{"id":30,"date":"2020-04-28T14:27:50","date_gmt":"2020-04-28T14:27:50","guid":{"rendered":"http:\/\/kethesbjerg.dk\/?page_id=30"},"modified":"2020-09-15T09:33:35","modified_gmt":"2020-09-15T09:33:35","slug":"otztal-2009","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/?page_id=30","title":{"rendered":"\u00d6tztal 2009"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Fredag 17.juli 2009:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/a>6 glade vandrere er klar til at k\u00f8re en tur til \u00d6tztal i \u00d8strig – p\u00e5 Hotel Grauer B\u00e4r (den gr\u00e5 bj\u00f8rn) er der reserveret 3 dobbeltv\u00e6relser med halvpension – bilen er hentet hos Tang, og de f\u00f8rste pakkenelliker er l\u00e6sset. Afgang fra Havbakken kl. 18 – og n\u00e6ppe havde vi sat os i bilen, f\u00f8r det stod ned i st\u00e6nger. Folk og bagage p\u00e5 Krogh\u00f8jvej blev l\u00e6sset i al hast, og selv regnvejret kunne ikke \u00e6ndre p\u00e5 det faktum, at NU var vi p\u00e5 vej, hum\u00f8ret var h\u00f8jt, og vi gl\u00e6dede os!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Men det skulle nu ikke ha’ lov til at g\u00e5 for nemt! Mellem Vejle og Kolding l\u00e5 en v\u00e6ltet lastbil og sp\u00e6rrede totalt for motorvejen, s\u00e5 pludselig holdt vi HELT stille – og det blev vi faktisk ved med til klokken var 21.30. F\u00f8rst da begyndte det at give lidt luft, og vi n\u00e5ede ikke engang at proviantere ved gr\u00e6nsen – alt var lukket, da vi n\u00e5ede dertil. Pyt – vi klarer os jo nok endda, s\u00e5 vi fortsatte til den n\u00e6rmeste rasteplads, – sulten gnavede, og selvom det var total m\u00f8rkt, n\u00f8d vi vores medbragte kartoffelsalat med frikadeller. Vejen til munden kan man alts\u00e5 godt finde i m\u00f8rke, skulle vi hilse og sige ;o)<\/p>\n\n\n\n

Med fyldte maver gik det derefter godt fremad hele natten – der var regelm\u00e6ssige pauser og chauff\u00f8rskift, s\u00e5 alle havde mulighed for en time p\u00e5 \u00f8jet ind imellem. Vejret skiftede lidt mellem regn og ophold – det var ikke alt for godt, men udsigten lovede bedring for de kommende dage.<\/p>\n\n\n\n

L\u00f8rdag 18.juli 2009:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

K\u00f8rslen gik fint natten igennem, og ved 6.30 tiden var det tid til morgenmad. Det var blevet t\u00f8rvejr, og udsigten til et godt morgenm\u00e5ltid kunne lige s\u00e6tte feriehum\u00f8ret et par streger i vejret. Endnu bedre blev det, da vi fandt ud af, at vi – p\u00e5 trods af at vi ikke n\u00e5ede den ellers meget vigtige proviantering ved gr\u00e6nsen – ikke beh\u00f8vede at undv\u00e6re morgenandagten. S\u00e5: SK\u00c5L for en god dag og udsigten til en dejlig ferie!! AHH, frisklavet kaffe, nyristede boller – kan man \u00f8nske sig mere?<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det skulle da lige v\u00e6re en dag uden k\u00f8er p\u00e5 vejen! Det undgik vi desv\u00e6rre ikke. Da vi n\u00e6rmede os \u00d8strig og forlod motorvejen, var det galt igen. Turen gennem Fernpass var et studie i t\u00e5lmodighed, men – ligesom hos tandl\u00e6gen: – p\u00e5 et tidspunkt er det overst\u00e5et, og s\u00e5 glemmer man det s\u00e5m\u00e6nd hurtigt igen. Vi var ved at snakke om at tage en alternativ rute, n\u00e5r vi skulle hjemad, men det glemte vi ogs\u00e5 i l\u00f8bet af ugen….<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi var fremme ved hotellet ved 15.30 tiden. Det regnede igen, men pyt med det. Vi fik anvist vores v\u00e6relser og glemte hurtigt alle fortr\u00e6deligheder, for det var ren luksus. Vi havde hele overetagen for os selv – i hvert fald de v\u00e6relser, der havde balkon og udsigt. Her kunne vi st\u00e5 i t\u00f8rvejr og \u00f8nske hinanden velkommen og god ferie.<\/p>\n\n\n\n

Derefter var en lur og et dejligt bad p\u00e5 sin plads, inden det var tid til aftensmaden, som ogs\u00e5 til fulde levede op til forventningerne – 5 retter! – og meget veltillavet. Sk\u00f8nt! M\u00e6tte p\u00e5 sj\u00e6l og legeme fik vi en enkelt kop kaffe inden det var sengetid, og vi gik til ro i glad forventning om de n\u00e6ste dages oplevelser.<\/p>\n\n\n\n

S\u00f8ndag 19.juli 2009:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Til lykke med f\u00f8dselsdagen Anna Marie!<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Op kl. 6.30. Solen skinner og det tegner til en dejlig dag. Efter beh\u00f8rig morgenandagt og morgenmad er der afgang fra hotellet 8.45. Vi er blevet enige om at tage en blid start og g\u00e5 op til en af de utallige alme, der ligger omkring byen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Regnen, som vi var k\u00f8rt igennem de foreg\u00e5ende dage, var her faldet som sne i h\u00f8jderne, og vi havde en fantastisk udsigt til de snekl\u00e6dte bjerge, der omkransede byen. Der var masser af alme at v\u00e6lge imellem, og vi satsede p\u00e5 lykke og fromme p\u00e5 “Gampe Alm”, – n\u00e5r vi var kommet hertil kunne vi altid tage stilling til, hvad vi s\u00e5 ville.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Snart var vi ude af byen og det gik opad og fik sveden til at springe. Undervejs kom vi p\u00e5 h\u00f8jde med “Hochs\u00f6lden”, hvor der faktisk var sne p\u00e5 hustagene. Da vi n\u00e5ede op i n\u00e6rheden af Gampe Alm fik vi \u00f8je p\u00e5 en paraglider – de m\u00e5 have haft en fantastisk udsigt deroppefra!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

P\u00e5 Gampe Alm var der mennesketomt, men lige overfor l\u00e5 “Gampe Thoya” – og her var der ikke tvivl om, at vi var velkomne. Et rigtigt hyggeligt sted – solen skinnede – \u00f8llet var koldt – v\u00e6rtsfolkene var g\u00e6stfrie – og hytten selv var et studie v\u00e6rd. S\u00e5 her slog vi os ned og n\u00f8d livet, udsigten og den kolde \u00f8l en times tid.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Fra Gampe gik turen videre mod Rettenbachalm, hvor vi havde regnet ud, at vi kunne spise frokost. Det kunne vi ogs\u00e5 – alts\u00e5 vores medbragte, for almen var lukket. Det gjorde nu ikke noget – vi fandt et sted at sidde, og n\u00f8d solen og vores medbragte klemmer – i \u00f8vrigt sammen med mange andre vandrere, der havde f\u00e5et samme ide.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Klokken var kun 13, s\u00e5 det var alt for tidligt at begynde nedturen mod byen. Vi valgte i stedet en panoramavej, som f\u00f8rte os langs dalen, under bjergbanen, som f\u00f8rte op til Gaislacher Kogel, og videre hen til Bubi’s Schih\u00fctte, hvor vi igen m\u00e5tte g\u00f8re holdt for at f\u00e5 v\u00e6skebalancen i orden. Solen br\u00e6ndte, og de f\u00f8rste r\u00f8de skuldre og n\u00e6ser var allerede en kendsgerning.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

N\u00e5, nedad skulle vi jo p\u00e5 et tidspunkt, og det kom vi ogs\u00e5, men f\u00f8rst efter at have nydt udsigten ned over byen. Vi n\u00e5ede hotellet kl. 16.30 og n\u00f8d en kop kaffe p\u00e5 altanen, inden det var tid til aftensmaden. Vi havde samlet en glubende appetit og n\u00f8d den dejlige middag. Efter middagen gik vi en lille tur og fandt ud af, at vi i morgen kunne tage en taxa det f\u00f8rste stykke op til Stabelalm, hvorfra vi ville g\u00e5 til Brunnenkogelhaus i 2738 m’s h\u00f8jde. Yes! s\u00e5 var det p\u00e5 plads, og tilbage p\u00e5 hotellet gik vi i baren, hvor Anna Marie gav f\u00f8dselsdags\u00f8l. En helt igennem dejlig dag!<\/p>\n\n\n\n

Mandag 20.juli 2009:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n

Efter en god nats s\u00f8vn stod vi tidligt op – vejret var flot og det tegnede til en dejlig dag. Planen var jo lagt i aftes, s\u00e5 efter et solidt morgenm\u00e5ltid gik vi hen til vejen op mod Stabele Alm, hvor vi havde set skiltet med taxa’en. Vi fik ringet, snart kom bilen, og s\u00e5 gik det ellers over stok og sten opad. Asfaltvejen blev snart til en grusvej, og det ene h\u00e5rn\u00e5lesving efter det andet blev forceret med god fart. Chauff\u00f8ren var en \u00e6ldre gut, som talte lidt dialekt, men jeg forstod dog meget godt, da han sagde, at vi ikke skulle v\u00e6re nerv\u00f8se – bare luk \u00f8jnene – det g\u00f8r jeg!!!!<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5, vi kom dog sikkert frem, og han bakkede (med lukkede \u00f8jne?) ned til det sidste sving, hvor han kunne f\u00e5 kajakken vendt og komme nedad igen. En sp\u00e6ndende start p\u00e5 turen ;o)<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Opstigningen kunne begynde, og det varede ikke l\u00e6nge, f\u00f8r vi var meget taknemmelige over, at vi havde taget taxa’en de f\u00f8rste 500 h\u00f8jdemeter op, for der var absolut h\u00f8jdemeter nok tilbage til os. Sveden sprang, og der m\u00e5tte mange pauser til undervejs for at f\u00e5 pulsen bragt til ro.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Men samtidigt var det jo en fantastisk flot tur med de sk\u00f8nneste udsigter undervejs. Vi n\u00e5ede snart snegr\u00e6nsen og den fine, hvide nysne, som dog smeltede alt, hvad den kunne i solen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Med sneen som kontrast er det n\u00e6sten, som om farverne bliver endnu st\u00e6rkere – blomsterne, den bl\u00e5 himmel, det var fantastisk smukt. Og hvad der havde set helt umuligt ud nede fra byen blev nu snart en kendsgerning: vi n\u00e6rmede os hytten og kunne begynde at spekulere p\u00e5, hvad vi skulle have at spise.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

En ordentlig gang “Speck mit Ei” – en rigtig kolesterolbombe, som smagte vidunderligt – tankede energidepotet op igen. Og s\u00e5 kunne man jo i \u00f8vrigt bare nyde udsigten og reflektere lidt….<\/p>\n\n\n\n

Undervejs var vi blevet overhalet af nogle lokale, som ogs\u00e5 var p\u00e5 vej op. Og jeg studsede over, at fyren, som serverede for os i hytten, var den samme, som jeg havde set servere i restauranten aftenen f\u00f8r. Det viste sig senere, at nogle af dem, der havde overhalet os, faktisk var v\u00e6rtinden fra hotellet, som lige havde en lille ekstratjans med at betjene kunder i hytten ogs\u00e5 – og det samme havde nogle af de ansatte tilsyneladende. Det var da lidt sk\u00e6gt. Hun var i \u00f8vrigt imponeret af, at en flok danskere som os rent faktisk gennemf\u00f8rte turen derop – det var de \u00e5benbart ikke forv\u00e6nte med.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi spurgte os for i hytten, om det var muligt at tage en anden vej ned, s\u00e5 vi ikke beh\u00f8vede at g\u00e5 samme vej tilbage. Det kunne vi sagtens, og selvom denne rute var l\u00e6ngere end vejen op, blev vi enige om at pr\u00f8ve den – det ville nemlig v\u00e6re muligt at tage bussen, n\u00e5r vi n\u00e5ede ned i en sidedal til den dal, hvor vi boede. S\u00e5, da alle havde f\u00e5et slukket b\u00e5de sult og t\u00f8rst fortsatte vi nedad p\u00e5 den anden side af hytten, som snart fortonede sig bagude.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det var en rigtig fin “ned-tur”. Vi tog os god tid og n\u00f8d naturen omkring os undervejs, og der blev ogs\u00e5 tid til en pause i det gr\u00f8nne, da vi var kommet et stykke ned. Endelig kunne vi skimte de f\u00f8rste huse i dalen, og snart var vi derhenne, hvorfra bussen k\u00f8rte. Der var lige tid til en kop kaffe eller en \u00f8l inden afgang. Erik og jeg bestemte os for at g\u00e5 resten af vejen ned til S\u00f6lden, s\u00e5 vi vinkede, da bussen k\u00f8rte forbi, og begav os p\u00e5 vej.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi fulgte grusvejen det f\u00f8rste stykke, men snart f\u00f8rte en sti os v\u00e6k fra vejen, og det blev lidt mere sp\u00e6ndende. Vi havde en fin tur ned gennem skoven, og efter at have provianteret lidt i byen gik vi det sidste stykke til hotellet.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Og n\u00e5r man s\u00e5 er rigtig heldig, venter vandrevennerne med kaffe og gewesen’er ved hjemkomsten. Det kunne jo ikke v\u00e6re en bedre afslutning p\u00e5 dagen. Alle var vist tr\u00e6tte og m\u00e6tte p\u00e5 oplevelser, og efter et dejligt m\u00e5ltid mad og aftenandagt p\u00e5 altanen gik vi til ro kl. 22.30. Endnu en perfekt dag.<\/p>\n\n\n\n

Tirsdag 21.juli 2009:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Op kl. 6.40 efter en god nats s\u00f8vn. Efter morgenmaden k\u00f8bte vi et tre-dages \u00d6tztal-kort i receptionen. Med det kunne vi frit benytte busser, sv\u00e6vebaner, vandland, museer og hvad der ellers var af “turist-ting” i dalen. Dagens program l\u00f8d nemlig p\u00e5 en bustur til Tiefenbachgletcheren og herfra med panoramavejen til Vent.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Der var andre, der havde f\u00e5et samme glimrende id\u00e9, s\u00e5 der var rift om pladserne i bussen, og der var et mylder af mennesker, da vi blev sat af ved endestationen. De blev nu hurtigt spredt for alle vinde, og vi begav os afsted med panoramavejen mod Vent. Selve turiststedet, hvor bussen holdt var under ombygning og \u00e9t stort rod, s\u00e5 d\u00e9r var der ikke nogen grund til at bruge tid.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi var temmelig h\u00f8jt oppe, og her var masser af sne. Det ene \u00f8jeblik var det hvinende koldt, men n\u00e5r man rundede et hj\u00f8rne og kom i l\u00e6, bankede solen ned, s\u00e5 man m\u00e5tte smide tr\u00f8jen igen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det var en dejlig tur, som ikke var alt for anstrengende, og vi havde de sk\u00f8nneste udsigter undervejs. Her havde Ove og Erik lige fundet sig en knold at hvile p\u00e5, mens de ventede p\u00e5 resten af selskabet.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Ved 12-tiden var det tid til frokost, og vi fandt en plet, hvor det ikke bl\u00e6ste alt for meget, og vi n\u00f8d vores medbragte klemmer – en enkelt fik endda en middagslur! Pludselig kom vinden, det blev k\u00f8ligt, og vi pakkede sammen og fortsatte turen. P\u00e5 et tidspunkt delte vejen sig, – man kunne enten g\u00e5 direkte ned til Vent – nok en rimelig stejl nedstigning, – eller man kunne forts\u00e6tte med h\u00f6henweg’en endnu et stykke, til man kom til en lift, som man kunne tage ned til byen. Vi valgte det sidste, og undervejs kom vi til at se, at der m\u00e5ske ogs\u00e5 var mulighed for at n\u00e5 Breslauer H\u00fctte, som l\u00e5 lidt l\u00e6ngere fremme ad ruten.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Hvert hj\u00f8rne man runder byder p\u00e5 nye udsigter, og pludselig ligger Vent dernede. Der er endnu et stykke vej til liften, men det er da dejligt at t\u00e6nke p\u00e5, at man ikke skal g\u00e5 derned…<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Erik og jeg har bestemt os for at fors\u00f8ge at n\u00e5 hytten – det var da lidt sejt, ogs\u00e5 fordi vi ikke var helt sikre p\u00e5, hvor meget tid vi havde – vi skulle jo ogs\u00e5 gerne n\u00e5 den sidste lift ned, men man kan jo ogs\u00e5 blive st\u00e6dig, s\u00e5 vi n\u00e5ede toppen og fik os en velfortjent radler, inden det gik nedad igen. At der var en fantastisk udsigt fra toppen beh\u00f8ver man vel n\u00e6sten ikke n\u00e6vne…<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det er der i \u00f8vrigt ogs\u00e5 p\u00e5 vejen ned, og vi n\u00e5r liften i god tid. Skyerne er ved at tr\u00e6kke sammen, men vi kommer heldigvis ned i t\u00f8rvejr. Vandrevennerne er just ved at tage sidste slurk af deres “dunkle”, – s\u00e5 lander vi, og flokken er samlet igen. Mens vi venter p\u00e5 bussen kommer der en gevaldig tordenskylle, s\u00e5 vi priser os lykkelige for de \u00f8strigske huses brede udh\u00e6ng, hvor vi kan st\u00e5 i nogenlunde l\u00e6 til bussen kommer. Med bussen 16.57, hjemme kl. 17.30 – og her havde det ikke regnet. Det var lunt og dejligt, s\u00e5 vi bryggede en kop kaffe, som vi n\u00f8d p\u00e5 altanen inden det var tid til et bad og en sk\u00f8n aftensmad.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Mens vi holdt aftenandagt p\u00e5 altanen opf\u00f8rte naturen et gevaldigt lysshow. Kornmod, der lyste himlen op – et fantastisk skue – men desv\u00e6rre ikke nemt at fastholde med et kamera…. Godnat og sov godt kl. 22<\/p>\n\n\n\n

Onsdag 22. juli 2009:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Op f\u00f8r 7 til endnu en str\u00e5lende dag. Efter morgenmaden ville vi tage stoleliften til Hochs\u00f6lden, men den var lukket p.gr.a. vedligeholdelsesarbejder, s\u00e5 der var indsat bus i stedet. Dagens m\u00e5l var Rotkogelh\u00fctte i 2660 meters h\u00f8jde. I Hochs\u00f6lden opdagede vi, at vi kunne spare en del hundrede h\u00f8jdemeter ved at tage en stolelift det f\u00f8rste stykke af vejen, s\u00e5 det benyttede vi os af. Vi havde jo \u00d6tztalpasset, s\u00e5 det kostede ikke ekstra ;o)<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Fra stoleliften gik det stejlt opad, s\u00e5 snart sprang sveden frem. Vi havde ikke g\u00e5et s\u00e5 langt f\u00f8r vi kunne se, at hytten var under ombygning, s\u00e5 vi kunne godt skyde en hvid pil efter at f\u00e5 frokost d\u00e9r. Heldigvis havde vi lidt proviant med i rygs\u00e6kken, s\u00e5 vi kunne nok overleve.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Lige overfor byggepladsen var der et lille kapel, som vi naturligvis lige m\u00e5tte bes\u00f8ge. Det f\u00f8rste man s\u00e5, var et opslag med mange kloge ord, – f.eks:<\/p>\n\n\n\n

Salig er den, der kan le af sig selv, han vil altid have underholdning nok.<\/p>\n\n\n\n

Salig er den, der kan smile og ikke ser sur ud. Hans vej vil v\u00e6re solbeskinnet<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

N\u00e5, vi skulle jo finde et sted at spise, og en byggeplads er ikke s\u00e6rlig velegnet til det form\u00e5l, s\u00e5 vi kiggede p\u00e5 kortet og fandt ud af, at vi kunne g\u00e5 op til Schwarzsee – et par hundrede h\u00f8jdemeter l\u00e6ngere oppe. Og som t\u00e6nkt, s\u00e5 gjort. Det sidste stykke var stejlt og lidt sv\u00e6rt, men udsigten, da vi rundede toppen var besv\u00e6ret v\u00e6rd! Nu var vi pludselig i en verden af n\u00f8gne bjerge, is og sne.<\/p>\n\n\n\n

Vi fandt et sted, hvor der var nogenlunde l\u00e6, og madpakkerne blev fundet frem.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det var et dejligt sted, og vi n\u00f8d udsigten, vores mad og drikke, og lod hvilen fald p\u00e5 os en times tid, inden det gik nedad igen. Snart havde vi rundet toppen igen og fik udsigt til det lille kapel. Turen nedad forl\u00f8b uden problemer, og snart n\u00e5ede vi igen Hochs\u00f6lden, hvor der var tid til en enkelt forfriskning, inden bussen skulle komme.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Men det var jo alt for tidligt p\u00e5 dagen at tage tilbage til hotellet, s\u00e5 vi tog med Gaislachkogelbanen, og efter omstigning ved mellemstationen ankom vi til Gaislachkogel i 3056 m.o.h. ved godt og vel kaffetid. Ogs\u00e5 her var der desv\u00e6rre anl\u00e6gsarbejde, s\u00e5 udsigtsplatformen aller\u00f8verst oppe var lukket, men vi havde nu en fantastisk udsigt alligevel. Kaffen blev nydt p\u00e5 solterrassen, og her kunne vi sidde og kigge p\u00e5 gravemaskiner og andre entrepren\u00f8rmaskiner, som blev betjent med stor ekspertise og pr\u00e6cision. PUHA, at k\u00f8re p\u00e5 kanten af afgrunden med s\u00e5dan en tingest, – men det var fuld gas frem og den ene skovlfuld efter den anden blev fyldt og l\u00e6sset af igen. Man f\u00e5r lige en fornemmelse af, hvor besv\u00e6rligt tingene er for dem dernede, hver gang der skal laves et fundament, og byggematerialer skal transporteres frem og tilbage. Hatten af for indsatsen!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/a><\/a><\/a>Et par af os m\u00e5tte liiige ud p\u00e5 pynten og kigge ned – og sikken en udsigt!<\/p>\n\n\n\n

Tilbage til liften, og i behageligt og mageligt tempo ned til byen igen. En flaske k\u00f8lig hvidvin p\u00e5 altanen rundede dagen af, inden det var tid til bad, middag og aftenandagt.<\/p>\n\n\n\n

Torsdag 23.07.09:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Tidligt op. Vi fik lov til at komme i spisesalen allerede 7.30 – for vi ville gerne n\u00e5 bussen 8.06 mod Obergurgl, hvorfra turen gik mod Ramolhaus, som ligger i godt 3000 m’s h\u00f8jde. En totalt flot men ogs\u00e5 anstrengende tur. Ellen og Hans havde v\u00e6ret der f\u00f8r og havde rost turen i h\u00f8jde toner, s\u00e5 vi gl\u00e6dede os til oplevelsen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Som Hans havde beskrevet: p\u00e5 et tidspunkt f\u00e5r man \u00f8je p\u00e5 hytten, og man t\u00e6nker: det kan bare ikke lade sig g\u00f8re! – Der var vi nu, og det var tid til pause. En indg\u00e5ende SMS fortalte, at E & H havde bestemt sig for at tage liften op til Hohe Mut i stedet for stroppeturen til Ramolhaus. S\u00e5 vi ventede p\u00e5 Anna Marie og Ove og blev enige med dem om, at vi ville fors\u00f8ge at n\u00e5 hytten<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Og den trak t\u00e6nder ud! Men samtidigt med at man gik og undrede sig over, hvorfor man gjorde, hvad man gjorde, havde man den mest fantastiske udsigt – og det var jo egentlig svaret i sig selv…..<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
  • \"\"<\/figure><\/li>
  • \"\"<\/figure><\/li><\/ul><\/figure>\n\n\n\n

    Man kunne n\u00e6sten ikke f\u00e5 nok! Sveden sprang, himlen var bl\u00e5, og hytten efterh\u00e5nden indenfor r\u00e6kkevidde. Tanken om en kold…. gav ekstra kr\u00e6fter, og endelig:<\/p>\n\n\n\n

    \"\"<\/figure>\n\n\n\n

    Da vi endelig n\u00e5ede op, bl\u00e6ste det en halv pelikan p\u00e5 toppen. Vinden var k\u00f8lig, og jakkerne blev snart fundet frem.<\/p>\n\n\n\n

    \"\"<\/figure>\n\n\n\n
    \"\"<\/figure>\n\n\n\n

    Men vi havde gjort det, og gullaschsuppen og den halve liter \u00f8l gjorde underv\u00e6rker. Det var tiltr\u00e6ngt!<\/p>\n\n\n\n

    Ved 13.30 tiden var vi blevet gennemkolde, og vi begav os nedad igen.<\/p>\n\n\n\n

    \"\"<\/figure>\n\n\n\n
    \"\"<\/figure>\n\n\n\n
    \"\"<\/figure>\n\n\n\n

    Vi gav os tid til et par pauser undervejs ned, for turen skulle da nydes, da vi endelig kom i l\u00e6 igen og fik varmen. At vi s\u00e5 havde givet os s\u00e5 god tid at vi lige netop n\u00e5ede byen to minutter efter at bussen var k\u00f8rt, var s\u00e5 bare \u00e6rgerligt. Vi m\u00e5tte vente en times tid, men det gik jo ogs\u00e5, og vi kom med bussen kl. 17.15. Ellen og Hans havde n\u00e5et b\u00e5de Hohe Mut og Gaislachbanen, og de ventede med kaffen, da vi n\u00e5ede hotellet. Hvor heldig kan man v\u00e6re?<\/p>\n\n\n\n

    Efter en dejlig dag med masser af udfordringer gjorde en god middag underv\u00e6rker, og aftenandagten blev selvf\u00f8lgelig heller ikke fors\u00f8mt, inden det var tid at g\u00e5 til ro.<\/p>\n\n\n\n

    Fredag 24.07.09:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

    Vi v\u00e5gnede op til lidt flere skyer end vi havde v\u00e6ret vant til i l\u00f8bet af ugen, men solen fik dog hurtigt magten, og det tegnede til endnu en dejlig dag. Da det var sidste vandredag ville vi ikke ud i de helt store udfordringer, s\u00e5 vi havde valgt en tur til Kleblealm, – godt 600\u00a0 h\u00f8jdemeter. At det s\u00e5 viste sig at v\u00e6re en sort rute, vi begav os ud p\u00e5, m\u00e5tte vi tage med….<\/p>\n\n\n\n

    \"\"<\/figure>\n\n\n\n
    \"\"<\/figure>\n\n\n\n

    Stien f\u00f8rte os ind gennem skoven, og var p\u00e5 sine steder temmelig stejl. Men 5 dages vandring havde alligevel givet “gode ben”, s\u00e5 vi fortsatte ufortr\u00f8dent opad.<\/p>\n\n\n\n

    \"\"<\/figure>\n\n\n\n

    Der m\u00e5tte et par pauser til undervejs…<\/p>\n\n\n\n

    \"\"<\/figure>\n\n\n\n
    \"\"<\/figure>\n\n\n\n
    \"\"<\/figure>\n\n\n\n
    \"\"<\/figure>\n\n\n\n

    Endelig – kl. 11.30 n\u00e5ede vi Kleble Alm – et minisamfund, langt uden for alfarvej, og fra en helt anden tid, f\u00f8lte man. De to vigtigste institutioner: kirken og kroen – blev bes\u00f8gt i n\u00e6vnte r\u00e6kkef\u00f8lge. Det var et rigtigt hyggeligt sted, og der var masser af g\u00e6ster. En gang “Speckbrot” og K\u00e4sebrot” gav ny energi til benene, og vi sad en times tid og n\u00f8d udsigten.<\/p>\n\n\n\n

    \"\"<\/figure>\n\n\n\n
    \"\"<\/figure>\n\n\n\n

    Vi sagde farvel til Kleble Alm og gik nedad igen. Vi fors\u00f8gte at finde den sti, som Erik og jeg havde fulgt, da vi gik fra Windachtal, men det lykkedes ikke. Pyt med det – ned kom vi, og det i s\u00e5 god tid, at vi havde tid til lidt sight-seeing i byen. Der blev kigget efter vandrest\u00f8vler, som de fleste steder var sat p\u00e6nt ned – men det viste sig, som det ofte g\u00f8r, at skulle man have noget af det gode, ja s\u00e5 m\u00e5tte man ogs\u00e5 betale prisen. Og s\u00e5 var det trods alt nok mest sikkert at vente med at k\u00f8be, til man var hjemme igen – og havde mulighed for at bytte, hvis det skulle vise sig at de ikke passede helt som forventet. Men vi fik provianteret lidt til hjemturen, og var retur p\u00e5 hotellet ved 16-tiden. Kaffen blev nydt p\u00e5 altanen, og vi fik aftalt med hotellet, at vi kunne afregne samme aften, s\u00e5 vi kunne komme hurtigt afsted n\u00e6ste morgen.<\/p>\n\n\n\n

    \"\"<\/figure>\n\n\n\n

    Aftensmaden var som s\u00e6dvanlig til UG, vi fik betalt vores g\u00e6ld, og vi n\u00f8d den sidste aftenandagt hos Ellen og Hans, inden det var tid at pakke det sidste, l\u00e6gge t\u00f8jet frem til i morgen, og f\u00e5 en god nats s\u00f8vn inden hjemturen.<\/p>\n\n\n\n

    L\u00f8rdag 25.07.09:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

    Op kl. 6.30 og en hurtig gang morgenmad. F\u00e5 de sidste ting smidt i kufferten, og s\u00e5 er der afgang: kl. 8.00 vinker vi farvel til Grauer B\u00e4r og s\u00e6tter kursen mod Danmark.<\/p>\n\n\n\n

    \"\"<\/figure>\n\n\n\n
    \"\"<\/figure>\n\n\n\n

    Som om vejrguderne var klar over, at vi var p\u00e5 vej hjemad, blev det en dag med gr\u00e5vejr og regnbyger, men OK vejr at k\u00f8re i. Og heldigvis gik det helt gelinde gennem Fernpass, ja faktisk hele vejen op gennem Tyskland. Ingen k\u00f8, ingen uheld, bilen spandt som en tilfreds kat, og vi var m\u00e6tte af oplevelser og gl\u00e6dede os til at se de hjemlige omgivelser igen.<\/p>\n\n\n\n

    \"\"<\/figure>\n\n\n\n
    \"\"<\/figure>\n\n\n\n

    En god frokost undervejs, og i \u00f8vrigt pause, n\u00e5r vi tr\u00e6ngte til det. Vi n\u00e5ede gr\u00e6nsen til Danmark i god tid til at f\u00e5 provianteret lidt, – og f\u00e5 lidt at spise, inden vi tog det sidste lange tr\u00e6k hjemad. Krogh\u00f8jvej var n\u00e6ste stop, og ved midnatstid drejede vi op ad Havbakken.<\/p>\n\n\n\n

    Det har v\u00e6ret en dejlig uge fyldt med sk\u00f8nne oplevelser, masser af god motion, l\u00e6kker mad og drikke, og hyggeligt samv\u00e6r. 1000 tak til vore vandrevenner Ellen og Hans, Anna Marie og Ove for dejligt selskab og f\u00e6lles udfordringer.<\/p>\n\n\n\n

    \"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

    Der er tid nok i bjergene. Ingenting distraherer
    Ingenting forstyrrer. Tanker modnes og h\u00f8stes.
    Og spirer til nye visioner bliver s\u00e5et.
    Man inspireres til at dv\u00e6le lidt ved det, som var,
    og det, som kommer.
    Ofte i ly af visheden om, at livet, n\u00e5r alt kommer til alt,
    jo leves bedst, n\u00e5r man tager sig tid til det.<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    Fredag 17.juli 2009: 6 glade vandrere er klar til at k\u00f8re en tur til \u00d6tztal i \u00d8strig – p\u00e5 Hotel Grauer B\u00e4r (den gr\u00e5 bj\u00f8rn) er der reserveret 3 dobbeltv\u00e6relser med halvpension – bilen er hentet hos Tang, og de f\u00f8rste pakkenelliker er l\u00e6sset. Afgang fra Havbakken kl. 18 – og n\u00e6ppe havde vi sat … L\u00e6s videre “\u00d6tztal 2009”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-30","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/30","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=30"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/30\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1996,"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/30\/revisions\/1996"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=30"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}