{"id":25,"date":"2020-04-28T14:27:50","date_gmt":"2020-04-28T14:27:50","guid":{"rendered":"http:\/\/kethesbjerg.dk\/?page_id=25"},"modified":"2020-09-13T12:39:58","modified_gmt":"2020-09-13T12:39:58","slug":"azorerne-2005","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/?page_id=25","title":{"rendered":"Azorerne 2005"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Azorerne…… Det l\u00f8d som noget fra en forl\u00e6ngst glemt vejrudsigt fra dengang, mor var dreng. Det var noget med h\u00f8jtryk – eller var det lavtryk – i hvert fald l\u00f8d det eksotisk, og da vi aldrig havde v\u00e6ret med p\u00e5 nogen af “for\u00e5rs-turene” – ja, s\u00e5 slog vi til, da chancen b\u00f8d sig. Det kom vi absolut ikke til at fortryde.<\/p>\n\n\n\n

Vi havde haft en lang vinter til at lade op i, og endelig n\u00e6rmede dagen sig. Ved n\u00e6rl\u00e6sning af billetten fandt vi ud af, at vi rent faktisk ikke skulle rejse om l\u00f8rdagen, som vi egentlig havde regnet med, men f\u00f8rst mandag, – s\u00e5 week end’en blev udnyttet i fulde drag herhjemme, – vejret var fint, s\u00e5 haven fik lige en ekstra omgang, s\u00e5 den var helt for\u00e5rsklar – og MG’en fik et ekstra, k\u00e6rligt klap s\u00f8ndag aften.<\/p>\n\n\n\n

Mandag 18.4.05:<\/u><\/strong> V\u00e6kkeuret ringede kl. 4.30, det meste var pakket aftenen i forvejen, s\u00e5 vi fik lige et hurtigt m\u00e5ltid og s\u00e5 afsted. Ellen og Hans var selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 klar, og snart var kursen sat mod Billund. Vi n\u00e5ede lufthavnen uden uheld, bilen blev parkeret og vi fik checket ind – snart begyndte der at dukke kendte ansigter op i afgangshallen, og gensynsgl\u00e6den var stor. Fulde af forventning entrede vi flyet og var snart i luften. Efter godt 5 timers flyvning landede vi i lufthavnen i Ponta Delgada – “hovedstaden” p\u00e5 den st\u00f8rste af de 9 \u00f8er, som udg\u00f8r Azorerne. \u00d8en hedder Sao Miguel, og det var her, vi skulle tilbringe den n\u00e6ste uge.<\/p>\n\n\n\n

Bravo Tours’ guider stod klar til at vise os, hvilken bus vi skulle k\u00f8re i, og efter lidt ventetid gik det afsted mod hotellet. F\u00f8rst satte vi flokken af, som skulle bo p\u00e5 Talisman, og dern\u00e6st k\u00f8rte vi til Villa Nova, hvor vi, der kun skulle v\u00e6re her i en uge, skulle bo. Et helt nyt og fint hotel – fine v\u00e6relser, flot reng\u00f8ring – kort sagt, helt perfekt.<\/p>\n\n\n\n

Det f\u00f8rste, vi gjorde, var at smide alt, hvad vi havde i h\u00e6nderne og styrte ned til den lille k\u00f8bmand, som l\u00e5 rundt om hj\u00f8rnet – vi var glubende sultne!! Bev\u00e6bnet med br\u00f8d, ost, p\u00f8lse, \u00f8l og vand tilbage p\u00e5 hotellet, og s\u00e5 kunne ferien rigtigt starte!!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Forventningens gl\u00e6de lyser ud af \u00f8jnene – det gjorde godt med en bid mad, og n\u00e6ste punkt p\u00e5 dagsordenen var Peter’s informationsm\u00f8de, hvor vi s\u00e5 endelig m\u00f8dte de sidste deltagere – Sonja og Kai, som var kommet fra Sj\u00e6lland. Peter fortalte om planerne for de kommende dage, og havde som s\u00e6dvanligt gjort et k\u00e6mpe stykke arbejde for at vi alle kunne f\u00e5 en god oplevelse.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Efter informationsm\u00f8det startede vi med en lille rundtur i byen, s\u00e5 vi lige kunne genkende de vigtigste steder – kirken og v\u00e6rtshuset, f.eks. – der var n\u00e6sten lige mange af hver slags, – dog med overv\u00e6gt til v\u00e6rtshusene.
Her har vi lige udsigten fra vort hotelv\u00e6relse – vi kunne se ned over havnen og kastellet.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/a>Hotel Villa Nova – Peter er ved at f\u00e5 styr p\u00e5 sine tropper inden by-rundturen. Vi var fordelt p\u00e5 2. og 4. sal, men fandt jo hurtigt ud af at bes\u00f8ge hinanden, s\u00e5 vi gik ikke glip af hverken morgenandagt eller aftenkaffen.
<\/a>Midt p\u00e5 torvet, som vi krydsede n\u00e6sten uanset hvor i byen, vi skulle hen, stod dette k\u00e6mpetr\u00e6 – det havde nogle store klumper af “riskoste” h\u00e6ngende ned mellem grenene – ikke s\u00e5 tydeligt p\u00e5 billedet – men desv\u00e6rre er det vist tegn p\u00e5, at tr\u00e6et er ved at d\u00f8. Imponerende var det….<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Efter rundturen i byen fik vi lige en tiltr\u00e6ngt pause p\u00e5 v\u00e6relset, inden vi m\u00f8dtes til f\u00e6lles-spisning. Peter havde bestilt bord p\u00e5 en lille restaurant en enkelt gade fra hotel Talisman – her var plads til alle, og vi t\u00f8mte k\u00f8kkenet for oksek\u00f8d, da vi alle valgte samme ret. Her stiftede vi ogs\u00e5 bekendtskab med den tradition, at der kommer br\u00f8d og ost, samt noget “sm\u00f8relse” som vi vist aldrig fandt ud af, hvad var – men det smagte udm\u00e6rket – p\u00e5 bordet inden maden. S\u00e5 kan man lige sidde og stille den v\u00e6rste sult. Vi havde nogle hyggelige timer, inden vi gik hver til sit – en god nats s\u00f8vn var tiltr\u00e6ngt, og det fik vi!

Tirsdag 19.04.05:<\/u><\/strong> Pling! – slog \u00f8jnene op kl. 6.30 – det f\u00f8ltes, som om man slet ikke havde r\u00f8rt sig i l\u00f8bet af natten. Vi havde sovet dejligt og var fyldte af energi til en sp\u00e6ndende dag. Morgenandagten blev beh\u00f8rigt gennemf\u00f8rt og vi stillede os i k\u00f8en til morgenmaden som nogle af de f\u00f8rste – vi skulle nemlig med bussen allerede kl. 8.25, s\u00e5 der var ikke s\u00e5 meget tid at g\u00f8re godt med. Alt klappede, og vi k\u00f8rte afsted mod Rabo Asno, hvor vi steg af bussen og begynde den f\u00f8rste vandredag.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

N\u00e6sten hele dagen gik vi med en gammel jordvej – vel den oprindelige landevej p\u00e5 denne str\u00e6kning. Et behageligt vandref\u00f8re og temmelig anderledes end det, vi er vant til fra \u00d8strig. Langs vejen var der l\u00e6-beplantning af k\u00e6mpem\u00e6ssige tagr\u00f8r, – det lignede noget, der bredte sig som ukrudt, – og det g\u00f8r det vist ogs\u00e5. Heldigvis var der ogs\u00e5 huller i beplantningen, og vi havde den flotteste udsigt ud over vandet. Efterh\u00e5nden fik solen mere og mere magt, og vi begyndte at m\u00e6rke varmen i ansigtet og p\u00e5 skuldrene.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Selvom det ogs\u00e5 p\u00e5 Azorerne var tidligt for\u00e5r, var der gr\u00f8nt overalt og masser af blomster. Man havde haft en meget regnfuld periode, hvilket man tydeligt kunne se p\u00e5 jordvejene, – et enkelt sted sidst p\u00e5 ruten m\u00e5tte vi op p\u00e5 landevejen, fordi stien simpelt hen var skyllet v\u00e6k<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Jeg var meget imponeret over dette k\u00e6mpem\u00e6ssige tr\u00e6 – som vi skulle komme til at se mange flere af i l\u00f8bet af ugen – tr\u00e6erne f\u00e5r li’som en anden st\u00f8rrelse, end i det vindomsuste Vestjylland… Vi snakkede lidt frem og tilbage om, hvad det kunne v\u00e6re for et tr\u00e6 – og da vi s\u00e5 nogle stammer ved et savv\u00e6rk senere blev vi enige om, at det m\u00e5tte v\u00e6re cedertr\u00e6 – som vi indtil nu kun havde set som nogle temmelig dyre planker herhjemme i Danmark. En anden meget typisk ting, som vi ikke kunne lade v\u00e6re med at observere, var deres vejskilte – porcel\u00e6nskakler, enten sat p\u00e5 en cementstander, som her – eller muret ind i husmurene. Flot!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi n\u00e6rmede os den lille by Ginetes, hvor rutens eneste v\u00e6rtshus befandt sig – og det m\u00e5tte vi for alt i verden  ikke g\u00e5 glip af. P\u00e5 vores tur havde vi allerede lagt m\u00e6rke til de mange l\u00f8se hunde, som l\u00f8b rundt. Jeg er lidt bange for, at de nok havde det samme forhold til deres husdyr her, som vi h\u00f8rte om p\u00e5 Madeira: Man mener ikke, at dyr har en sj\u00e6l – s\u00e5 derfor kan man ikke forsynde sig p\u00e5 det – hvis man har taget en hund som husdyr og bliver tr\u00e6t af den – ja, s\u00e5 lader man den bare g\u00e5 for lud og koldt vand. Den kan ikke f\u00f8le smerte, s\u00e5 man beh\u00f8ver ikke at tage sig af den. Mange af hundene var i en s\u00f8rgelig forfatning og lyste langt v\u00e6k af misr\u00f8gt. S\u00f8rgeligt! Hestene var i en lidt bedre forfatning end hundene – sandsynligvis fordi man trods alt var klar over, at hvis man skulle have noget arbejde ud af dem, m\u00e5tte de v\u00e6re  i en ordentlig foderstand.<\/p>\n\n\n\n

Endelig var v\u00e6rtshuset i sigte, og vi fik slukket t\u00f8rsten. Det var vist \u00e5rets st\u00f8rste bes\u00f8g i d\u00e9n butik – alle st\u00f8rrelser og faconer af \u00f8lglas var i brug. Peter advarede dem om, at han m\u00e5ske kom igen i n\u00e6ste uge med en lignende flok, men om de troede p\u00e5 ham, ved jeg ikke.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

P\u00e5 vej ud af byen m\u00e5tte vi tr\u00e6de til side for en flok k\u00f8er og deres ko-driver….<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Sig n\u00e6rmer frokost-tid, og vi n\u00e6rmer os kysten. Selvf\u00f8lgelig havde Peter og Anne Lise fundet et sp\u00e6ndende sted, hvor vi kunne holde pause. Dette er \u00f8ens vestligste punkt, Ponta da Ferraria, hvor der er varmekilder i havet, og hvor der har ligget en hvalfanger-station. Den l\u00e5 der s\u00e5dan set stadig v\u00e6k, men var lukket og s\u00e5 sm\u00e5t i gang med at forfalde. Oppe fra toppen, hvor vi havde den flotteste udsigt, kan man tydeligt se det lille vulkankrater, nede p\u00e5 kysten. Der bl\u00e6ste en frisk vind, men vi kunne krybe i l\u00e6 bag en mur og sad og hyggede os med vores frokost en times tid, inden vi fortsatte. De fleste af os ville en tur ned til kysten og se n\u00e6rmere p\u00e5 tingene.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

T\u00e6nk, at et hav virkeligt kan v\u00e6re s\u00e5 bl\u00e5t – her gik man og troede, at der altid var manipuleret med de billeder, der viste s\u00e5danne farver, og s\u00e5 ser det faktisk s\u00e5dan ud i virkeligheden, ogs\u00e5. Fantastisk!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Der var virkelig gang i b\u00f8lgerne – selvom det p\u00e5 afstand ser ud, som om havet er helt roligt, er der nogle k\u00e6mpem\u00e6ssige d\u00f8nninger, som kan give nogle gevaldige brag og spr\u00f8jt, n\u00e5r de rammer kysten. Det var et rigtigt sp\u00e6ndende omr\u00e5de, og vi kunne s\u00e5m\u00e6nd godt have brugt mere tid, men vi skulle jo ogs\u00e5 videre – nye oplevelser ventede…..<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Snart var denne dag’s endestation i sigte – byen Mosteiros p\u00e5 nord-vestkysten, hvorfra vi skulle med bussen tilbage til Ponta Delgada.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Undervejs havde vi den smukkeste udsigt – og fik ogs\u00e5 lige endnu et par eksempler p\u00e5 de lokale transportmidler – en trehjulet knallert, som var blevet lidt for varm op ad bakken – og bondemanden med sin m\u00e6lketransport.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/a>Inden vi blev sluppet l\u00f8s for at invadere det n\u00e6rmeste v\u00e6rtshus (stik overfor kirken…) m\u00e5tte vi lige op til endnu et udsigtspunkt, hvor vi havde en helt fantastisk udsigt ud over byen, den lille havn og den flotte kyststr\u00e6kning. Vi havde g\u00e5et n\u00e6sten 20 km, det st\u00f8vede ud af halsen, og \u00f8llen var tiltr\u00e6ngt (v\u00e6rtshuset l\u00f8b t\u00f8r for fad\u00f8l inden vi alle var blevet vederkv\u00e6get, men heldigvis fandtes der \u00f8l p\u00e5 flaske…..)<\/p>\n\n\n\n

Da vi steg ind i bussen og k\u00f8rte hjemad begyndte det at regne, men vi var s\u00e5dan set ligeglade – vi havde haft en dejlig dag, som intet kunne \u00f8del\u00e6gge. Efter et tiltr\u00e6ngt bad m\u00f8dtes vi igen, og Peter havde fundet en hyggelig restaurant, hvor vi fik en dejlig middag. Efter middagen en kop kaffe hos Ellen og Hans, og s\u00e5 p\u00e5 hovedet i seng. B\u00e5de sind og krop var fyldt op med en god dags oplevelser.

Onsdag 20.04.05:<\/u><\/strong> Efter en god nats s\u00f8vn stod vi op fulde af forventninger til endnu en sp\u00e6ndende dag. I dag skulle vi en tur til Lagoa do Fogo – “T\u00e5gernes s\u00f8” – et navn, som den til fulde levede op til, skulle det vise sig. Det var overskyet, men lunt, og efter et godt morgenm\u00e5ltid m\u00f8dtes vi ved bussen, som skulle k\u00f8re os til Praia, hvor turen startede. Vi talte lidt med nogle andre danskere i bussen – de havde v\u00e6ret med den samme flyver som os – de syntes, det var en h\u00e5rd start, vi b\u00f8d os selv, da turen til Lagoa do Fogo starter med en stigning p\u00e5 620 meter. – Det tog vi nu i stiv arm, og det var da heller ikke slemt.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi startede p\u00e5 en stor, bred jordvej – der var rigtigt gang i vejarbejdet. – P\u00e5 en m\u00e5de lidt en skam, men det er jo nok – n\u00e5r alt kommer til alt – for turisternes skyld. – De kunne jo ikke vide, at vi hellere ville g\u00e5 med en smal sti…..<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Snart dykkede vi ind i skoven – en rigtig junglevandring, – man kunne vel godt kalde det en regnskov – i hvert fald var det meget fugtigt. Det regnede ikke, men dryppede dog fra tr\u00e6erne. Det var stadig overskyet, og efterh\u00e5nden, som vi kom opad, n\u00e6rmede skyerne sig, og det blev mere og mere diset omkring os.<\/p>\n\n\n\n

Det var en flot tur igennem skoven – utroligt frodigt.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi holdt enkelte pauser undervejs, men det var sv\u00e6rt at finde et sted at sidde, s\u00e5 det var st\u00e5ende indtagelse af vand og chokolade, for at holde blodsukkeret oppe. Godt og vel halvvejs n\u00e5ede vi en levada, som vi skulle f\u00f8lge et stykke tid. Snart n\u00e5ede vi ud af skoven og ud i \u00e5bent land – og her bl\u00e6ste en halv pelikan – da vi n\u00e5ede l\u00e6ngere op, blev det til en hel pelikan – man kunne n\u00e6sten l\u00e6ne sig mod vinden….
Det var et meget specielt landskab, vi gik igennem – n\u00e6rmest hede, med lyng og eneb\u00e6r, og meget kuperet – meget smukt – men desv\u00e6rre ikke til at tage billeder af, da det om muligt var blevet endnu mere diset, end det havde v\u00e6ret f\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Ved frokosttid n\u00e5ede vi s\u00f8en, og vi skulle have noget at spise – uanset vejret. Vi spredtes langs s\u00f8bredden og fors\u00f8gte hver is\u00e6r at finde en smule l\u00e6. Det lykkedes faktisk at finde en lille hule, hvor vi kunne klemme os op ad klippev\u00e6ggen og spise vores mad uden at fryse alt for meget. Desv\u00e6rre indb\u00f8d vejret ikke til nogen lang pause, og snart m\u00e5tte vi afsted igen for at kunne holde varmen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
<\/a><\/a>Efter et par kilometer i en hylende storm (s\u00e5dan f\u00f8ltes det…) kom vi igen i l\u00e6 i skoven, og vi kunne tage den mere med ro resten af vejen. P\u00e5 trods af alle skyer og bl\u00e6st fik vi ikke s\u00e5 meget som en dr\u00e5be vand – og det var jo egentlig ikke s\u00e5 galt! Vi gjorde holdt p\u00e5 en bro over et lille vandl\u00f8b, hvor vi havde en tiltr\u00e6ngt pause, inden det sidste stykke ned til Praia. Vi havde faktisk sat n\u00e6sen op efter en forfriskning, n\u00e5r vi var nede, – men da bussen kom et par minutter efter, tog vi med den og blev enige om at vente med forfriskningen, til vi var tilbage i Ponta Delgada. – P\u00e5 det tidspunkt var den faktisk ogs\u00e5 mere tiltr\u00e6ngt, for det var i den grad en halsbr\u00e6kkende tur, vi kom ud p\u00e5. Denne chauff\u00f8r k\u00f8rte virkelig som en br\u00e6kket arm – OG ben – OG med hovedet under armen – du godeste!! Imod alle odds kom vi uskadte frem, – solen havde samtidigt vist sig, og vi entrede den n\u00e6rmeste fortovscafe og fik en dejlig \u00f8l. Om aftenen var der “fri spisning” – og det endte med, at stort set hele selskabet var samlet p\u00e5 den samme restaurant – det var lidt sk\u00e6gt. Efter middagen en kop kaffe og aftenandagt hos Anne Lise og Peter, og endnu en god dags oplevelser blev ford\u00f8jet.
<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

Torsdag 21.04.05:<\/u><\/strong> Det havde regnet om natten, men der var opklaring undervejs, og vi gl\u00e6dede os til at skulle afsted. Bussen k\u00f8rte 8.25, og efter en times k\u00f8rsel blev vi sat af lige ovenfor byen Cete Cidades, hvorfra vi tog stien med kurs mod det forladte hotel ved “Vista do Rei” – kongens udsigt.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi gik faktisk p\u00e5 kraterkanten og havde til den ene side udsigt ned over et smukt landbrugslandskab, og til den anden havet og byen Mosteiros, som vi skulle gense senere p\u00e5 dagen. Desv\u00e6rre skyede det mere og mere til op ad formiddagen, og det blev s\u00e5 som s\u00e5 med udsigten.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi n\u00e5ede det forladte hotel ved 10.45-tiden, og det var tid til pause. Havde det v\u00e6ret solskin og klart vejr havde her v\u00e6ret en fantastisk udsigt – vi fik da trods alt en smagspr\u00f8ve, da solen et kort \u00f8jeblik tittede gennem skyerne og skinnede ned p\u00e5 byen langt under os. Og vi kunne se de to s\u00f8er Lagoa Verde (den gr\u00f8nne s\u00f8) og Lagoa Azul (den bl\u00e5 s\u00f8) – farverne kunne vi ikke skelne, men smukt var det.<\/p>\n\n\n\n

Mens vi stod og fik lidt at styrke os p\u00e5, dukkede “Futurismo” op i deres Landrover – vi havde m\u00f8dt Klaus, som guiden hed, da vi skulle med bussen fra lufthavnen, og han var stadig lige ivrig efter at f\u00e5 solgt os nogle ture – ville gerne vide, hvad firmaet hed. “Det er mig”, sagde Peter, og s\u00e5 var det li’som bragt p\u00e5 plads. Han fik ikke solgt os noget, og det var han vist lidt tr\u00e6t af….<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

N\u00e5, vi m\u00e5tte jo videre, og satte igen kursen nedad mod byen. Efterh\u00e5nden blev vejret bedre og bedre, og inden l\u00e6nge svedte vi bravt, mens vi k\u00e6mpede os igennem junglen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Enkelte steder var stien n\u00e6sten forsvundet – de havde haft nogle gevaldige regnskyl tidligere p\u00e5 for\u00e5ret, – men ved f\u00e6lles hj\u00e6lp kom vi alligevel igennem. Det var en sp\u00e6ndende tur – k\u00e6mpe cedertr\u00e6er, k\u00e6mpebregner, – meget frodigt.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det passede lige med, at vi var nede ved s\u00f8erne ved frokosttid – og i mellemtiden var det ogs\u00e5 blevet sommer! – S\u00e5 vi slog os ned og r\u00e5hyggede med vores mad og den flotte udsigt. Efter fodringen gik vi en lille tur op i byen og s\u00e5 de vigtigste ting: v\u00e6rtshuset og kirken – og satte dern\u00e6st kursen ned mod Lagoa Azul, hvorfra der g\u00e5r en tunnel ned til Mosteiros. Det m\u00e5tte vi jo bare pr\u00f8ve!!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Her – som s\u00e5 mange andre steder p\u00e5 \u00f8en – stod en masse azalea i fuldt flor – meget smukt! – Og s\u00e5 n\u00e5ede vi tunnellen, og m\u00e5tte lige ha’ et gruppebillede – s\u00e5 kunne vi nemlig t\u00e6lle, om alle n\u00e5ede igennem, eller om nogen blev derinde….Tunnellen blev bygget i perioden 1930-37 og er ca. 1200 meter lang. Efter bogen tager det ca. 20 minutter at g\u00e5 igennem, – men det f\u00f8ltes som meget l\u00e6ngere. Mange steder var der temmelig meget vand p\u00e5 bunden, og mange fik v\u00e5de f\u00f8dder – men det var vist ogs\u00e5 det v\u00e6rste, der skete.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Jo, alle Havbakke-folk kom ud p\u00e5 den anden side – det var dejligt at se lyset igen. Vi m\u00e5tte lige have en lille pause, – nogle skulle have skiftet de v\u00e5de str\u00f8mper ud, og snakken gik livligt.<\/p>\n\n\n\n

Vi vidste dog, hvad der ventede os – s\u00e5 vi m\u00e5tte afsted igen – v\u00e6rtshuset i Mosteiros skulle jo n\u00f8dig n\u00e5 at lukke, inden vi n\u00e5ede derned.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det blev b\u00e5de til \u00f8l og is – for det var blevet rigtigt varmt – og s\u00e5 m\u00e5tte vi jo lige en tur ned til vandet igen. Det var et rigtigt dejligt sted. Snart var bussen klar, og vi k\u00f8rte retur mod Ponta Delgada. Om aftenen spiste vi alle p\u00e5 den mexikanske restaurant, og efter en kop kaffe og en lille andagt var det p\u00e5 hovedet i seng.<\/p>\n\n\n\n

Fredag 22.04.05:<\/u><\/strong> Efter endnu en god nats s\u00f8vn var vi oppe kl. 6.30 og klar til en ny dags udfordringer – i dag stod der nemlig varme kilder p\u00e5 programmet. Vejret var flot, og vi entrede bussen i h\u00f8jt hum\u00f8r. Det var en lang k\u00f8retur, men endelig stoppede bussen ved Furnas-s\u00f8en, og vi begav os p\u00e5 vej. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Stien fulgte s\u00f8bredden, og p\u00e5 hele turen havde vi en dejlig udsigt ud over s\u00f8en og det omliggende landskab. Vi gik forbi et privat kapel, hvor en rigmand og hans kone ligger begravet – de har bestemt, at kapellet skal blive st\u00e5ende – ikke vedligeholdes – indtil det ligger i ruiner.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Ca. midtvejs p\u00e5 turen omkring s\u00f8en kunne vi se, at der var livlig aktivitet – en fiskerb\u00e5d p\u00e5 s\u00f8en, og flere mennesker inde p\u00e5 land var i f\u00e6rd med at hale et stort net ind. Vi kom forbi en fiskekasse, hvor der l\u00e5 et par k\u00e6mpem\u00e6ssige karper, og et par andre fisk, s\u00e5 der m\u00e5tte v\u00e6re masser af fisk i s\u00f8en. Denne gang var det nu en tr\u00e6stamme, de havde f\u00e5et i nettet, – ikke s\u00e5 s\u00e6rt, at det var en tung fangst…..<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

S\u00e5 n\u00e5ede vi de vulkanske kilder – vandet er ca. 80 grader varmt, og man havde absolut ikke lyst til at m\u00e6rke efter, om det nu var rigtigt – boblerne talte for sig selv. Jordtuerne viser, at det er her, man tilbereder den specielle ret “cozido” – vi skulle nu ikke smage – jeg synes, at lugten fra de varme kilder kunne tage apetitten. Men sp\u00e6ndende var det absolut.<\/p>\n\n\n\n

Da vi havde set os m\u00e6tte fortsatte vi ned mod byen Furnas, hvor vi ville spise vores frokost i “Terra Nostra” parken – en k\u00e6mpepark p\u00e5 12\u00bd hektar inde midt i byen, – hvor der i \u00f8vrigt var bademulighed i varmt, svovlholdigt vand.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi delte os i to hold p\u00e5 vejen ned til byen – nogle ville g\u00e5 med den stejle jordvej, og nogle med landevejen. Vi fandt hinanden igen og fandt ogs\u00e5 parken og fik en tiltr\u00e6ngt frokost.<\/p>\n\n\n\n

Efter frokosten var der fri badning eller sight-seeing, alt efter temperament og lyst. Vi gik en tur i parken – et fantastisk sted – utrolig velholdt og med et utal af tr\u00e6er og v\u00e6kster, som vi ikke kendte – og andre, som var gamle kendinge – ny-udsprungne b\u00f8getr\u00e6er, f.eks. Et dejligt sted!<\/p>\n\n\n\n

Efter Terra Nostra parken gik vi gennem byen til det sted, hvorfra vi skulle med bussen hjem. Her var flere varme kilder.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/a>Vi “tussede” rundt i omr\u00e5det og kiggede, n\u00f8d det gode vejr – og en enkelt \u00f8l – og kl. 16.15 kom bussen og k\u00f8rte os tilbage til Ponta Delgada. Efter et bes\u00f8g i supermarkedet, s\u00e5 vi havde provianten p\u00e5 plads til i morgen, kunne der lige blive tid til en kop kaffe p\u00e5 v\u00e6relset, inden det var tid at finde et sted at spise. Denne aften var der “fri spisning”, og vi fandt et hyggeligt lille sted sammen med Ellen og Hans, hvor vi fik en dejlig middag. Inden aftenandagten gik vi en tur p\u00e5 havnen, hvor vi kunne fornemme – mere end se – de k\u00e6mpem\u00e6ssige d\u00f8nninger fra havet, som tordnede imod kysten. Man syntes faktisk, man kunne m\u00e6rke, at betonmolen, som vi gik p\u00e5, rystede, n\u00e5r b\u00f8lgerne ramte. Fascinerende, s\u00e5 store kr\u00e6fter, naturen byder p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

L\u00f8rdag 23.04.05:<\/u><\/strong> I dag skulle vi n\u00e6sten ud til \u00f8ens \u00f8stligste punkt. Peter havde lejet en bus, og det var jo herligt, for s\u00e5 undgik vi at skulle stoppe ved alle stoppestederne, og kunne komme meget hurtigere frem. – Det viste sig dog, at det skulle byde p\u00e5 andre vanskeligheder: For det f\u00f8rste kunne chauff\u00f8ren kun tale fransk – det var lidt af en streg i regningen, men da Anne Lise f\u00f8rst havde f\u00e5et sit skole-fransk st\u00f8vet af, gik det faktisk udm\u00e6rket. Flot klaret! – det kunne vi ikke have gjort! – Det n\u00e6ste, der skete var, at da vi var godt og vel ude af Ponta Delgada, – ja, s\u00e5 stoppede chauff\u00f8ren bussen og gav sig til at tale i telefon – han var kommet i tanker om, at han ikke m\u00e5tte k\u00f8re uden en guide. S\u00e5 det endte med, at han vendte kajakken og k\u00f8rte tilbage til byen. Da vi var n\u00e6sten hjemme igen, ringede hans mobil – og han fik at vide, at han alligevel godt m\u00e5tte k\u00f8re…… HURRA!! – vi vender kajakken igen og kommer endelig afsted. Det var en lang tur, – men udsigten var fantastisk.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Op ad formiddagen var vi efterh\u00e5nden kommet ud p\u00e5 de sm\u00e5 veje. Vi holdt pause ved et flot udsigtspunkt, inden den sidste del af turen til den lille by Agua Retorta, hvorfra dagens f\u00f8rste vandring skulle starte. Vi skulle g\u00e5 herfra og ned til kysten – men ak og ve! – Stien var v\u00e6k – de kraftige regnskyl i for\u00e5ret havde simpelt hen f\u00e5et den til at forsvinde flere steder, og det var alt for farligt at begive sig ud p\u00e5 den.<\/p>\n\n\n\n

Det var jo \u00e6rgerligt, men naturkr\u00e6fterne kan vi jo ikke gardere os imod. S\u00e5 vi k\u00f8rte tilbage til kysten og den lille by Faial da Terra, hvor vi startede med at g\u00e5 helt ned til havet og indtage vores frokost.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det var det sk\u00f8nneste vejr, og vi hyggede os rigtigt. Enkelte af os kunne ikke helt lade v\u00e6re med at samle et par sten i rygs\u00e6kken – de l\u00e5 jo alle vegne – i alle farver og faconer – n\u00e6sten bl\u00f8de at se p\u00e5, som de var slidt runde af havet.
<\/p>\n\n\n\n

Efter frokosten begav vi os op gennem byen med kurs mod vandfaldet. Det var rigtigt varmt nu, og vi gl\u00e6dede os n\u00e6sten til at komme ind under tr\u00e6ernes skygge<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det var en rigtig dejlig tur. Undervejs st\u00f8dte vi p\u00e5 en flok svenske turister, som var p\u00e5 den samme tur. Staklerne skulle g\u00f8re holdt hele tiden og igen og h\u00f8re p\u00e5 alle planternes navne og egenskaber – f\u00f8rst p\u00e5 engelsk, og derefter p\u00e5 svensk. Efter f\u00f8rst at have holdt os \u00e6rb\u00f8digt p\u00e5 afstand et stykke tid, mistede vi t\u00e5lmodigheden og “m\u00f8vede” os forbi flokken. Og pludselig var vi ved vandfaldet, – og det var sk\u00f8nt, at vi lige havde det i 5 minutter for os selv, inden hele det svenske selskab ankom.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det var dejligt – virkelig en oase inde midt i skoven. P\u00e5 tilbageturen valgte vi en anden rute end p\u00e5 turen ud – og det fortr\u00f8d vi ikke.<\/p>\n\n\n\n

Her kom vi igennem den forladte landsby – alle husene stod og forfaldt – men med ynde, m\u00e5 man sige. Der var p\u00e6nt ryddet op – ingen affald l\u00e5 og sk\u00e6mmede, gr\u00e6sset var sl\u00e5et, og markerne omkring byen dyrket. Det var en lidt m\u00e6rkelig fornemmelse at g\u00e5 gennem byen – man kunne n\u00e6sten fornemme, hvordan der havde v\u00e6re mennesker og dyr, – masser af liv, – men nu var der ingenting – kun solskinnet, synet og duftene….<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

P\u00e5 vejen ned havde vi den smukkeste udsigt ned over Faial da Terra og havet. Snart var vi nede igen, og kiggede os rundt for at se, om de, der var g\u00e5et tur langs kysten i stedet, var kommet tilbage. Og jo – sandelig – og de havde fundet et sted, hvor man kunne f\u00e5 stillet t\u00f8rsten ogs\u00e5 – det kunne jo ikke v\u00e6re bedre. Snart var resten af selskabet ogs\u00e5 nede, og vi hyggede os p\u00e5 fortovs-cafe’en, inden vi igen entrede bussen og k\u00f8rte tilbage mod Ponta Delgada. P\u00e5 turen hjem holdt vi en lille pause ved kilderne i Furnas, inden vi tog den sidste str\u00e6kning.<\/p>\n\n\n\n

Om aftenen spiste vi alle p\u00e5 Hotel Talisman – vi fik “Steak on a Stone” – en rygende varm sten pr. person – og en k\u00e6mpeb\u00f8f, som man hver is\u00e6r selv skulle stege p\u00e5 sin sten – det var bare godt!! Vi var m\u00e6tte, s\u00e5 vi n\u00e6rmest m\u00e5tte trille hjem, – aftenandagt hos Ellen og Hans – og tr\u00e6tte i seng efter en dejlig dag.<\/p>\n\n\n\n

S\u00f8ndag 24.04.05:<\/u><\/strong> Sidste dag p\u00e5 Azorerne – og dagen til fri disposition. Vi var blevet enige med Ellen og Hans om, at vi ville pr\u00f8ve at tage med p\u00e5 en hvalsafari. – Hvem ved, om vi f\u00e5r muligheden en anden gang? – s\u00e5 det skulle pr\u00f8ves. Vi fandt Futurismo’s butik, hvor man var i fuld gang med at g\u00f8re klar til dagens f\u00f8rste tur – som desv\u00e6rre var fuldt booket, – men vi bestilte plads p\u00e5 eftermiddags-turen, som starter 12.45, – ja, og s\u00e5 skulle vi jo bare have formiddagen til at g\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi gik rundt i byen – vejret var dejligt, og vi gav os god tid. Jeg huskede endelig at tage et billede af vel noget af det mest karakteristiske ved byerne p\u00e5 Azorerne: – de kunstf\u00e6rdige fortove. Der var ikke to, der var ens – alle med flotte m\u00f8nstre lagt i sorte og hvide sten. I \u00f8vrigt meget smalle gader alle steder – det var en oplevelse at k\u00f8re i bus – man troede hele tiden, at man ville ramme ind i altaner eller vejskilte – men det <\/p>\n\n\n\n

skete faktisk ikke en eneste gang – de havde alligevel temmelig meget styr p\u00e5, hvad de gjorde, buschauff\u00f8rerne – og de andre bilister.<\/p>\n\n\n\n

Vi blev enige om at g\u00e5 en tur ind i parken ved siden af pr\u00e6sident-paladset – man skulle ogs\u00e5 kunne komme ind i parken ved selve paladset – men der skulle man vise pas, – og det havde vi ikke lige med. Men vi gik en tur i “Jose do Canto Garden”, – hvor der var nogle imponerende v\u00e6kster, – men desv\u00e6rre var den slet ikke s\u00e5 velholdt som “Terra Nostra” parken, vi havde v\u00e6ret inde i i Furnas.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

K\u00e6mpetr\u00e6et, som havde sine r\u00f8dder OVENP\u00c5 jorden var meget imponerende – og det var bambussen ogs\u00e5 – vi troede, vi havde set de st\u00f8rste bambus, der findes, i Terra Nostra parken, – men vi blev klogere…..<\/p>\n\n\n\n

Da vi n\u00e6rmede os middagstid, slog vi et slag ned omkring havnen, hvor vi fik os en sandwich, inden vi igen gik hen til Futurismo og gjorde klar til hval-sight-seeing!!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi startede med at se en lille video om hvalerne og delfinerne omkring Azorerne, og s\u00e5ledes forberedte fik hver person udleveret en regnjakke og en redningsvest, og vi blev f\u00f8rt ned til havnen, hvor vi entrede to store gummib\u00e5de, som skulle f\u00f8re os til havs. Man sad overskr\u00e6vs p\u00e5 to store luftpuder midt i b\u00e5den og “for”mandens rygl\u00e6n tjente samtidigt som et h\u00e5ndtag, som man kunne holde fast i. S\u00e5 snart vi var vel ude af havnen fyrede de op under de to store motorer, og vi dr\u00f8nede afsted. Nu m\u00e6rkede vi rigtigt de k\u00e6mpe store d\u00f8nninger, som er p\u00e5 havet. Vi fik nogle gevaldige flyveture, – og nogle gevaldige plask, n\u00e5r vi landede i b\u00f8lgerne, – men det f\u00f8ltes sikkert nok, s\u00e5 efter de f\u00f8rste minutter, hvor man nok var lidt skeptisk, – ja s\u00e5 kunne man jo lige s\u00e5 godt slappe af og nyde det.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Og snart begyndte der at ske noget – f\u00f8rste gang vi s\u00e5 delfinerne var vi helt ellevilde – og pludselig var der mange flere – og lige s\u00e5 pludselig var de v\u00e6k igen. Jeg tog en masse billeder – og p\u00e5 de fleste er der kun “plask” – og ikke ret meget andet, – men en enkelt delfin kom dog i kassen. Vi s\u00e5 3 forskellige slags delfiner, og hver gang, man ser dem springe gennem vandet, er man lige imponeret – de ser virkelig ud, som om de leger – og har det sjovt. Det var en stor oplevelse. N\u00e5r delfinerne forsvandt for os, – ja, s\u00e5 sejlede vi videre – tilsyneladende p\u00e5 m\u00e5 og f\u00e5 – og pludselig var de der igen – vore f\u00f8rere vidste nok, hvor de skulle lede. P\u00e5 turen tilbage til kysten sejlede vi langsomt – vi var faktisk temmelig langt ude – for der havde v\u00e6ret spottet hvaler i omr\u00e5det om fredagen, og dem ville vi selvf\u00f8lgelig gerne se. Desv\u00e6rre lykkedes det ikke, – men delfin-turen havde absolut v\u00e6ret pengene v\u00e6rd. Det er en oplevelse, vi vil huske l\u00e6nge.<\/p>\n\n\n\n

Vel i land igen – godt forfrosne – fik vi afleveret jakke og redningsvest, fik en kop kaffe at varme os p\u00e5, og s\u00e5 gik det retur til hotellet. Flere af de andre havde siddet og ventet p\u00e5 os ved havnen, men var g\u00e5et tilbage, inden vi landede – vi havde ogs\u00e5 f\u00e5et en ekstra lang tur – p\u00e5 grund af muligheden for hvaler.<\/p>\n\n\n\n

Om aftenen spiste vi alle sammen p\u00e5 en hyggelig lille restaurant, hvor Peter havde bestilt bord.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Allersidste aftenandagt. M\u00e6tte af mad, vin og oplevelser. Igen en vellykket tur, og vi har kun roser og tak til arrang\u00f8rerne. Det har v\u00e6ret et stort arbejde at f\u00e5 alting til at klappe, og vi har haft en helt perfekt uge.<\/p>\n\n\n\n

Mandag morgen var der afgang til lufthavnen – selvf\u00f8lgelig var alle fra hotel Talisman dukket op for at tage afsked – de skulle jo blive endnu en uge, og der blev vinket, krammet og sagt “p\u00e5 gensyn” og “fortsat god ferie” – og pludselig var vi afsted. Bussen m\u00e5tte lige en ekstra gang omkring \u00e9t af de andre hoteller, da der var \u00e9n, som fandt ud af, at hun havde ladet sit pas ligge i hotelreceptionen. Men vi havde god tid, s\u00e5 det gik ogs\u00e5. Hjemturen forl\u00f8b uden problemer – vi havde medvind, og landede planm\u00e6ssigt. Vi fik sagt farvel til vore rejsef\u00e6ller og satte kursen mod Holstebro. En k\u00f8lig pilsner p\u00e5 Havbakken 12 fik lige de sidste indtryk til at bundf\u00e6lde sig, og nu kan vi s\u00e5 g\u00e5 og t\u00e6nke tilbage p\u00e5 en uge med utallige indtryk, god motion, hyggelige rejsef\u00e6ller, flot og s\u00e6rpr\u00e6get natur, god mad og vin, -kort sagt: en god oplevelse.<\/p>\n\n\n\n

H\u00e5ber, vi ses igen!<\/p>\n\n\n\n

– og det gjorde vi – i hvert fald nogle af os. Gunhild og Kalle tog initiativ til et Azorer-tr\u00e6f den 7. august, hvor alle, der havde v\u00e6ret med i de to uger, var inviteret til hyggeligt samv\u00e6r, traveture, god mad og masser af Azorer-snak. Desv\u00e6rre kunne vi jo ikke v\u00e6re med om l\u00f8rdagen, da den stod p\u00e5 vej-fest p\u00e5 Havbakken, men s\u00f8ndag morgen drog vi afsted og n\u00e5ede b\u00e5de morgenkaffen, traveturen ved havet, og en god frokost og masser af snak, inden vi atter vendte snuden sydp\u00e5. Tak for initiativet og tak for sidst til alle!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Azorerne…… Det l\u00f8d som noget fra en forl\u00e6ngst glemt vejrudsigt fra dengang, mor var dreng. Det var noget med h\u00f8jtryk – eller var det lavtryk – i hvert fald l\u00f8d det eksotisk, og da vi aldrig havde v\u00e6ret med p\u00e5 nogen af “for\u00e5rs-turene” – ja, s\u00e5 slog vi til, da chancen b\u00f8d sig. Det kom … L\u00e6s videre “Azorerne 2005”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-25","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/25","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=25"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/25\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1860,"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/25\/revisions\/1860"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=25"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}