{"id":27,"date":"2020-04-28T14:27:50","date_gmt":"2020-04-28T14:27:50","guid":{"rendered":"http:\/\/kethesbjerg.dk\/?page_id=27"},"modified":"2020-09-13T12:43:27","modified_gmt":"2020-09-13T12:43:27","slug":"kaprun-2006","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/?page_id=27","title":{"rendered":"Kaprun 2006"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Fredag 11.08.06:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Efter et par indledende planl\u00e6gningsm\u00f8der var det ganske vist: Anna Marie og Ove, Ellen og Hans – og vi to ville en tur til \u00d8strig sammen – tidspunktet var lagt fast: det skal v\u00e6re uge 33\/2006, og inden vi fik os set om, var tiden l\u00f8bet, fredag eftermiddag 11.august 2006 oprandt! – og det stod ned i st\u00e6nger – hvor heldig kan man v\u00e6re?<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5, lidt regnvejr kan vel ikke afskr\u00e6kke en flok garvede vandrere, s\u00e5 vi pakkede bilen p\u00e5 Havbakken og satte kursen mod Aulum, og snart klarede det da ogs\u00e5 op igen. Efter at de sidste pakkenelliker havde fundet en plads, gik det afsted sydp\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Snart meldte kaffet\u00f8rsten sig, og kl. godt 18, da vi var ved Hylkedal, blev der d\u00f8mt pause. Frisklavet kaffe og hjemmebagt kringle – hvad kan man s\u00e5 \u00f8nske mere? – Det skulle da lige v\u00e6re udsigten til en uges vandreture i hyggeligt selskab, – s\u00e5 alle \u00f8nsker fra \u00f8nskelisten var opfyldt. Hvad har vi da gjort, at vi skal ha’ det s\u00e5 godt…..<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5ledes vederkv\u00e6get fortsatte vi turen mod gr\u00e6nsen, og efter at have provianteret hos Duborg gik det afsted igen ved godt 20-tiden.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Uden mad og drikke….. osv. – s\u00e5 snart stod der aftensmad p\u00e5 programmet. Frikadeller og kartoffelsalat UHM!! Tusm\u00f8rket begynder s\u00e5 sm\u00e5t at s\u00e6nke sig, – et eller andet sted kan man ogs\u00e5 m\u00e6rke, at det er fredag aften – efter en lang arbejdsuge – s\u00e5 de n\u00e6ste mange kilometer blundes der lidt hist og her, – undtagen chauff\u00f8ren og co-driveren, som selvf\u00f8lgelig har alle antenner ude.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
OLYMPUS DIGITAL CAMERA<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Ved midnatstid var det tid at str\u00e6kke ben igen – de sidste dr\u00e5ber blev vredet ud af termokanden, og vi kunne g\u00f8re status for den f\u00f8rste del af turen. Alt var forl\u00f8bet helt fint – trafikken var OK, bilen k\u00f8rte fint, vi havde masser af plads til at sidde mageligt, – s\u00e5 fortsatte det p\u00e5 denne m\u00e5de, ville vi v\u00e6re fremme meget tidligt.
<\/p>\n\n\n\n

L\u00f8rdag 12.8.06:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Vi havde et par vagtskifter i l\u00f8bet af natten, – og det var blevet regnvejr. Men efterh\u00e5nden som det lysnede, stilnede regnen ogs\u00e5 af, og ved 7-tiden var det t\u00f8rvejr, og vi var klar til morgenkaffe.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Der blev lavet frisk kaffe, der var rugbr\u00f8d, lune rundstykker, sm\u00f8r, p\u00e5l\u00e6g, ost – kort sagt: alt, hvad hjertet kunne beg\u00e6re. Vi tog os god tid – for vi var tidligt p\u00e5 f\u00e6rde – og kl. 8.15 k\u00f8rte vi videre sydp\u00e5. Det regnede stadig ind imellem, men s\u00e5 l\u00e6nge vi skulle sidde i bilen kunne det jo v\u00e6re lige meget.<\/p>\n\n\n\n

10.45 n\u00e5ede vi byskiltet til Kaprun – det var jo egentlig alt for tidligt – og vejret var ikke det bedste. Men vi besluttede at bruge et par timer p\u00e5 at se kraftv\u00e6rket, og g\u00e5 turen gennem Sigmund-Thun-Klamm, som nok er et bes\u00f8g v\u00e6rd.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Og det var det – en imponerende kl\u00f8ft, og et ikke mindre imponerende stykke t\u00f8mrerarbejde med at lave bro og trapper hele vejen op. Ved toppen af kl\u00f8ften gik vi med stien, som f\u00f8rer rundt om s\u00f8en, og sandelig, om ikke der var vist fra til en alm, “sneglehuset” (jeg kan ikke huske, hvad det hed p\u00e5 tysk…) – det m\u00e5tte vi pr\u00f8ve. Det var et hyggeligt sted med en overd\u00e6kket terrasse, som vi straks indtog.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

6 \u00f8l kom p\u00e5 bordet, og der blev bestilt “Jause” – et sp\u00e6kkebr\u00e6t pr. mand med skinke, sm\u00f8r, ost og lidt “gr\u00f8nt”, og masser af br\u00f8d. Det var bare godt. Vi spiste og hyggede os, mens regnen silede ned udenfor – og lidt efter lidt blev det nu ogs\u00e5 lidt k\u00f8ligt. M\u00e6tte og veltilpasse satte vi kursen nedad igen, og efter en l\u00e6ngere spadseretur fandt vi da ogs\u00e5 bilen igen. Stien blev v\u00e6k for os, s\u00e5 vi m\u00e5tte tage vejen ned til parkeringspladsen – anm\u00e6rkning til guiden!!<\/p>\n\n\n\n

Kl. 14.45 ankom vi til W\u00fcstlau og blev hurtigt indkvarteret. Og s\u00e5 kunne vi jo lige s\u00e5 godt starte med kaffe og kage. Godt og vel m\u00e6tte gik vi hver til sit og fik en lille en p\u00e5 \u00f8jet inden aftensmaden.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Aftenandagten blev holdt hos Ellen og Hans (som den i \u00f8vrigt blev hver aften) – de havde bedst plads. En lille \u00e9n til n\u00e6sen, og lidt planl\u00e6gning af n\u00e6ste dag – som jo helt afhang af, hvordan vejret ville arte sig. Men som de f\u00f8dte optimister vi er gik vi i seng fulde af overbevisning om, at solen ville skinne n\u00e6ste morgen.!!!
<\/p>\n\n\n\n

S\u00f8ndag 13.8.06:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Efter en god nats s\u00f8vn stod vi friske og veloplagte op s\u00f8ndag morgen. Der var opklaring undervejs, s\u00e5 vi besluttede os for at tage liften op til Alpincentret ved foden af Kitzsteinhorn.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Dalstationen for Gletcherjet I og II (vi skulle med 2 lifte for at komme op til alpincentret) ligger kun f\u00e5 hundrede meter fra hotellet, s\u00e5 det var jo en fin tur til lige at f\u00e5 l\u00f8snet musklerne op. Billetter blev k\u00f8bt, og snart var vi undervejs. Allerede nu kunne vi se, at der var faldet nysne – regnen i g\u00e5r var faldet i fast form i 2000 meters h\u00f8jde. Det var et flot syn.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Jo h\u00f8jere vi kom op, jo flottere blev vejret – ja, vi kom faktisk over skyerne, heroppe var himlen knaldbl\u00e5 og den nye sne kridhvid. S\u00e5 man m\u00e5tte jo lige standse op og tage en dyb ind\u00e5nding, – og bang, s\u00e5 fik jeg en stor dynge sne ned i hovedet – fra taget p\u00e5 liftstationen. Heldigvis var det ikke is….
<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

S\u00e5ledes forfrisket drog vi afsted. Vi ville starte med at tage en lille rundtur omkring alpincentret, – men det var faktisk lettere sagt end gjort – de fleste afm\u00e6rkninger havde gemt sig under sneen, s\u00e5 det blev lidt p\u00e5 lykke og fromme – men hvad g\u00f8r det? – Udsigten var fantastisk, s\u00e5 vi n\u00f8d det bare.
<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det er koldt p\u00e5 toppen (tror jeg) – men ogs\u00e5 utroligt flot. Standeren i forgrunden er Europa’s h\u00f8jeste af sin slags – omkring 125 meter. Umiddelbart virker den ikke s\u00e5 h\u00f8j, men da vi s\u00e5 liften (som er k\u00e6mpestor og kan tage over 60 personer) n\u00e6rme sig, ja s\u00e5 kunne vi da godt fornemme, at standeren var meget h\u00f8j.
<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

N\u00e5, men vi kunne jo ikke blive her hele dagen. Vi havde bestemt at ville g\u00e5 med “Alexander Enzinger Weg” – hen til Maiskogelbanen og tage med den ned. Vi havde g\u00e5et turen sidste \u00e5r – blot den modsatte vej, og det er en utrolig flot tur.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Uden mad og drikke…..s\u00e5 da uret n\u00e6rmede sig 12, var der pause, og depoterne blev fyldt op, s\u00e5 vi var klar til dagens udfordinger.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Skyerne kom og gik, og ind imellem var det helt sp\u00f8gelsesagtigt, som bjergene gemte sig i disen. Hvor end man vendte sig, havde man den flotteste udsigt.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Hvad har Hans f\u00e5et \u00f8je p\u00e5? – M\u00e5ske en \u00f8rn….<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Snart n\u00e6rmede vi os den smalle kam, som g\u00f8r denne tur til noget helt specielt. Pludselig st\u00e5r du p\u00e5 toppen og hele verden ligger for dine f\u00f8dder. Og det mest specielle er, at man faktisk f\u00f8lger kammen et langt stykke vej. P\u00e5 afstand ser det ud, som om man bev\u00e6ger sig p\u00e5 en knivs\u00e6g, men der er dog masser af plads, og ingen fare.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Der blev godtnok taget mange billeder den eftermiddag – men en god gerning kan jo ikke g\u00f8res for tit – og den flotte natur kan man ikke se sig m\u00e6t p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

S\u00e5 begynder det at g\u00e5 nedad – og nedad – og nedad. Men stien er god – formen er – om ikke toptrimmet, s\u00e5 OK – vejret er pragtfuldt – \u00f8llet er ikke helt varmt endnu – hvad kan man s\u00e5 \u00f8nske sig mere?<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det skulle da lige v\u00e6re en enkelt “kleines Bier” da vi langt om l\u00e6nge n\u00e5r Glocknerblick. Nu er vi ogs\u00e5 ved at v\u00e6re brugte, og forslaget om at g\u00e5 ned i stedet for at tage Maiskogelbanen bliver betragtet som et udslag af lettere vanvid. S\u00e5 vi entrer Maiskogelbanen og bliver transporteret ned i dalen i adstadigt tempo og til alles tilfredshed. Vel nede er vi dog s\u00e5 friske, at vi bliver enige om, at vi sagtens kan g\u00e5 hjem til hotellet. Som sagt s\u00e5 gjort, og vi er hjemme ca. 17.15, hvorefter der hurtigt bliver brygget en kande kaffe og slappet af p\u00e5 altanen. En l\u00e6kker wienerschnitzel til aftensmaden – s\u00e5 kan man n\u00e6ppe forlange mere, og efter aftenandagten g\u00e5r vi til ro – m\u00e6tte p\u00e5 krop og sj\u00e6l.
<\/p>\n\n\n\n

Mandag 14.8.2006:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Nedtur! – Regnvejr fra morgenen af – og her troede vi efter i g\u00e5r, at vi kunne g\u00e5 p\u00e5 vandet. Men – der skal nu mere til at tage pippet fra en flok glade vandrere. Vi satte plan B i v\u00e6rk: Bes\u00f8g i verdens st\u00f8rste ishule i Werfen, som ligger ca. 60 km. fra Kaprun. Alene k\u00f8returen dertil var en oplevelse – masser af h\u00e5rn\u00e5lesving, og opad, opad. Endelig n\u00e5ede vi parkeringspladsen, og der var masser af mennesker. Vi var ikke de eneste, der skulle have en regnvejrsdag til at g\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Afsted mod m\u00e5let, og det var f\u00f8rst, da vi stod i k\u00f8 for at k\u00f8be billet til liften, at vi kom i tanker om, at vi hverken havde v\u00e5dt eller t\u00f8rt med. Der var ikke nogen, der havde lyst til at g\u00e5 tilbage, s\u00e5 vi n\u00f8jedes med et par flasker vand. Turen var ikke s\u00e5 anstrengende, s\u00e5 det gik jo nok……<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Desv\u00e6rre n\u00e5ede jeg ikke at f\u00e5 taget et billede af liften (som vistnok er Europa’s stejleste – fra 1084 m til 1586 m) – s\u00e5 vi m\u00e5 n\u00f8jes med billedet fra brochuren…<\/p>\n\n\n\n

Liften fortabte sig i skyerne, som stadig hang tunge og lave – og gav vand fra sig ind imellem.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Fra endestationen var der et stykke vej at g\u00e5 – p\u00e5 en hylde langs bjergv\u00e6ggen. Flot anlagt. Lige nu var det t\u00f8rvejr, og naturen var temmelig imponerende.<\/p>\n\n\n\n

Snart n\u00e5ede vi indgangen til hulen – og der var t\u00e6t af mennesker. Man blev lukket ind i hold p\u00e5 20-30 personer, men der gik vel en halv times tid, inden det blev vores tur. Enkelte i flokken fik udleveret en karbidlygte – og s\u00e5 var der ellers afgang. Der er ikke elektrisk lys i hulen, s\u00e5 det var en meget speciel fornemmelse at g\u00e5 der, blot med nogle enkelte, svage lys fra lygterne.<\/p>\n\n\n\n

Hulesystemet str\u00e6kker sig over 40 km – den guidede tur er p\u00e5 ca. 1 km og g\u00e5r via en masse trapper (helt n\u00f8jagtigt 688 trin talte jeg, da det begyndte at g\u00e5 nedad igen – s\u00e5 alt ialt ca. 1400 step…) Ved at der tr\u00e6nger kold luft ind i de nedre dele af hulerne om vinteren, bliver disse underafk\u00f8lede, og derfor fryser det indtr\u00e6ngende smeltevand i for\u00e5ret, og der bliver dannet k\u00e6mpem\u00e6ssige isformationer.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Fotografering er forbudt i hulerne, men vi havde nu ikke g\u00e5et mange meter, f\u00f8r de f\u00f8rste blitz lynede. Guiden bev\u00e6gede sig rundt p\u00e5 isen som om han aldrig havde lavet andet (mon ikke han havde isjern p\u00e5 sine st\u00f8vler) – og n\u00e5r han fortalte, t\u00e6ndte han en magnesiumtr\u00e5d. Det gav nogle imponerende scener, og isformationerne antog om muligt endnu mere fantastiske former.
<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Ja, jeg kunne jo efterh\u00e5nden heller ikke dy mig – kameraet m\u00e5tte frem – dog uden blitz – men billederne blev faktisk helt gode – i hvert fald ligner de det, vi s\u00e5<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Turen gennem hulen tog godt og vel en times tid. Vi var ude i dagslyset ved 14-tiden – og da var vi godt sultne. Vi k\u00f8bte en sandwich inden vi k\u00f8rte ned med liften igen, og da vi var vel tilbage ved bilen, blev madpakken fundet frem.  Efter at have genoprettet saltbalancen, satte vi kursen mod Kaprun igen. Vejret var blevet lidt bedre – og i hvert fald s\u00e5 godt, at vi sagtens kunne sidde p\u00e5 altanen og drikke kaffe og spise kringle. Og med begrundet h\u00e5b om, at vejret vil blive bedre dagen efter spiste vi aftensmad med god appetit – og aftenandagten blev selvf\u00f8lgelig afholdt p\u00e5 beh\u00f8rig vis, inden vi gik til k\u00f8js.
<\/p>\n\n\n\n

Tirsdag 15.8.06:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Overskyet. Hmm… N\u00e5, vi m\u00e5 v\u00e6re optimister, og vejrudsigten har faktisk lovet sol, s\u00e5 vi drager mod Kesselfall Alpenhaus, hvor vi s\u00e6tter bilen og tager bussen op til Mooserboden. Alene turen derop er jo en oplevelse<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Da vi n\u00e5ede L\u00e4rchwand, hvor vi skulle tr\u00e6kkes op ad bjergsiden i denne sindrigt konstruerede tingest, var pladsen optaget af en betonbil, s\u00e5 vi m\u00e5tte p\u00e6nt vente, til den havde v\u00e6ret oppe og l\u00e6sse bilen af, inden det blev vores tur.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vejret blev faktisk bedre og bedre, og snart havde vi allerede set mere end vi gjorde, da vi var her sidste \u00e5r, hvor skyerne faktisk hang s\u00e5 lavt, at vi knapt kunne se vandet i s\u00f8erne. D\u00e6mningerne ligger i 2040 meters h\u00f8jde, og vi begav os afsted mod Heinrich Schwaiger H\u00fctte, som ligger i 2802 meter – en god tur, som nok skulle f\u00e5 sveden frem.
<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Ja, der er jo ikke s\u00e5 meget at ta’ fejl af, s\u00e5 det var bare at komme afsted.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det er alts\u00e5 nogle imponerende bygningsv\u00e6rker. Hvor mange millioner M3 beton, og hvor mange liter vand husker jeg ikke – tallene er s\u00e5 store, at de er sv\u00e6re at forholde sig til.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det var en fantastisk flot og sp\u00e6ndende tur. Vejret blev bedre og bedre, og med en bl\u00e5 bl\u00e5 himmel og hvide skyer viste naturen sig igen fra sin allerbedste side. Der blev holdt en del pauser p\u00e5 vejen op – det er jo vigtigt at give sig tid til at nyde udsigten undervejs.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Nogle steder gik vi lige p\u00e5 kanten af ingenting. Heldigvis var der wirer at holde sig til, s\u00e5 det var ikke noget problem, men det kunne da godt give et sug i maven at kigge ud. Den eneste ulempe ved s\u00e5danne ture er, at man er n\u00f8dt til at st\u00e5 stille for at kigge – det kan ikke nytte noget at g\u00f8re det, mens man g\u00e5r – s\u00e5 kan det blive farligt. Da er man n\u00f8dt til at holde \u00f8je med, hvor man s\u00e6tter f\u00f8dderne. Men vi har jo ferie, s\u00e5 der er al den tid, vi beh\u00f8ver, til at standse op og nyde udsigten.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det sidste stykke vej g\u00e5r vi i nysneen – heldigvis har nogle enkelte vandrere trampet stien til f\u00f8r os – eller ogs\u00e5 er det folkene fra hytten, der har v\u00e6ret ude og s\u00f8rge for, at vi kunne komme helskindede frem. Her skulle man ikke tr\u00e6de for meget ved siden af. Men hvor var det fantastisk flot!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

S\u00e5 er vi p\u00e5 verdens top (n\u00e6sten) og kan se vidt omkring. Det er koldt heroppe, men solen br\u00e6nder alligevel<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det er n\u00e6sten ikke til at se sig m\u00e6t – men det er blevet godt-og-vel middag, s\u00e5 vi bestiller en god gang suppe, s\u00e5 vi kan f\u00e5 fyldt energireserverne op igen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Der var enkelte andre, som havde fundet herop, og mens vi sad og spiste fik vi \u00f8je p\u00e5 nogle, som gik helt oppe p\u00e5 kammen n\u00e6sten lodret over os.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Efter at have f\u00e5et b\u00e5de mad og drikke, s\u00e6ttes kursen igen nedad. Det sidste stykke havde budt p\u00e5 lidt klatren i sneen, og et eller andet uforklarligt g\u00f8r, at man gerne vil have den del af nedturen overst\u00e5et, – inden man synes, at man rigtigt kan nyde det igen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi ta’r lige endnu et blik ud over s\u00f8en – her st\u00e5r vi i sne til op over anklerne – ikke til at forst\u00e5, vel?<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det var slet ikke s\u00e5 slemt som frygtet – men alligevel rart at komme p\u00e5 den anden side af – alle uskadte – og \u00e9n fandt ud af, at st\u00f8vlerne var ved at v\u00e6re slidte, s\u00e5 der skulle vist k\u00f8bes nye til n\u00e6ste s\u00e6son. Det er rart med masser af m\u00f8nster i s\u00e5len, n\u00e5r terr\u00e6net er v\u00e5dt og glat.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det v\u00e6rste er ved at v\u00e6re overst\u00e5et, og resten af turen er lige til at g\u00e5 til. Det g\u00e5r nedad, nedad, nedad, og s\u00f8erne og d\u00e6mningerne bliver st\u00f8rre og st\u00f8rre.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

N\u00e6sten nede ved d\u00e6mningerne igen er det tid til en pause. Murmeldyrene havde l\u00e6nge brokket sig over vores tilstedev\u00e6relse, – men de var sv\u00e6re at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5. Pludselig var de der, men fandt hurtigt det n\u00e6rmeste hul, da de fandt ud af, at vi havde i sinde at sl\u00e5 os ned.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/a>Ja, det var s\u00e5m\u00e6nd lige deroppe, vi var. Efter en dejlig pause tog vi det sidste str\u00e6k ned til d\u00e6mningen, – var lige inde og se udstillingen om is og str\u00f8m – og en masse billeder fra bygningen af d\u00e6mningen. Ret sp\u00e6ndende!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n


<\/a>Ved 17.30 tiden var vi igen “nede” ved Kesselfall. Vi var med en af de sidste busser, og den var totalt fyldt op – vi m\u00e5tte faktisk alle suge maven ind, for at chauff\u00f8ren kunne komme til at lukke d\u00f8ren. En rigtig dejlig dag med masser af oplevelser. Efter en god middag og kaffe med “en lille \u00e9n” gik vi m\u00e6tte og tr\u00e6tte til ro.
<\/p>\n\n\n\n

Onsdag 16.8.06:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Fint vejr! Yes – s\u00e5 er det i dag, vi k\u00f8rer til Enzingerboden og tager turen ved Weissee og Gr\u00fcnsee – en tur, som vi husker som en af de bedste fra sidste \u00e5r, og vi havde gl\u00e6det os meget til at pr\u00f8ve den igen. En flot k\u00f8retur gennem dalen mod liften, som f\u00f8rer op til de to s\u00f8er. Ved billetlugen fik vi at vide, at der var meget st\u00e6rk vind ved Weissee, og kun 7 graders varme!! – og man frar\u00e5dede folk at g\u00e5 rundt om s\u00f8en. Hvordan kunne det nu passe med det fine vejr, vi havde hernede i dalen? – Vi snakkede lidt frem og tilbage – nu havde vi jo k\u00f8rt turen hertil, og det ville v\u00e6re lidt surt bare at vende om med uforrettet sag. – S\u00e5 det endte med, at vi tog liften op og h\u00e5bede p\u00e5, at vejret ville blive bedre i l\u00f8bet af dagen.<\/p>\n\n\n\n

Undervejs skete det flere gange, at liften n\u00e6rmest gik i st\u00e5 – det bl\u00e6ste s\u00e5 st\u00e6rkt, at kabinerne begyndte at svinge frem og tilbage – uha, uha. Men op kom vi da – og skyndte os direkte ind i restauranten, for det var absolut ikke vejr til at opholde sig udend\u00f8rs!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Efter en kop varm kaffe \/ chokolade i Rudolfsh\u00fctte begav vi os udend\u00f8rs. Vejret havde ikke forandret sig, og vi kunne jo godt se, at det absolut ikke var en god ide at g\u00e5 rundt om s\u00f8en, s\u00e5 vi begav os i stedet nedad mod Gr\u00fcnsee. Regnt\u00f8jet var fundet frem – ikke s\u00e5 meget p\u00e5 grund af regn, men mere fordi vinden var b\u00e5de st\u00e6rk og kold.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n


N\u00e5 – der skal trods alt mere til at tage pippet fra os – s\u00e5 vi kunne jo lige s\u00e5 godt give os god tid og nyde turen nedad. Naturen var flot – enkelte steder fandt vi lidt l\u00e6 – og der var noget at varme sig p\u00e5 i feltflasken – hvad beh\u00f8ver vi s\u00e5 mere?<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Snart meldt sulten sig, og vi fandt et dejligt sted, hvor vi kunne sidde i nogenlunde l\u00e6 for bl\u00e6sten. Madpakken blev pakket ud, og vi n\u00f8d den og udsigten. Der kom flere vandrere forbi – vi var trods alt ikke de eneste, som vejret havde snydt.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Efter en god pause begav vi os afsted igen, og snart havde vi Gr\u00fcnsee i sigte. En enkelt \u00f8l i restauranten inden vi tog liften ned igen – og VW’en satte igen kursen mod W\u00fcstlau.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Her var vejret til geng\u00e6ld supergodt, og vi n\u00f8d kaffe og kage i haven, -ja, der blev ligefrem taget solbad, inden det var tid at finde v\u00e6relset og g\u00f8re klar til aftensmaden. S\u00e5 selvom dagen ikke gik helt, som vi havde planlagt, blev det alligevel en dejlig dag. Efter aftensmaden havde vi oven i k\u00f8bet overskud til at g\u00e5 en tur i baren, hvor vi lige skulle pr\u00f8ve en enkelt Guinness inden aftenandagten.
<\/p>\n\n\n\n

Torsdag 17.8.06:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Skyfrit og klart vejr fra morgenen af – ved 9-tiden gik det afsted mod Ferleiten – den n\u00e6ste dal – i modsat retning i forhold til om onsdagen – hvor vi havde udset os Schwarzenbergh\u00fctte som m\u00e5l for dagens vandring. En udfordring p\u00e5 ca. 1100 h\u00f8jdemeter – hver vej. Men formen var jo blevet bedre og bedre i ugens l\u00f8b, s\u00e5 vi kl\u00f8ede p\u00e5 med krum hals.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi havde troet, at vi kunne k\u00f8re helt hen til starten p\u00e5 opstigningen, – men der tog vi fejl. S\u00e5 vi m\u00e5tte p\u00e6nt parkere bilen og begive os afsted til fods – s\u00e5 vi fik musklerne varmet op med et par kilometers travetur indtil vi kom til starten p\u00e5 ruten op til hytten<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

\u00c5h ja, man kunne da godt se, at der var et stykke vej helt derop – men vejret var sk\u00f8nt, naturen liges\u00e5, vi kunne holde pause, n\u00e5r vi havde lyst, s\u00e5 det var da bare at komme i gang. Man var i gang med at lave en k\u00f8revej – og et par gange var stien ved at forsvinde for os – men det lykkedes dog hver gang at finde den igen, og snart var vi ovenfor vejarbejdet. Nu gik det bare opad, opad, opad og opad….<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Der blev holdt flere pauser undervejs – i en lang periode trak stien virkelig t\u00e6nder ud – der var ikke den store afveksling – bare h\u00e5rn\u00e5lesving efter h\u00e5rn\u00e5lesving, og man syntes aldrig, det fik en ende. S\u00e5 var det p\u00e5 sin plads med en let frokost, inden vi gik videre.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

S\u00e5 er der 30 minutter tilbage – og de, der har g\u00e5et f\u00f8r os, har sikkert haft det lige som vi – p\u00e5 skiltet st\u00e5r: GOTT SEI DANK – SIND WIR BALD BEI SPEIS UND TRANK! – det gav ligesom lidt friske kr\u00e6fter, og vi asede videre!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Endelig – efter en farefuld f\u00e6rd over en meget vakkelvorn bro – udsigt til mad og drikke – og en sjov forsamling af unge mennesker – hende, der b\u00f8d os velkommen, havde pink h\u00e5r – og en anden – vistnok en ung mand – havde sm\u00e5 fletninger over hele hovedet – og var desuden malet r\u00f8d i ansigtet – en lidt sp\u00f8js oplevelse. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Men gullaschsuppe og \u00f8l kunne man da f\u00e5 – selvom der ikke var glas at drikke af, fordi de ikke havde vand at vaske op i.
<\/p>\n\n\n\n

Den \u00f8l havde vi virkeligt fortjent! Og den blev nydt – sammen med udsigten over til Grossglocknerstrasse p\u00e5 den modsatte side af dalen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Intet varer evigt – heller ikke en halv liter \u00f8l, s\u00e5 inden l\u00e6nge var vi igen p\u00e5 vej nedad – hen over broen – som ogs\u00e5 holdt til os denne gang – vi gik dog \u00e9n ad gangen for ikke at udfordre sk\u00e6bnen un\u00f8digt – og s\u00e5 gik det ellers nedad i raskt tempo.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Som om vi ikke havde lavet nok d\u00e9n dag, var der et par stykker, som gik i gang med at fikse udst\u00f8dningen p\u00e5 den lejede transporter. Den havde l\u00e6nge lydt som om den ikke havde t\u00e6nkt sig at holde til vi n\u00e5ede Danmark igen, s\u00e5 et eller andet m\u00e5tte der g\u00f8res. Tilf\u00e6ldigvis var Hans kommet i besiddelse af et par stykker st\u00e5ltr\u00e5d, og ved f\u00e6lles hj\u00e6lp blev problemet afhjulpet – troede de! – Inden vi n\u00e5ede W\u00fcstlau l\u00f8d det faktisk v\u00e6rre end nogensinde. Endnu en reparation, og denne gang holdt det! Rart at v\u00e6re p\u00e5 tur med en flok handy-m\u00e6nd. Efter en h\u00e5rd arbejdsdag var vi godt sultne, og i dag var der udend\u00f8rs grill-aften. L\u00e6kker mad, dejligt vejr – kaffe p\u00e5 altanen og p\u00e5 hovedet i seng. Kun \u00e9n vandredag tilbage, og den skulle udnyttes fuldt ud.
<\/p>\n\n\n\n

Fredag 18.8.06:<\/u><\/strong> <\/p>\n\n\n\n

P\u00e6nt vejr – solen var til at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 – enkelte skyer var der ogs\u00e5, men det s\u00e5 lovende ud. Efter morgenmaden satte vi atter kursen mod Gletcherjet I og II – og denne gang ville vi helt til tops – op til Kitzsteinhorn’s tinde. “Gipfel-liften” var k\u00e6mpestor – med plads til 60 mennesker – og den k\u00f8rte kun en gang i timen, s\u00e5 der var lidt ventetid, men det gav jo blot n\u00e6ring til sp\u00e6ndingen ved at skulle s\u00e5 h\u00f8jt op.
<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

P\u00e5 toppen var der bare en brandstorm – det bl\u00e6ste om muligt endnu mere, end det gjorde ved Weissee, og det var koldt! Fra liftens endestation kunne man g\u00e5 gennem en tunnel og ud p\u00e5 en platform, hvorfra man kunne se ud over ski-omr\u00e5det – og selvf\u00f8lgelig alle de omkringliggende bjerge. Udsigten var fantastisk – men det stormede s\u00e5dan, at man slet ikke kunne h\u00f8re, hvad man selv t\u00e6nkte, og ind imellem var jeg n\u00e6sten bange for at det kunne lade sig g\u00f8re at bl\u00e6se ud over kanten. Vi kunne godt have taget turen rundt med stien oppe fra platformen og hen til en kabelbane, hvorfra man s\u00e5 kunne blive k\u00f8rt op til toppen igen – men vi fandt det for risikabelt, s\u00e5 i stedet tog vi med liften ned til alpincentret igen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Her tog vi f\u00f8rst en lille “rundtur”, som f\u00f8rte os forbi et sted, som var yndet opholdssted for en flok \u00f8rne – og enten havde de sat sig for at lave flyveopvisning – eller ogs\u00e5 br\u00f8d de sig ikke om, at vi gik der, – for den ene \u00f8rn efter den anden kom flyvende ned fra toppen – hen langs stien, hvor vi gik – og op igen. Desv\u00e6rre er reaktionstiden p\u00e5 et digitalkamera ikke just nogen fordel, hvis man vil tage dyrebilleder – men et enkelt skud kom da i kassen. Det var meget imponerende at se.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
OLYMPUS DIGITAL CAMERA<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Vi havde masser af tid, s\u00e5 vi besluttede os for at tage stien op til “Schmiedingerscharte”, hvor Erik og jeg ogs\u00e5 havde v\u00e6ret sidste \u00e5r. Lidt h\u00f8jdemeter skulle vi trods alt have p\u00e5 denne sidste vandredag, og resten af dagen ville det jo kun g\u00e5 nedad – s\u00e5 vi asede afsted, og n\u00e5ede da ogs\u00e5 m\u00e5let lige omkring middagstid.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Her var det ogs\u00e5 lidt k\u00f8ligt og bl\u00e6ste (dog kun en halv pelikan, mod halvanden p\u00e5 Kitzsteinhorn….) – s\u00e5 vi fandt et lunt sted i l\u00e6 for vinden, hvor frokosten blev indtaget, inden vi igen gik nedad mod alpincentret. Herfra tog vi liften ned til mellemstationen, hvorfra vi havde bestemt at ville g\u00e5 resten af vejen ned til hotellet.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Nu var vi ved at v\u00e6re nede i tempereret klima igen, og jakkerne og de lange ben i bukserne blev smidt. Udsigten var fantastisk, og med udsigt til et par pit-stop undervejs gik det rask nedad.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

F\u00f8rste stop: Salzburger H\u00fctte i 1862 m. – En enkelt kold \u00f8l for at holde v\u00e6skebalancen vedlige – nu br\u00e6ndte solen nemlig – og dagens forel\u00f8bige h\u00f8jdepunkter blev livligt genopfrisket. T\u00e6nk, at vi for 3 timer siden stod i en brandstorm p\u00e5 toppen af Kitzsteinhorn – alt var hvidt omkring os, – og her sidder vi i br\u00e6ndende sol med en let, lun vind i h\u00e5ret.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

N\u00e5, der var jo alts\u00e5 stadig et stykke vej til hotellet, s\u00e5 vi m\u00e5tte p\u00e5 den igen. Nedad gik det, vejret var sk\u00f8nt, naturen liges\u00e5 – en rigtig dejlig tur.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Man glemmer tit at kigge bagud, n\u00e5r man er ude at vandre – og pludselig er den verden, man kom fra, forsvundet. Et sidste, lille blik mod Kitzsteinhorn blev det dog til – til geng\u00e6ld kunne vi se mere og mere af byerne i dalen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Godt og vel halvvejs mellem Salzburger H\u00fctte og hotellet, n\u00e5ede vi endelig til Eder Grundalm, hvor vi ogs\u00e5 havde v\u00e6ret sidste \u00e5r og drukket \u00f8l i “g\u00e5rdhaven”. Haven var der stadig, og liges\u00e5 de to borde med tilh\u00f8rende b\u00e6nke – den \u00f8verste meget h\u00f8j, og den nederste lav, s\u00e5 det kunne passe med terr\u00e6net. Manden og konen var de samme – og vi fik da ogs\u00e5 en lille snak med “Mutter” – som mente, at hun kunne kende os fra sidste \u00e5r. \u00d8llet var godt, maden liges\u00e5. S\u00e5ledes forfrisket m\u00e5tte vi nok kunne klare den sidste times tid ned til hotellet.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Benene var ved at v\u00e6re godt brugte, og det gik stadig nedad – men pludselig var vi der – og hvad var mere p\u00e5 sin plads end at t\u00f8mme rygs\u00e6kken for proviant – s\u00e5 den sidste pilsner blev nydt et par hundrede meter fra hotellet – \u00f8mme ben, og harddisken helt fyldt op med indtryk fra en uge med masser af oplevelser.<\/p>\n\n\n\n

Aftensmaden blev indtaget med glubende appetit, og den sidste aftenandagt blev holdt p\u00e5 altanen. En lang rejse var i vente dagen efter, og vi gik tidligt i seng for at v\u00e6re friske til k\u00f8returen.<\/p>\n\n\n\n

L\u00f8rdag 19.8.06:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Vejret var fint k\u00f8revejr – efter at have checket ud – og f\u00e5et en souvenir med fra hotellet: Opa’s hjemmebr\u00e6ndte obstler – satte vi kursen nordp\u00e5. Der blev provianteret i Billa, og turen forl\u00f8b uden vanskeligheder. Vi ramte Havbakken kl. 00.30.<\/p>\n\n\n\n

Det har v\u00e6ret en dejlig uge med gode oplevelser og sp\u00e6ndende vandreture. Tak til vandrevennerne for h\u00f8jt hum\u00f8r, hyggeligt samv\u00e6r og godt selskab.<\/p>\n\n\n\n

Der er tid nok i bjergene. Ingenting distraherer.
Ingenting forstyrrer. Tanker modnes og h\u00f8stes.
Og spirer til nye visioner bliver s\u00e5et.
Man inspireres til at dv\u00e6le lidt ved det, som var,
og det, som kommer.
Ofte i ly af visheden om, at livet, n\u00e5r alt kommer til alt,
jo leves bedst, n\u00e5r man tager sig tid til det.<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Fredag 11.08.06: Efter et par indledende planl\u00e6gningsm\u00f8der var det ganske vist: Anna Marie og Ove, Ellen og Hans – og vi to ville en tur til \u00d8strig sammen – tidspunktet var lagt fast: det skal v\u00e6re uge 33\/2006, og inden vi fik os set om, var tiden l\u00f8bet, fredag eftermiddag 11.august 2006 oprandt! – og … L\u00e6s videre “Kaprun 2006”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-27","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=27"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1867,"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27\/revisions\/1867"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=27"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}