses” – og det f\u00e5r vi, da vi lander med stoleliften lige ved “Alp Trida”<\/p>\n\n\n\n

Lifterne g\u00e5r virkelig p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs i dette omr\u00e5de, s\u00e5 da t\u00f8rsten er slukket, tager vi en anden lift til en mindre top, hvorfra vi kan vandre tilbage til \u00d8strig og ned til den lift, som vi havde taget op om morgenen. Nu er benene efterh\u00e5nden ved at v\u00e6re godt brugte, s\u00e5 vi k\u00f8rer ned til byen igen, f\u00e5r provianteret lidt, og tager en slapper p\u00e5 altanen inden aftensmaden.<\/p>\n\n\n\n

Onsdag 21.07.10:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Vi er tidligt oppe – solen skinner, og vi er opsatte p\u00e5 nye eventyr. Efter morgenmaden tager vi bussen mod Galt\u00fcr, forts\u00e6tter til n\u00e6ste stoppested udenfor byen, hvor vi tager liften “Birkhahnbahn” op. Fra endestationen er der flere muligheder, og vi v\u00e6lger at s\u00e6tte kursen mod Kops-Stausee.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Da vi havde g\u00e5et nogle f\u00e5 hundrede meter, viste en sti til h\u00f8jre mod Ballunspitze, hvor man kunne fors\u00f8ge sig udi regul\u00e6r bjergbestigning. Det var nok ikke lige denne gang, vi skulle pr\u00f8ve det, s\u00e5 vi fortsatte efter planen. Det var det sk\u00f8nneste vejr, og vi gav os god tid. Terr\u00e6net var fint, og udsigten eminent.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Snart fik vi s\u00f8en i sigte, – ja, og billedet taler jo for sig selv.<\/p>\n\n\n\n

Vi havde regnet ud, at det ville passe med en frokostpause p\u00e5 Zenisjoch Alpengasthof – det er bygningen l\u00e6ngst til h\u00f8jre.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Uanset hvor mange d\u00e6mninger, vi efterh\u00e5nden har bes\u00f8gt i \u00d8strig, bliver man altid lige imponeret over det fantastiske stykke arbejde, det har v\u00e6ret at opf\u00f8re s\u00e5dan et bygningsv\u00e6rk. Og hvor kan man dog f\u00f8le sig lille bitte, n\u00e5r man st\u00e5r og betragter de mange m3 beton – og endnu flere m3 vand.<\/p>\n\n\n\n

Da vi nu ikke fik salat om aftenen p\u00e5 hotellet, bestilte vi en “Lumber-Salat” til frokost sammen med en grosses iskold Radler. Der var mere k\u00f8d og ost end der var salat, men det smagte, og det gjorde radler’en ogs\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Da vi havde sl\u00e5et mave lidt, fortsatte vi i moderat tempo rundt om s\u00f8en, indtil stien gik fra ned mod Galt\u00fcr. Benene var gode, s\u00e5 vi blev enige om, at vi godt kunne g\u00e5 hele vejen ned, fremfor at tage liften. Vejen var fin, og det samme var vejret, lige indtil vi var n\u00e6sten nede. S\u00e5 \u00e5bnede himlens sluser sig, og vi fik en p\u00e6n byge. Men det blev t\u00f8rvejr igen, og da vi n\u00e5ede ned til byen, var det igen varmt og solskin.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Her \u00e9n af de mange mure, som blev bygget efter at byen i 1999 blev ramt af en k\u00e6mpelavine. Mere herom senere.<\/p>\n\n\n\n

Bussen var selvf\u00f8lgelig lige k\u00f8rt, da vi n\u00e5ede stoppestedet, s\u00e5 vi ventede en times tid, inden den n\u00e6ste kom. Den var fyldt, da vi kom med, men den blev endnu mere fyldt ved de n\u00e6ste stoppesteder, og til sidst m\u00e5tte chauff\u00f8ren afvise de ventende – der kunne simpelt hen ikke stoppes flere mennesker ind. Vi stod som sild i en t\u00f8nde, men kom heldigvis helskindede til Ischgl, hvor det gjorde godt med en kop kaffe og lidt afslapning p\u00e5 v\u00e6relset efter en fin dag. Aftensmaden fik ikke mange stjerner, men \u00f8llet var godt!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Efter maden en tur rundt i byen, nyde udsigten, og hjem til en kop kaffe og afslapning p\u00e5 v\u00e6relset inden sengetid. Vejret tegnede fint igen n\u00e6ste dag, s\u00e5 der skulle lades op til endnu en aktiv dag.<\/p>\n\n\n\n

Torsdag 22.07.10:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Tidligt op – vejret er fint, s\u00e5 vi spiser en hurtig morgenmad og tager bussen kl. 8.30 mod Bielerh\u00f6he. Her er der flere muligheder – en tur rundt om Silvretta s\u00f8en, – eller m\u00e5ske til \u00e9n af de omliggende hytter. Vi v\u00e6lger en kombination – halvvejs rundt om s\u00f8en g\u00e5r vejen fra mod Wiesbadener H\u00fctte, og det ser ud, som om man kommer i n\u00e6rheden af nogle gletchere – det m\u00e5 vi opleve!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det er endnu forholdsvis tidligt p\u00e5 dagen, s\u00e5 der er god plads p\u00e5 stien. Solen skinner, og omgivelserne er fantastiske, – vi giver os god tid og nyder turen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi n\u00e5r snart halvvejs rundt om s\u00f8en, og her g\u00e5r vejen fra mod hytten. Allerede her f\u00e5r vi de f\u00f8rste blik mod gletcherne – det tegner godt.<\/p>\n\n\n\n

Et stykke oppe ad vejen kommer vi forbi “vejmanden”, som er i gang med at rydde alle regnvandsrenderne med sin hakke.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Efterh\u00e5nden som vi kommer l\u00e6ngere opad, bliver udsigten mere og mere betagende, og der holdes mange sm\u00e5pauser, hvor v\u00e6skebalancen genoprettes, og vi nyder de smukke omgivelser.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Snart har vi Wiesbadener H\u00fctte i sigte, men da det knapt er middag, bliver vi enige om at g\u00e5 lidt l\u00e6ngere og se, om vi kan komme helt hen til gletcheren. Vi kan se, at der g\u00e5r et par personer derude, s\u00e5 det skulle jo kunne lade sig g\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi kommer t\u00e6t p\u00e5, men dog ikke helt derhen, for det sidste vandl\u00f8b, vi skal forcere, er lidt for vildt for vores smag. Men det var trods alt en stor oplevelse at komme s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi kan godt se, at gletcherne har v\u00e6ret meget st\u00f8rre, end de er i dag. Ogs\u00e5 her spiller klimaforandringer en rolle.<\/p>\n\n\n\n

Da vi havde set os m\u00e6tte, gik vi tilbage til hytten og delte 2 Grosse, en Speckbrot og en K\u00e4sbrot, mens vi n\u00f8d udsigten. Kan man s\u00e5 \u00f8nske mere?<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Mens vi sad og spiste fik vi \u00f8je p\u00e5 en flok vandrere, der var p\u00e5 vej ned ad gletcheren.<\/p>\n\n\n\n

Det m\u00e5 v\u00e6re en sp\u00e6ndende oplevelse, og engang m\u00e5 vi pr\u00f8ve…..<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

P\u00e5 turen ned valgte vi “sommervejen”, som gik p\u00e5 en hylde p\u00e5 bjergsiden. Den var meget mere sp\u00e6ndende end vejen derop – p\u00e5 et tidspunkt blev den n\u00e6sten for sp\u00e6ndende. Vi skulle igen forcere et vandl\u00f8b, og det tog faktisk lang tid, f\u00f8r vi fandt et sted, hvor det kunne lade sig g\u00f8re uden at s\u00e6tte liv og lemmer p\u00e5 spil.<\/p>\n\n\n\n

En mor med to mindre b\u00f8rn stod ude midt i str\u00f8mmen og kunne hverken komme frem eller tilbage. B\u00f8rnene var ved at blive bange, kunne vi se, s\u00e5 vi ventede og hjalp dem det sidste stykke, s\u00e5 de kunne komme videre p\u00e5 stien.<\/p>\n\n\n\n

Tilbage ved s\u00f8en n\u00e5ede vi lige en is, inden den sidste bus k\u00f8rte tilbage mod Ischgl. Det havde v\u00e6ret en s\u00e6rdeles dejlig dag, og vi var tr\u00e6tte p\u00e5 b\u00e5de krop og sj\u00e6l, da vi n\u00e5ede hotellet. S\u00e5 det var p\u00e5 sin plads med en kop kaffe og afslapning p\u00e5 v\u00e6relset inden det var tid til aftensmaden.<\/p>\n\n\n\n

Fredag 23.07.10:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Vejrudsigten for fredagen b\u00f8d p\u00e5 regn i r\u00e5 m\u00e6ngder, s\u00e5 vi blev faktisk positivt overraskede, da vi stod op til – godtnok gr\u00e5vejr, men t\u00f8rt, og enkelte solstrejf. Efter en hurtig morgenmad tog vi bussen til Kappl, hvorfra vi ville g\u00e5 tilbage til Ischgl. Vi \u00e6ndrede dog mening, da vi stod af bussen og kunne se, at der var flere andre, som s\u00e5 ud som om de ville opad. N\u00e5r de kunne, kan vi vel ogs\u00e5? – Og som t\u00e6nkt, s\u00e5 gjort, og vi tog med liften op til Diasalp, hvorfra vi begav os mod Niederelbeh\u00fctte i 2300 meter. Vi kunne godt se, at de andre ville over et pas, men blev enige om at tage ruten via “untere Sessladalpe”, s\u00e5 vi ikke n\u00f8dvendigvis skulle g\u00e5 i h\u00e6lene p\u00e5 dem. Og vi havde vejen for os selv.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det blev faktisk en rigtig god tur. Vejret var absolut OK, skyerne kom og gik, og det gav jo nogle anderledes udsigter, n\u00e5r t\u00e5gen pludselig lettede og dalen \u00e5bnede sig under os. Det var t\u00f8rvejr, temperaturen var OK, og vi\u00a0 kunne sagtens holde varmen, for det gik j\u00e6vnt opad hele vejen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Snart fik vi hytten i sigte, og som s\u00e5 mange gange f\u00f8r undrede man sig over, hvordan det overhovedet skulle kunne lade sig g\u00f8re at komme dertil – og som s\u00e5 mange gange f\u00f8r endte det med at lykkes.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Et blik tilbage mod dalen fort\u00e6ller os, at skyerne bliver t\u00e6ttere, og da vi endelig n\u00e5ede hytten kl. 11.20 var der ikke meget udsigt tilbage, – og man skulle heller ikke st\u00e5 stille ret l\u00e6nge ad gangen, f\u00f8r det blev koldt.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 vi gik indenfor og bestilte en solid frokost og ein Grosses. Det var godt! Kort tid efter ankom den flok, som vi havde fulgtes med i liften. Og mens alle fik noget at spise og drikke \u00e5bnede himlens sluser sig! Det lynede og tordnede og stod ned i st\u00e6nger.\u00a0 S\u00e5 alle gav sig god tid med maden, men p\u00e5 et tidspunkt m\u00e5tte vi jo afsted igen. Regnt\u00f8jet blev fundet frem, og rygs\u00e6kkene fik overtr\u00e6k p\u00e5. De andre fulgte den vej ned, som vi var kommet op, s\u00e5 vi bestemte os for at tage “deres” vej nedad. Vi havde ikke g\u00e5et ret l\u00e6nge, f\u00f8r vi m\u00f8dte et par p\u00e5 vej op – i sm\u00e5 sko, uden overt\u00f8j, totalt gennembl\u00f8dte. Hvad t\u00e6nker folk dog p\u00e5?<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Stien var lavet om til et mindre vandl\u00f8b, og det vrimlede med sm\u00e5 sorte firben. Der var s\u00e5 mange af dem, at man m\u00e5tte se efter, hvor man gik, for ikke at tr\u00e6de p\u00e5 dem.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

V\u00c5DT, V\u00c5DT, V\u00c5DT! Men ned kom vi, uden uheld. Ham, der passede liften, sagde nogle tr\u00f8stende ord og skyndte sig at f\u00e5 os sendt nedad til byen, hvor vi n\u00e5ede bussen kl. 14.45 (vi undlod at s\u00e6tte os, s\u00e5 vi n\u00f8jedes med at g\u00f8re gulvet v\u00e5dt…)<\/p>\n\n\n\n

“Hjemme” i Ischgl var vi omkring k\u00f8bmanden og fik k\u00f8bt en kage til kaffen, og da vi f\u00f8rst var kommet af det v\u00e5de t\u00f8j, kaffen var brygget, og vi begge sad med benene oppe, var det jo egentlig rigtig hyggeligt, og det havde v\u00e6ret endnu en god dag. Der var d\u00f8mt afslapning resten af dagen, og kun en meget lille tur i byen efter aftensmaden. Vejrudsigten for l\u00f8rdagen tegnede ikke godt.<\/p>\n\n\n\n

L\u00f8rdag 24.07.10:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 vi tog en morgenskraber. Der var ingen grund til hastv\u00e6rk, for det regnede, og s\u00e5 ikke ud til at ville andet hele dagen. Efter morgenmaden k\u00f8rte vi til Galt\u00fcr, hvor vi ville bes\u00f8ge “Alpinariet”, som var \u00e5bnet efter den store lavinekatastrofe i 1999. Alpinariet er faktisk bygget ind i \u00e9n af de k\u00e6mpestore beskyttelsesmure, der blev bygget efter katastrofen. Det var et interessant bes\u00f8g, hvor man b\u00e5de fik et indblik i livet i bjergene – for b\u00e5de mennesker, dyr og planter, samt hvordan livet er pr\u00e6get af den barske natur – ikke mindst om vinteren, hvor naturen kan udvikle sig til en uhyggelig farlig modspiller.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Men selv om indbyggerne i Galt\u00fcr stadig er pr\u00e6get af begivenhederne i 1999, kan man godt bruge humoren i udstillingen om livet i bjergene. Dyrene har f\u00e5et menneskelige tr\u00e6k og fort\u00e6ller selv om, hvordan og hvorfor de er, som de er.<\/p>\n\n\n\n

Der var en lille biograf i Alpinariet, hvor vi s\u00e5 en film om katastrofen, hvordan man efterf\u00f8lgende havde forsket i, hvordan det kunne g\u00e5 s\u00e5 galt, og hvilke forholdsregler, man har taget for at undg\u00e5 noget lignende i fremtiden.<\/p>\n\n\n\n

Da vi havde set os m\u00e6tte k\u00f8rte vi tilbage til Ischgl. Vi havde jo stadig vores Silvrettakort og snakkede om vi skulle tage liften op og s\u00e5 spise frokost p\u00e5 bjergstationen, – men vi fik en anden id\u00e9. Vi kunne se p\u00e5 kortet, at der skulle ligge et lille Gasthaus et stykke udenfor byen – det regnede ikke s\u00e5 st\u00e6rkt l\u00e6ngere, s\u00e5 vi blev enige om at g\u00e5 derud. Og det fortr\u00f8d vi absolut ikke.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Der var l\u00e6ngere derud, end vi lige havde forventet, s\u00e5 det var godt godt og vel middag, da vi ankom. Startede med at bestille to Weissbier af de store, og snart var f\u00f8lelsen af at g\u00e5 sukkerkold v\u00e6k igen. Vi fik en rigtig l\u00e6kker frokost, – og afsluttede med kaffe og Apfelstrudel mit Sahne. Kan man s\u00e5 \u00f8nske mere? Vi kan ikke…..<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Efter d\u00e9n frokost gik det i adstadigt tempo tilbage til byen. Vi gik p\u00e5 turistkontoret og afleverede vores Silvretta kort, s\u00e5 vi kunne f\u00e5 vort depositum igen. Vi havde nemlig bestemt os for – og meddelt hotelv\u00e6rten – at vi ville k\u00f8re hjemad s\u00f8ndag morgen. S\u00e5 vi hyggede os p\u00e5 v\u00e6relset, fik en enkelt kop kaffe, l\u00e6ste det sidste kapitel i bogen, og fik grovpakket inden spisetid. Efter en udm\u00e6rket middag og en lille travetur i byen gjorde vi de sidste forberedelser til hjemrejsen inden sengetid.<\/p>\n\n\n\n

S\u00f8ndag 25.07.10:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Vi var tidligt oppe og h\u00e5bede p\u00e5 at kunne spise morgenmad lidt tidligere end ellers, og der var da ogs\u00e5 kaffe p\u00e5 kanden, da vi entrede restauranten kl. 7.45. Vejret bestyrkede kun vores beslutning om at k\u00f8re hjemad, s\u00e5 efter at have afregnet og f\u00e5et gode \u00f8nsker for hjemturen med i bagagen, satte vi igen kursen nordp\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Efterh\u00e5nden som vi n\u00e6rmede os gr\u00e6nsen til Tyskland blev skyerne lysere og lysere, og snart skinnede solen! Resten af turen hjem havde vi det smukkeste vejr – og det g\u00f8r jo alt andet lige det hele meget nemmere. Vi holdt et passende antal spise- tisse- og hvilepauser undervejs og n\u00e5ede hjem uden nogen former for uheld.<\/p>\n\n\n\n

Ankomst Havbakken 1 kl. 23.30 efter en dejlig uge. Det er sandsynligvis ikke sidste gang, vi vil pr\u00f8ve lykken i d\u00e9t omr\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

S\u00f8ndag 18.07.10: Tidligt op og afsted. Bilen er pakket, og kl. 7 triller vi lige s\u00e5 stille ned ad Havbakken og s\u00e6tter kursen sydp\u00e5 i str\u00e5lende solskin. Der er bestilt en enkelt overnatning p\u00e5 Hotel Vogelsang i Retzingen ved W\u00fcrzburg, og dern\u00e6st 7 overnatninger med halvpension p\u00e5 Hotel Alpina i Ischgl. Og vi gl\u00e6der os. … L\u00e6s videre “Ischgl 2010”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-31","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/31","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=31"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/31\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2065,"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/31\/revisions\/2065"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=31"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}