{"id":26,"date":"2020-04-28T14:27:50","date_gmt":"2020-04-28T14:27:50","guid":{"rendered":"http:\/\/kethesbjerg.dk\/?page_id=26"},"modified":"2020-09-13T12:42:55","modified_gmt":"2020-09-13T12:42:55","slug":"kaprun-2005","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/?page_id=26","title":{"rendered":"Kaprun 2005"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Engang i for\u00e5ret dumpede et kuponh\u00e6fte ned i postkassen – ikke et af de s\u00e6dvanlige med tilbud p\u00e5 bogklubber og alverdens mirakelmedicin, men fra TV Midt-Vest Plus, hvor man som medlem af st\u00f8tteforeningen kunne f\u00e5 gode priser p\u00e5 noget s\u00e5 forskelligt som cirkusbilletter, “nyt til haven” – lang week end i New York – OG: “P\u00c5 TOPPEN I \u00d8STRIG”<\/strong> – 8 dages ferie p\u00e5 3-stjernet hotel i Kaprun – og da vi jo som alle andre havde m\u00e5ttet sande, at Peter mente det alvorligt med, at sidste \u00e5r var<\/strong> sidste \u00e5r i \u00d8strig, – ja, hvad kunne vi s\u00e5 g\u00f8re andet end at sl\u00e5 til?<\/p>\n\n\n\n

Kaprun ligger egentlig ikke s\u00e5 langt fra Kals, stadig i n\u00e6rheden af GrossGlockner, – s\u00e5 det m\u00e5tte jo v\u00e6re godt nok. Som t\u00e6nkt, s\u00e5 gjort, og snart var opholdet reserveret.<\/p>\n\n\n\n

Fredag 15.07.05:<\/strong>
<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

kl. 08.15: klar til afgang mod \u00d8strig. Efter mange dages varme og t\u00f8rke er det lummert og der er torden i luften. Gr\u00e6sset er afsvedet, men nyklippet, og vi h\u00e5ber, at det er gr\u00f8nt igen om en uges tid.
Der er en del tordenbyger p\u00e5 den f\u00f8rste del af turen, – og da de er vel overst\u00e5et, begynder k\u00f8erne!! – De f\u00f8rste timer kunne vi holde en gennemsnitsfart p\u00e5 n\u00e6sten 100 km\/timen – men den faldt drastisk i eftermiddagstimerne, og vi ankom f\u00f8rst til vores overnatningssted, Hotel Vogelsang ved W\u00fcrzburg, omkring 20-tiden om aftenen. Vi var tr\u00e6tte og sultne, men efter et godt m\u00e5ltid mad og en lille tur rundt i byen gik vi tidligt til ro og var overbeviste om, at i morgen ville det g\u00e5 meget bedre……<\/p>\n\n\n\n

L\u00f8rdag 16.07.05:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi havde sovet rigtigt godt – og l\u00e6nge – s\u00e5 efter morgenmaden pakkede vi tandb\u00f8rsten og satte igen kursen sydp\u00e5. Og nu fortr\u00f8d vi, at vi ikke havde givet os tid til at stoppe op i g\u00e5r og tage nogle billeder af vinmarkerne omkring W\u00fcrzburg – det var som et k\u00e6mpestort, abstrakt maleri. Desv\u00e6rre var det meget diset denne morgen, men et billede m\u00e5tte vi have.
Hum\u00f8ret var h\u00f8jt, Bamse og Vennerne og Smokie p\u00e5 b\u00e5ndoptageren, og s\u00e5 k\u00f8rte det bare derudaf – lige til vi var godt og vel ude af W\u00fcrzburg – s\u00e5 var der faktisk k\u00f8 resten af vejen – eller, s\u00e5dan f\u00f8ltes det i hvert fald. Vi var bare enige om, at dette her gjorde vi ALDRIG MERE!!<\/u><\/strong> N\u00e5, det endte jo alligevel med, at vi n\u00e5ede frem – s\u00e5 snart vi kom af motorvejen, gik det gelinde. Vi holdt en mindre is-pause lige p\u00e5 den anden side af gr\u00e6nsen – det skulle fejres, at vi havde n\u00e5et \u00d8strig – og s\u00e5 gik det ellers i landevejs-fart mod Kaprun. Vi kom gennem Mittersill, hvor vi havde set i fjernsynet hjemmefra, at der havde v\u00e6ret oversv\u00f8mmelse ugen f\u00f8r – og markerne bar tydeligt pr\u00e6g af det. Ved 18-tiden n\u00e5ede vi endelig Kaprun og fandt Hotel W\u00fcstlau, som ligger 3 km. udenfor byen. Vi fik n\u00f8glen til v\u00e6relset og fik kufferten sl\u00e6bt op – og s\u00e5 gik vi ned for at f\u00e5 noget at spise. DET var tiltr\u00e6ngt. Suppe, salat, “Grillteller” (med 3 forskellige slags grillet k\u00f8d) og jordb\u00e6rkage til dessert. Vi var 19 danskere – en enkelt familie ankom senere end vi – og alle havde haft en sej tur. Et godt m\u00e5ltid mad og en (eller to) \u00f8l – udsigten til en dejlig ferie – en fin vejrudsigt – ja, s\u00e5 kunne vi jo lige s\u00e5 godt slappe af og nyde det – s\u00e5 det gjorde vi. Ved 21-tiden gik vi hver til sit, fik pakket ud, et dejligt bad og p\u00e5 hovedet i seng.<\/p>\n\n\n\n

S\u00f8ndag 17.07.05:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Kl. 7.30 slog vi \u00f8jnene op og var klar til “rigtig ferie” – vejret s\u00e5 fint ud, og efter et dejligt morgenm\u00e5ltid (hjemmelavet ost og sm\u00f8r, masser af p\u00e5l\u00e6g, yoghurt med frugt og m\u00fcsli, havregryn, corn flakes og hvad hjertet ellers kan beg\u00e6re, juice, kaffe og te – og nykogte \u00e6g) – gik vi til den n\u00e6rmeste lift, som l\u00e5 et par hundrede meter fra hotellet. Herfra f\u00f8rte flere lifte op til Kitzsteinhorn og det store alpincenter, hvor der var masser af muligheder for at st\u00e5 p\u00e5 ski.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det var nu ikke s\u00e5 meget skil\u00f8bet, som vandremulighederne, vi gik efter, s\u00e5 vi n\u00f8jedes med at bestille billet til mellemstationen – men vi kom nu alligevel noget h\u00f8jere op, end vi havde regnet med – nemlig helt til alpincentret i 2450 m h\u00f8jde. – Og ved n\u00e6rmere eftersyn fandt vi ogs\u00e5 ud af, at vi havde f\u00e5et en retur-billet, hvilket heller ikke havde v\u00e6ret meningen, – men vi fandt jo nok ud af at f\u00e5 den brugt. Vi startede med at g\u00e5 en rundtur, som var beskrevet p\u00e5 en stor planche udenfor alpincentret, – men stien forsvandt hurtigt for os, da der tilsyneladende l\u00e5 mere sne end normalt om sommeren – i hvert fald var de fleste afm\u00e6rkninger v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Pyt – man f\u00f3r i hvert fald ikke vild i omr\u00e5det, for man kunne hele tiden pejle sig tilbage til alpincentret. – Men hvad skulle vi s\u00e5 foretage os? – jo, vi kunne jo f.eks. g\u00e5 mod et pas, som s\u00e5 lidt sp\u00e6ndende ud – Schmiedingerscharte i 2716 m. h\u00f8jde – en flot tur, og hele tiden med den smukkeste udsigt ud over landskabet.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Der var meget sne, og luften var k\u00f8lig, men s\u00e5 snart det begyndte at g\u00e5 lidt opad, kom sveden dog hurtigt frem.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Flere lifte var i gang p\u00e5 gletcheren, og der var masser af skil\u00f8bere overalt. Det m\u00e5 nu ogs\u00e5 v\u00e6re en sjov fornemmelse at st\u00e5 p\u00e5 ski midt om sommeren,- men vi kunne alligevel se, at alle var godt kl\u00e6dt p\u00e5 – der var ikke noget med shorts og bare ben, som vi trods alt klarede os med.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Da vi n\u00e5ede op i passet, havde vi den flotteste udsigt b\u00e5de ned til den side, vi var kommet fra, men ogs\u00e5 til dalen, som l\u00e5 p\u00e5 den anden side. Det var temmeligt k\u00f8ligt heroppe, s\u00e5 vi kr\u00f8b i ly lige under kammen og sad og hyggede os med lidt proviant, inden vi gik videre.<\/p>\n\n\n\n

Det var efterh\u00e5nden blevet godt og vel middag, s\u00e5 vi satte kursen nedad – vi havde bestemt, at vi ville tage noget at spise ved “Krefelder H\u00fctte”, som l\u00e5 et stykke l\u00e6ngere nede end alpincentret.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi var de eneste g\u00e6ster, s\u00e5 det gik meget hurtigt med at f\u00e5 tryllet 2 portioner dejlig gullaschsuppe og et par Radler frem, og vi n\u00f8d maden og udsigten, mens vi snakkede lidt om, hvad vi skulle herfra.<\/p>\n\n\n\n

Vi havde jo egentlig fra morgenen af bestemt, at vi ville g\u00e5 ned fra mellemstationen (som l\u00e5 ca. 1000 meter l\u00e6ngere nede end der, hvor vi nu befandt os) – og da vi havde hele eftermiddagen for os bestemte vi, at vi jo nok kunne g\u00e5 hele vejen ned. Benene var gode, vejret det samme, og lidt overmodig var man jo nok…..<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

I hvert fald fortsatte vi nedad i moderat tempo, kom forbi Salzburger H\u00fctte, og fortsatte gennem et smukt landskab nedad, nedad og atter nedad.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

De f\u00f8rste par timer gik det meget godt, men efterh\u00e5nden begyndte kn\u00e6ene at knirke, og l\u00e5rmusklerne protesterede h\u00f8jlydt. Heldigvis var der endnu et pit-stop p\u00e5 vejen ned – et lille husmandssted, som havde udsk\u00e6nkning i baghaven – DET var tiltr\u00e6ngt!! Et par store \u00f8ller kom p\u00e5 bordet, og mutter selv stillede sig op med armene overkors – s\u00e5 skulle der snakkes! – Vi startede med at fort\u00e6lle, at vi kom fra Danmark, s\u00e5 hun ikke skulle fortvivle, hvis ikke hun forstod alt, hvad vi sagde – til geng\u00e6ld sagde vi ja og nej til en masse, som vi ikke forstod et kvidder af – hun talte sandsynligvis den lokale dialekt – i hvert fald var hun ikke helt nem at forst\u00e5 – men vi syntes vist alle 3, at det havde v\u00e6ret meget hyggeligt. Vi fortalte hende om Danmarks h\u00f8jeste punkt, og om at det var sv\u00e6rt at tr\u00e6ne 2000 h\u00f8jdemeter p\u00e5 en eftermiddag derhjemme. Hun tr\u00f8stede os med, at der “kun” var en time tilbage, f\u00f8r vi var nede i dalen, s\u00e5 vi fortsatte med nyt mod, da \u00f8llet var drukket. Vi kom da ogs\u00e5 velbeholdne ned – kl. 17.15 var vi ved hotellet, og efter et forfriskende bad og en dejlig middag (blomk\u00e5lssuppe, salat, wienerschnitzel og is (uhm…) var vi som nye igen. Efter middagen satte hele det danske selskab sig udenfor og fik en \u00f8l eller kop kaffe – vejret var fint, og snakken gik. Vi gik dog rimeligt tidligt til ro – dagens strabadser havde alligevel sat sine spor….<\/p>\n\n\n\n

Mandag 18.07.05:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Mandag morgen kom h\u00e6vnen: Vi havde selvf\u00f8lgelig glemt alt om udstr\u00e6kning, da vi endelig var kommet ned til hotellet i g\u00e5r – og det kunne m\u00e6rkes nu!! Det var li’som om der var nogle elastikker, der var blevet ALT for korte i nattens l\u00f8b, og det at g\u00e5 ned ad trapper var en disciplin, som denne morgen f\u00f8ltes meget forkert – det havde sikkert v\u00e6ret nemt nok, hvis man havde vendt sig om og var g\u00e5et bagl\u00e6ns ned – men DET s\u00e5 alligevel for dumt ud! – P\u00e5 den anden side: – det var faktisk heller ikke s\u00e5 nemt at g\u00e5 opad, – men vi kunne da m\u00e6rke, at vi var til!!!<\/p>\n\n\n\n

Og det tegnede til en dejlig dag. Solen skinnede, og vi ville ikke lade et par “benfulde” \u00f8mme muskler bestemme, om vi skulle ud at g\u00e5 eller ej. Med vores medf\u00f8dte jyske sparsommelighed  pinte det os jo lidt, at vi havde en ubenyttet retur-billet fra i g\u00e5r liggende i tasken, s\u00e5 vi havde spekuleret lidt p\u00e5, hvordan vi nu kunne udnytte den. Vi tog bussen til Kaprun lige udenfor hotellet, fik k\u00f8bt lidt ind til en frilufts-frokost, og s\u00e5 gik vi hen til Maiskogel-banen, som ligger lige udenfor byen. Med den blev vi trukket op i 1540 meters h\u00f8jde, og herfra kunne vi s\u00e5 g\u00e5 hen til Alpincentret ved Kitzsteinhorn og tage liften ned herfra. Ruten hedder “Alexander-Enzinger-Weg” – Og s\u00e5 huskede vi selvf\u00f8lgelig at n\u00f8jes med en “Berg-fahrt” denne gang….<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det blev en fantastisk flot tur. Det var meget varmt, – og det gik temmeligt meget opad, s\u00e5 vi kom rigtigt op at koge, men efterh\u00e5nden som musklerne blev varmet op, blev det lettere og lettere – og vi var trods alt glade for, at det gik opad – ikke nedad…<\/p>\n\n\n\n

I 1659 meters h\u00f8jde n\u00e5ede vi “Glocknerblick” hytten. Vi syntes det var for tidligt at holde pause, s\u00e5 vi n\u00f8jedes med at g\u00e5 hen p\u00e5 verandaen og nyde udsigten – og flot var det! Den 3. tinde fra venstre er Grossglockner. – Vi m\u00e5tte videre – luften stod n\u00e6sten stille, s\u00e5 det var med at komme op, hvor vi kunne f\u00e5 lidt vind om hovedet.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Ved middagstid havde vi n\u00e5et det forel\u00f8bige h\u00f8jdepunkt: Schoppachh\u00f6he i 2068 meter, og her n\u00f8d vi vores mini-pizza og en k\u00f8lig is-te, mens vi sad og skuede ud over de omkringliggende bjerge og dale – en fantastisk udsigt.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi var endelig kommet op, hvor der var lidt vind, s\u00e5 der var en passende temperatur, og vi havde hele eftermiddagen for os, s\u00e5 vi tog den med ro og fortsatte turen med masser af indlagte pauser.
<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Pludselig kom vi til at se, at vi kunne kigge ned til Eder Grundalm, hvor vi sad i g\u00e5r og drak en \u00f8l og spekulerede p\u00e5, om vi nogensinde n\u00e5ede helt ned….<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi gik langs bjergkammen – nogle gange ovenp\u00e5 den – en smal sti, men absolut sikker, og det var en rigtig dejlig tur. Vejret var perfekt, og udsigten bare flot til begge sider.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Sidste pause, inden det igen g\u00e5r opad mod Alpincentret, var ved dette vandl\u00f8b. Vi satte os p\u00e5 nogle sten ude i vandet og n\u00f8d k\u00f8ligheden, – og fik vandflasken fyldt op. Vi havde i dagens l\u00f8b m\u00f8dt en del, som gik den modsatte vej, – der var tilsyneladende ikke s\u00e5 mange, der gik den vej, vi gik, – s\u00e5 m\u00e5ske skulle man tage ruten den anden vej n\u00e6ste gang?
<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Ved 15.30 tiden n\u00e5ede vi alpincentret. Vi syntes, det var for tidligt at k\u00f8re ned, s\u00e5 vi sad og n\u00f8d en \u00f8l og udsigten, inden vi tog liften ned ved 16-tiden.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det er nu altid lidt fascinerende at se, hvordan s\u00e5dan et “transportmiddel” fungerer. – Og at nyde stilheden, mens man bliver transporteret – kun afbrudt af hjulenes bumlen og skurren, n\u00e5r man passerer et t\u00e5rn.<\/p>\n\n\n\n


Vel hjemme p\u00e5 hotellet bryggede vi en kop kaffe og tog et enkelt kapitel i bogen, inden det var tid til bad og aftensmad. Vi valgte vildsvinekotelet, – som vi blev enige om ikke var vildsvin, men n\u00e6rmere dyreryg – i hvert fald smagte det fantastisk og var s\u00e5 m\u00f8rt, at det kunne tygges med \u00f8jenbrynene. Efter middagen trak vi ind i “Bierstuben”, hvor snakken gik til sengetid. Om natten var vi v\u00e5gne et par gange ved, at det regnede – hvad mon morgendagen ville bringe vejr- og vandre-m\u00e6ssigt?<\/p>\n\n\n\n

Tirsdag 19.07.05:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Gr\u00e5vejr, sm\u00e5regn. N\u00e5, benene kunne m\u00e5ske ogs\u00e5 godt tr\u00e6nge, om ikke til en pause, s\u00e5 dog en dag, hvor vi ikke n\u00f8dvendigvis skal g\u00e5 mange hundrede h\u00f8jdemeter. Vi havde flere steder, b\u00e5de p\u00e5 Kaprun’s hjemmeside, og i det materiale, vi havde modtaget, set omtale af noget, der hedder “Sigmund-Thun-Klamm” – en dyb kl\u00f8ft med et brusende vandl\u00f8b, dannet i l\u00f8bet af den sidste istid. Man har bygget en tr\u00e6trappe hele vejen gennem kl\u00f8ften – det s\u00e5 rimeligt sp\u00e6ndende ud, og passede til vejret, konditionen og benenes form\u00e5en denne dag. <\/p>\n\n\n\n

Efter morgenmaden, som vi gav os god tid til – og snakkede lidt med de andre danskere om, hvad de planlagde for dagen, tog vi bilen til Kaprun og fandt en parkeringsplads i n\u00e6rheden af “Klammen” Starten p\u00e5 turen l\u00e5 lige ved siden af et kraftv\u00e6rk, hvor der ogs\u00e5 var lavet et info center, som fortalte noget om opbygningen af vandkraftv\u00e6rkerne omkring de store reservoirer i dette omr\u00e5de. Der var masser af plancher, – en videofilm – og et kig ned i turbinehallen p\u00e5 v\u00e6rket.
<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det med vandkraften er ret imponerende, hvad vi ogs\u00e5 skulle sande senere p\u00e5 ugen, da vi tog turen op til de to k\u00e6mpem\u00e6ssige opd\u00e6mmede s\u00f8er, som ligger inderst i dalen, Wasserfallboden og Mooserboden. I dag “n\u00f8jedes” vi med at se en lille smule af det maskineri, som laver str\u00f8mmen.<\/p>\n\n\n\n

Efter at have set os m\u00e6tte, gik vi udenfor og l\u00f8ste billet til Sigmund-Thun-Klamm, et imponerende stykke natur.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det var stadig fugtigt derude, og det vidste tilsyneladende ikke, om det ville regne eller lade v\u00e6re, s\u00e5 for en sikkerheds skyld p\u00e5monterede vi de lange ben p\u00e5 bukserne (det var den eneste gang p\u00e5 hele turen, vi havde dem p\u00e5, og det varede vel en times tid, inden vi smed dem igen) Det var en perfekt tur til en gr\u00e5vejrsdag, – for selv om solen skulle skinne tvivler jeg p\u00e5, at den kom ret langt ned i denne smalle, stejle kl\u00f8ft. Det var imponerende at se, hvordan vandet havde slidt klipperne runde, – og imponerende at studere tr\u00e6-trappen, som klyngede sig til klippesiden. Enkelte steder havde man v\u00e6ret n\u00f8dt til at udskifte forskellige dele af gel\u00e6nder og trappetrin – naturen er h\u00e5rd her, b\u00e5de sommer og vinter.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
O<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det var en utrolig sp\u00e6ndende tur. Stien var ensrettet, og man m\u00e5tte returnere ad en grus-sti, som f\u00f8rte tilbage til udgangspunktet – eller ogs\u00e5 kunne man forts\u00e6tte ad stien og g\u00e5 turen rundt omkring Klammsee – hvorfra vandet, som brusede ned i kl\u00f8ften, kom. Ved stien rundt om s\u00f8en var der sat en masse plancher, som fortalte om alt fra fugle til fisk, insekter og planter. – Det var et yndet udflugtsm\u00e5l for skoler og b\u00f8rnehaver, kunne vi se. Desv\u00e6rre n\u00e5ede vi ikke hele vejen rundt, da stien var forsvundet p\u00e5 grund af et jordskred, s\u00e5 man havde sp\u00e6rret den af, s\u00e5 man ikke risikerede, at folk faldt i vandet.<\/p>\n\n\n\n

Det var ved at v\u00e6re middagstid, s\u00e5 vi besluttede os for at k\u00f8re ind til byen og se, om vi kunne finde noget at spise. Vejret var klaret op, s\u00e5 vi “tussede” lidt rundt indtil vi havnede i et stort supermarked. Her kunne vi f\u00e5 damen i delikatesseafdelingen til at lave et par sandwiches, og forsynet med dem og noget at drikke gik vi ud for at lede efter en b\u00e6nk. Det fandt vi ogs\u00e5, og s\u00e5 hyggede vi os med vores frokost og kiggede p\u00e5 menneskemylderet i byen.<\/p>\n\n\n\n

Da vi havde spist var det stadig tidligt p\u00e5 eftermiddagen, – men alligevel for sent til at begynde p\u00e5 nogen l\u00e6ngere vandring, – s\u00e5 vi besluttede, at vi kunne bruge et par timer i det automobilmuseum, som var i byen. Det kunne jo v\u00e6re, at de havde noget st\u00e5ende, som lignede det, som Erik var i gang med derhjemme.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det var et m\u00e6rkeligt museum – det l\u00e5 i k\u00e6lderen p\u00e5 et hotel!! – og vi m\u00e5 nok indr\u00f8mme, at bilerne skuffede lidt. – Der var mange af dem – men hovedparten af dem var n\u00e6rmest slet ikke renoveret – de var matte i lakken, lidt sm\u00e5-nussede og ridsede, – men vi gik da det hele igennem, inden vi fandt ud i solskinnet igen. Det, der nok var sjovest, var en gammel sne-slynge, som fascinerede Erik temmeligt meget. Han kan give en malende beskrivelse af den.<\/p>\n\n\n\n

Efter denne tur blev vi enige om at returnere til hotellet. Opholdet inkluderede faktisk kaffe og kage hver eftermiddag, men vi havde jo ikke v\u00e6ret hjemme til at kunne benytte os af det de andre dage, s\u00e5 det ville vi i dag. Efter kaffen satte vi os ud i haven og l\u00e6ste, indtil det blev tid til en gang brus og aftensmad. Nudelsuppe (n\u00e5 ja, man kan jo ikke v\u00e6re lige heldig hver dag – men det smagte nu udm\u00e6rket), salat, gullasch (DET var til geng\u00e6ld l\u00e6kkert!!) og frugtdessert. Efter lidt snak med “dansker-klubben” gik vi p\u00e5 v\u00e6relset og lavede en kop kaffe med en cognac til, og r\u00e5hyggede indtil sengetid.<\/p>\n\n\n\n

Onsdag 20.07.05:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Kl. 7 kunne vi ikke sove l\u00e6ngere – der var lovet godt vejr, og vi var sp\u00e6ndte p\u00e5, hvad dagen ville bringe. Det var nu stadig overskyet fra morgenen af, men det klarede hurtigt op. Dorthe havde fortalt om den gr\u00f8nne og den hvide s\u00f8 for enden af “dalen ved siden af”  – det l\u00f8d sp\u00e6ndende, s\u00e5 det m\u00e5tte vi pr\u00f8ve. Efter morgenmaden k\u00f8rte vi f\u00f8rst til Kaprun og fik k\u00f8bt en sandwich til frokosten, og s\u00e5 fortsatte vi mod Uttendorf, hvor vi skulle dreje op i dalen. Det var en flot k\u00f8retur. Inderst i dalen gik vejen i 13 h\u00e5rn\u00e5lesving – hver enkelt var nummereret (s\u00e5 man kunne f\u00f8lge med i, hvor langt, man var kommet) – og havde et navn. Det var meget smalt, og p\u00e5 et tidspunkt m\u00e5tte vi bakke, da vi m\u00f8dte bussen p\u00e5 vejen ned – og den havde ikke til hensigt at vige s\u00e5 meget som en tomme. PUHA – godt, det ikke var mig, der k\u00f8rte, sagde konen….. Men alt gik vel, og vi n\u00e5ede Enzingerboden, hvorfra liften gik op til Weisssee – mellemstationen l\u00e5 ved Gr\u00fcnsee – i \u00f8vrigt en meget sp\u00f8js mellemstation. Det er det eneste sted, hvor vi har oplevet, at man ikke skal st\u00e5 ud for at komme videre med n\u00e6ste lift. Vognene blev f\u00f8rt ad et sindrigt system gennem bygningen og videre hen til den n\u00e6ste etape. – Det mindede mig lidt om en tur i sp\u00f8gelsestoget i Tivoli (for ca. 40 \u00e5r siden…..)<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Kl. 10.30 stod vi s\u00e5 ved Weisssee. Vejret var rigtigt flot, og vi snakkede lidt frem og tilbage om, hvad vi skulle herfra. Man kunne k\u00f8re et stykke l\u00e6ngere op med en stolelift, men det s\u00e5 ud til at v\u00e6re op i sneen, s\u00e5 vi besluttede at blive hvor vi var og tage turen rundt om s\u00f8en.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det fortr\u00f8d vi ikke et eneste \u00f8jeblik. Det var alle tiders tur – naturen viste sig fra sin smukkeste side, og vi n\u00f8d det i fulde drag.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Og det, som vi troede var en 1\u00bd times tur rundt om s\u00f8en i mageligt tempo, blev faktisk til noget helt andet, efterh\u00e5nden som dagen gik. Det blev bare alle tiders store oplevelse. Det f\u00f8rste stykke vej fulgte vi s\u00f8bredden, men s\u00e5 begyndte det at g\u00e5 opad, og vi fjernede os mere og mere fra s\u00f8en.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi holdt mange sm\u00e5-pauser undervejs, for udsigten var simpelt hen s\u00e5 fantastisk til alle sider. Ude i horisonten fik vi \u00f8je p\u00e5 denne tinde, som havde en “sky-fane” vajende fra toppen. Vi studerede kortet n\u00f8je og blev enige om, at det m\u00e5tte v\u00e6re den, der hedder “Hohe Dock” – 3248 meter. Et flot syn, – ikk’?<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

– Og s\u00e5dan s\u00e5 den ud p\u00e5 afstand. Den store maler har rigtigt fundet de klare farver frem p\u00e5 disse billeder. Vejret var perfekt, luften var helt klar, og det kunne simpelt hen ikke v\u00e6re bedre.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Efterh\u00e5nden, som vi arbejdede os opad, kom vi n\u00e6rmere og n\u00e6rmere til gletcheren. Der var en del mennesker p\u00e5 denne rute – og det forst\u00e5r man godt. Men trods alt ikke s\u00e5 mange, at man f\u00f8lte, at det var overrendt – folk gik i sm\u00e5 grupper, og man kunne sagtens finde et sted at sidde for sig selv – og f\u00f8le, at man var helt alene i verden.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Nu er vi helt deroppe, hvor vi faktisk ikke kan se s\u00f8en l\u00e6ngere, – men s\u00e5 kan vi til geng\u00e6ld se s\u00e5 meget andet. P\u00e5 et tidspunkt havde vejen delt sig, og vi var fortsat med de bl\u00e5 pile – uden at have studeret kortet n\u00e6rmere. Det viste sig, at det faktisk var en blind vej – stien f\u00f8rte “kun” et stykke l\u00e6ngere ud, og sluttede nedenfor gletcheren. Men det var nu turen v\u00e6rd at tage den afstikker – vi havde masser af tid, s\u00e5 hvorfor ikke.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Her var vi rigtigt kommet op i sneen, og pludselig kunne vi se, at der var et hold vandrere p\u00e5 vej ned over gletcheren. Vi blev enige om, at man sikkert kunne g\u00e5 den tur, hvis man var taget med stoleliften det sidste stykke op – det kan vi m\u00e5ske g\u00f8re en anden gang. Denne gang var vi godt tilfredse med den tur, vi havde valgt.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5, vi m\u00e5tte jo tilbage til “krydset”, hvor vejen havde delt sig – det viste sig, at hvis man skulle forts\u00e6tte det sidste stykke rundt om s\u00f8en og over til hytten – med H.Gruber Weg, – ja, s\u00e5 var det alts\u00e5 “nur f\u00fcr ge\u00fcbte” – men det mente vi jo s\u00e5 ogs\u00e5 nok, at vi kunne kalde os, s\u00e5 vi fortsatte med frisk mod.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

N\u00e5 ja, s\u00e5 fandt vi ud af, hvorfor der var vist en stige p\u00e5 vandrekortet. Det s\u00e5 m\u00e5ske noget halsbr\u00e6kkende ud, men var slet ikke s\u00e5 slemt. Det s\u00e5 dog ud til, at langt de fleste vendte om og gik samme vej tilbage, frem for at tage dette sidste stykke rundt om s\u00f8en. Det ville nu v\u00e6re en skam, for ogs\u00e5 her var der jo de flotteste panoramaer, man kunne \u00f8nske sig.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Da vi var n\u00e5et velbeholdne det sidste stykke rundt om s\u00f8en, blev vi enige om, at vi godt kunne g\u00e5 ned til mellemstationen – ved den gr\u00f8nne s\u00f8. Vi prajede \u00e9n, som kunne fort\u00e6lle os, at der var knapt en times vandring derned, og det passede meget godt med, at vi s\u00e5 kunne v\u00e6re nede i god tid. Vi fik en velfortjent is, da vi var kommet ned, og satte s\u00e5 kursen mod Kaprun igen, hvor et godt aftenm\u00e5ltid ventede. “Reh” – som vi aldrig fandt ud af, hvad var – og jeg glemmer hele tiden at sl\u00e5 det op i ordbogen, – men det smagte godt!<\/p>\n\n\n\n

Efter aftensmaden gik hele “danskerklubben” – i hvert fald den jyske del – ud i haven. De voksne spillede vikingespil, og b\u00f8rnene boltrede sig p\u00e5 legepladsen. En rigtig hyggelig aften, som f\u00f8rst endte ved midnatstid.<\/p>\n\n\n\n

Torsdag 21.07.05:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Op kl. 7.15 – hvad var nu det? – det regnede!!! – det havde vi da ikke bestilt! N\u00e5, vi snakkede lidt om, hvad vi s\u00e5 skulle foretage os, og blev egentlig enige om, at vi jo da kunne k\u00f8re til Zell am See og kigge os omkring d\u00e9r – alle de andre havde v\u00e6ret der – mindst \u00e9n gang i l\u00f8bet af ugen, og det kunne vel ogs\u00e5 v\u00e6re fint nok med en slapper-dag. Da vi havde k\u00f8rt et par kilometer og n\u00e6rmede os Kaprun var det ligesom, det begyndte at klare op – og s\u00e5 tog vi en hurtig beslutning og drejede til venstre i stedet for h\u00f8jre – og k\u00f8rte mod Krimmler vandfaldene i stedet for Zell am See. Vejret blev bedre og bedre – men vi turde dog ikke lade regnt\u00f8jet blive i bilen. Sikkert derfor fik vi ikke en dr\u00e5be vand resten af dagen. Det kostede 4 euro at parkere ved vandfaldene, – men s\u00e5 var der til geng\u00e6ld udsigt til en gratis kaffe og Apfelstrudel, n\u00e5r vi n\u00e5ede ned igen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Krimmler vandfaldene er en meget bes\u00f8gt turistattraktion – der var utroligt mange mennesker, men efterh\u00e5nden, som man bev\u00e6gede sig opad stien, tyndede det ud i menneskem\u00e6ngden, og der blev l\u00e6ngere og l\u00e6ngere mellem folk. Mange var kommet afsted i sandaler, og enkelte piger kom vaklende p\u00e5 stileth\u00e6le eller flade sandaler bare med en strop mellem t\u00e6erne – det kunne sagtens g\u00e5, s\u00e5 l\u00e6nge det gik opad, – men de m\u00e5 have haft et farligt b\u00f8vl, da de skulle ned igen…. S\u00e5 ku’ de l\u00e6re det!!!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi tog ikke s\u00e5 mange billeder p\u00e5 vejen op, for der var et menneskemylder ved alle udsigtspunkterne, – s\u00e5 vi n\u00f8jedes med at nyde udsigten og kigge lidt p\u00e5 mennesker. Fra toppen af vandfaldet gik vejen videre gennem Krimmler Achental – vi havde set, at der skulle ligge et par hytter, hvor man kunne f\u00e5 stillet sulten og t\u00f8rsten l\u00e6ngere ude, s\u00e5 vi fortsatte<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

til H\u00f6lzlahner Alm, hvor Erik fik sin Erbsensuppe mit W\u00fcrsteln, og jeg en gang Gullaschsuppe – og en Radler til at slukke t\u00f8rsten med. Nu var det varmt – vi havde medvind p\u00e5 vejen ud, og solen bagte ned, s\u00e5 pausen var tiltr\u00e6ngt. Vi hyggede os en times tid, inden vi igen satte kursen nedad.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det var en utrolig flot tur. Vi fik nu vinden imod os, og det bl\u00e6ste faktisk temmelig meget, men det var godt at blive afk\u00f8let, og vi n\u00f8d turen.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 n\u00e6rmer vi os igen toppen af vandfaldet.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det var ikke mindre sp\u00e6ndende at tage turen den anden vej. Nu, hvor solen var fremme, var der de flotteste regnbuer flere steder, hvor lyset blev brudt i vandt\u00e5gerne.<\/p>\n\n\n\n

Vi tog den med ro p\u00e5 vejen ned og var ude p\u00e5 alle udsigtspunkterne og kigge. Meget passende var vi nede igen ved kaffetid, s\u00e5 vi benyttede fribilletten, og satte os over i g\u00e5rdhaven p\u00e5 hotellet overfor og fik kaffe og Apfelstrudel – det var rigtigt godt!<\/p>\n\n\n\n

M\u00e6tte i b\u00e5de krop og sind satte vi igen kursen mod Kaprun. Vi var lige inde i det lokale supermarked og kigge – vi skulle jo have provianteret lidt, inden vi skulle k\u00f8re hjemad om l\u00f8rdagen, s\u00e5 det var rart at vide, om de havde det, vi skulle bruge.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Om aftenen skulle vi spise ude i den nyanlagte g\u00e5rdhave. Der var et stort udek\u00f8kken med en k\u00e6mpegrill og alle n\u00f8dvendige faciliteter til at lave mad til den store flok. Vi fik grillet fisk, og kunne man spise mere, var der b\u00e5de spareribs og grillet lam. Alle blev vist godt-og-vel m\u00e6tte!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det blev alligevel lidt halvk\u00f8ligt hen under aften, s\u00e5 ved 21-tiden flyttede vi indend\u00f8rs, hvor vi lige fik en enkelt \u00f8l sammen med de andre, inden vi gik til ro.<\/p>\n\n\n\n

Fredag 22.07.05:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Op kl. 7.30 – vejret var halvskyet, og det tegnede til at blive en fin dag. Flere af de andre havde i ugens l\u00f8b v\u00e6ret oppe ved de to store d\u00e6mninger, som ligger inde i bunden af dalen. Vi havde bestemt, at vi ville gemme denne tur til den sidste dag, og ved 9-tiden k\u00f8rte vi op mod Kesselfall-Alpenhaus.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Her var der et stort, grimt parkeringshus, hvor vi satte bilen, og s\u00e5 startede turen op mod d\u00e6mningerne. Det var noget af en tur. F\u00f8rst med bus et stykke op i dalen, og gennem en tunnel.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Her blev vi l\u00e6sset af bussen, og blev vist over i en “tremme-fold”, som blev trukket op ad bjergsiden – en sp\u00f8js tur, og en meget sindrig konstruktion – turen var 820 meter, og vi blev trukket 431 h\u00f8jdemeter opad. Heroppe blev vi igen l\u00e6sset p\u00e5 en bus, som k\u00f8rte os det sidste stykke op til Mooserboden. Et billede, som h\u00e6ngte p\u00e5 v\u00e6ggen p\u00e5 bygningen deroppe viste, hvordan man ogs\u00e5 havde transporteret busser op via tremme-folden – det s\u00e5 helt vildt ud. Desv\u00e6rre n\u00e5ede jeg ikke at f\u00e5 et billede af billedet….<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det var fantastisk flot, da vi endelig n\u00e5ede helt op – gennem flere tunneller. Ja, billedet er ikke af egen h\u00e5nd – men s\u00e5dan s\u00e5 de alts\u00e5 ud, de to store s\u00f8er. Inden vi gik ud p\u00e5 d\u00e6mningen, ville vi g\u00e5 ad panoramavejen mod Kl.Griesskogel (2669 m)- en tur p\u00e5 en times tid – vi skulle jo have dagen til at g\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi havde den flotteste udsigt undervejs – den ene gletcher efter den anden, som selvf\u00f8lgelig leverer vand til s\u00f8en.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi kom hurtigt opad, stien var fin, og selvom det skyede lidt til, havde vi stadig et flot blik ned over s\u00f8en. Men – efter ca. \u00bd times vandring kom vi til et sted, hvor stien var skredet ned – eller rettere: et stort stykke af bjergsiden var skredet – og vi syntes ikke lige, vi ville udfordre sk\u00e6bnen ved at g\u00e5 over dette stykke – det gik meget stejlt ned mod vandet, og hvis underlaget var ustabilt, var det nok dummere end godt var. \u00c6rgerligt, – men vi vendte om.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi var lige n\u00e5et ned til d\u00e6mningen, da t\u00e5gen pludselig kom rullende ind – i l\u00f8bet af 2 minutter kunne man kun se 3-4 meter frem for sig. Det er f\u00f8rste gang, vi har oplevet, at det er g\u00e5et s\u00e5 hurtigt. Tjah, s\u00e5 kunne det jo nok ogs\u00e5 v\u00e6re det samme at befinde sig p\u00e5 en smal sti p\u00e5 en stejl bjergskr\u00e5ning, – s\u00e5 det var nok heldigt nok, at vi var vendt om. Det var ved at v\u00e6re middagstid, s\u00e5 vi gik ind i restauranten og fik en gang gullaschsuppe og en Radler – og det fik snart t\u00e5gerne til at lette igen.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 – ud igen og afsted over d\u00e6mningen – men ak, snart vendte t\u00e5gen tilbage igen, og man kunne n\u00e6rmest ikke se, hvor man gik. Vi satsede p\u00e5, at det nok klarede op igen, og asede op til H\u00f6henburg – et udsigtspunkt, hvorfra der skulle v\u00e6re den smukkeste udsigt – men desv\u00e6rre rakte t\u00e5lmodigheden ikke til, at vi n\u00e5ede at f\u00e5 den med – t\u00e5gen blev h\u00e6ngende deroppe det meste af dagen. Vi var inde og se en udstilling, som fortalte historien omkring d\u00e6mningerne, vandkraften, og gletcherne – det var faktisk interessant. Id\u00e9en til hele anl\u00e6gget var Hitlers, og det var krigsfanger, som havde bygget d\u00e6mningerne. Der var g\u00e5et mange hundreder til under arbejdet – der var ikke gjort s\u00e5 meget ud af sikkerheden dengang, – og de levede og arbejdede under usle forhold.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Oplevelsen ved at g\u00e5 rundt i “Erbsensuppe” – uden W\u00fcrsteln – er der ikke s\u00e5 meget ved, – s\u00e5 vi besluttede os for at f\u00f8lge stien nedad til en Alm, som l\u00e5 et stykke under den \u00f8verste d\u00e6mning, og hvorfra vi kunne tage bussen det sidste stykke. Det var noget m\u00e6rkeligt noget med den t\u00e5ge – lige s\u00e5 snart vi var under “kammen” var det ikke t\u00e5get l\u00e6ngere, – den samlede sig \u00e5benbart oppe omkring vandet. Vi havde egentlig en hyggelig tur nedover, og det var faktisk ogs\u00e5 imponerende at se d\u00e6mningen nedefra.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Her ved F\u00fcrthermoaralm kiggede vi lidt p\u00e5 samlingen af ko-bj\u00e6lder (det har kr\u00e6vet sin ko at b\u00e6re nogle af de bj\u00e6lder….) – der var ogs\u00e5 en bygning, som var indrettet som en slags egnsmuseum, sm\u00f8rkv\u00e6rnen stod i bryggerset, der var redt op i alkoven, og alt var utroligt sm\u00e5t og m\u00f8rkt. De m\u00e5 have fristet en kummerlig tilv\u00e6relse i bjergene i tidernes morgen.<\/p>\n\n\n\n

Efter en halv times tid n\u00e6rmede bussen sig, og vi steg p\u00e5 og k\u00f8rte det sidste stykke ned mod tremme-folden (som hedder en “funicular” i brochuren – jeg kan ikke finde ud af at overs\u00e6tte det)<\/p>\n\n\n\n

\"\"
LYMPUS DIGITAL CAMERA<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Jeg n\u00e5ede lige at f\u00e5 et “skud” af k\u00f8ret\u00f8jet fra bussen, da det var p\u00e5 vej opad igen efter at have sat os af. Der kom en enkelt byge, da vi n\u00e5ede ned, men vi n\u00e5ede dog bilen i t\u00f8rvejr og k\u00f8rte til byen for at proviantere lidt. Madpakken til hjemturen ventede vi med at k\u00f8be til om l\u00f8rdagen, men alt, hvad vi ellers skulle have, fik vi klaret. Tilbage p\u00e5 hotellet var der lige tid til en kop kaffe, inden vi s\u00e5 sm\u00e5t begyndte at pakke, og g\u00f8re klar til hjemturen. Aftensmaden bestod af champignonsuppe, vildsvinesteg med Semmelkn\u00f6del (stegen var til UG – men en semmelkn\u00f6del er der ikke meget ved…), og frugtsalat. En enkelt \u00f8l sammen med jydeholdet blev det ogs\u00e5 til, – men s\u00e5 gik alle hver til sit for at pakke f\u00e6rdig og g\u00f8re sig mentalt klar til hjemturen. En kop kaffe p\u00e5 v\u00e6relset, med en enkelt til – s\u00e5 sover man godt.<\/p>\n\n\n\n

L\u00f8rdag 23.07.05:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Op kl. 6.45. Vejret var fint, og selvom det var lidt vemodigt, at vi nu skulle hjem – hvor i alverden var tiden blevet af? – ja, s\u00e5 gl\u00e6der man sig trods alt ogs\u00e5. Morgenmad 7.30 – rundt og sige farvel til vore hyggelige med-g\u00e6ster, – og s\u00e5 er der kun tilbage at f\u00e5 t\u00e6nderne b\u00f8rstet, og checke ud.<\/p>\n\n\n\n

Den unge v\u00e6rt, Christian Steiner, takkede for bes\u00f8get med en flaske hjemmebr\u00e6ndt obstler – Opa’s Selbstgebrannter Obstler – af \u00e6ble, p\u00e6re og kirseb\u00e6r. Vi har endnu ikke n\u00e6nnet at smage den, men det kommer vel engang.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi skal lige have de sidste billeder med – fra fredag aften. Servitricen hedder Veronica – hun ville os det kun godt. Knapt n\u00e6rmede bunden af glasset sig, f\u00f8r hun stod der og spurgte, om ikke man ville have en \u00f8l mere – jo, alle var meget g\u00e6stfrie, s\u00f8de og hj\u00e6lpsomme.<\/p>\n\n\n\n

Afsted mod Kaprun, hvor vi fik k\u00f8letasken fyldt op med sandwich nok til hjemturen, – og s\u00e5 gik det ellers nordp\u00e5. En lille smule k\u00f8 omkring M\u00fcnchen, – men slet ikke noget at snakke om i forhold til sidste l\u00f8rdag. Ved 21-tiden holdt vi ved gr\u00e6nsen, og havde oven i k\u00f8bet overskud til at tage ind til Duborg og f\u00e5 lidt vin med hjem. Da vi drejede op ad Havbakken, var klokken lige 24. Hjemturen havde taget 15\u00bd time – incl. pauser – det syntes vi egentlig var ret godt.<\/p>\n\n\n\n

De sidste sandwich l\u00e5 stadig i k\u00f8letasken, s\u00e5 vi tog lige en lille pause og noget at spise, mens alle indtrykkene stod i k\u00f8 for at bundf\u00e6lde sig.<\/p>\n\n\n\n

Det har v\u00e6ret en dejlig uge – og vi har begrundet h\u00e5b om, at vi vender tilbage – med selskab – mere herom i 2006….<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Engang i for\u00e5ret dumpede et kuponh\u00e6fte ned i postkassen – ikke et af de s\u00e6dvanlige med tilbud p\u00e5 bogklubber og alverdens mirakelmedicin, men fra TV Midt-Vest Plus, hvor man som medlem af st\u00f8tteforeningen kunne f\u00e5 gode priser p\u00e5 noget s\u00e5 forskelligt som cirkusbilletter, “nyt til haven” – lang week end i New York – OG: … L\u00e6s videre “Kaprun 2005”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-26","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/26","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=26"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/26\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1866,"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/26\/revisions\/1866"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=26"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}