{"id":24,"date":"2020-04-28T14:27:50","date_gmt":"2020-04-28T14:27:50","guid":{"rendered":"http:\/\/kethesbjerg.dk\/?page_id=24"},"modified":"2020-09-13T12:42:12","modified_gmt":"2020-09-13T12:42:12","slug":"kals-2004","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/?page_id=24","title":{"rendered":"Kals 2004"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

27.august 2004:<\/u><\/strong> Endelig oprandt dagen. Hans havde, med vanlig omsorg og humor, s\u00f8rget for, at vi havde f\u00e5et en ferie-klippe-kalender, s\u00e5 vi ikke gik vild i de sidste 7 dage, og da den var f\u00e6rdig-klippet, var der jo kun tilbage at f\u00e5 kufferten pakket, blomsterne vandet, h\u00e5be, at kollegerne ville passe godt p\u00e5 arbejdspladsen, mens vi var v\u00e6k – og s\u00e5 bare komme afsted!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Bussen holdt klar p\u00e5 Enghavens parkeringsplads i Holstebro, – det var dejligt at se alle de kendte ansigter igen – forh\u00e5bentlig har vi forandret os lige s\u00e5 lidt i det forl\u00f8bne \u00e5r som de andre – det var n\u00e6sten, som om vi lige havde sagt p\u00e5 gensyn. Opsamlingen forl\u00f8b uden problemer – Fyn-bussen var lidt forsinket i Fredericia, men ikke mere, end at vi lige kunne n\u00e5 at str\u00e6kke benene. Vi fik ogs\u00e5 en stewardesse – Anette – samt en ekstra chauff\u00f8r – Lars – p\u00e5 undervejs. Preben kunne ikke v\u00e6re med p\u00e5 turen i \u00e5r, da han skulle under kniven samme dag – reparation af et kn\u00e6 og en finger. Vi s\u00e5 ham dog heldigvis p\u00e5 hjemturen.<\/p>\n\n\n\n

Bussen blev fyldt op, snakken gik lystigt, vi fik provianteret lidt ved gr\u00e6nsen, og inden vi fik os set om, var det tid til at sove.<\/p>\n\n\n\n

28.august 2004:<\/u><\/strong> I l\u00f8bet af natten m\u00e5tte vi holde i k\u00f8 p\u00e5 grund af et trafikuheld, s\u00e5 der var ikke tid til at spise morgenmad i det fri, da vi skulle v\u00e6re i M\u00fcnchen, s\u00e5 vores chauff\u00f8r Lars kunne n\u00e5 sit fly hjem – og vi skulle hente “eftern\u00f8leren” – J\u00f8rn Unnerup. Det blev til rullende morgenmad – det gik fint – og vi n\u00e5ede det hele!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi skulle dog ikke snydes for morgenandagten, s\u00e5 da tidspresset var overst\u00e5et, holdt vi en pause og fik sagt god morgen til hinanden med man\u00e9r. Sp\u00e6ndingen steg efterh\u00e5nden som vi n\u00e6rmede os \u00d8strig, og da vi var kommet igennem Felbertauern-tunnelen m\u00e5tte vi igen ud og str\u00e6kke benene.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Kan man \u00f8nske sig mere? – Solskin, bl\u00e5 himmel, sne p\u00e5 toppen og udsigt til en uge med sp\u00e6ndende vandreture. <\/p>\n\n\n\n

Ved 14-tiden ankom vi til hotellet, blev hurtigt indkvarteret, – og startede med en kop kaffe p\u00e5 altanen – s\u00e5 var vi li’som inde i rytmen….
<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det er jo ren r\u00e5hygge. Vejret var flot, og vi blev hurtigt enige om, at vi var n\u00f8dt til at skulle ud og afpr\u00f8ve vandrest\u00f8vlerne – og samle appetit til aftensmaden. Som sagt, s\u00e5 gjort, og vi begav os afsted. Vi endte p\u00e5 stien, som f\u00f8rte op til mellemstationen for stoleliften.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Undervejs havde vi den flotteste udsigt til Blauspitze, hvor Villy og Bodil havde v\u00e6ret sidste \u00e5r. Det kunststykke ville vi g\u00f8re dem efter i \u00e5r, – og det gjorde vi. Derom senere.
Det blev en dejlig tur – en enkelt pause undervejs – vi skulle jo heller ikke overdrive her fra starten af – og hjemme igen p\u00e5 hotellet ved 17.30-tiden. S\u00e5 var der lige tid til et hvil og et bad inden aftensmaden. Efter maden var der – traditionen tro – “aftenandagt” – i aften hos os.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

En god kop kaffe, en “lille \u00e9n” til, en god snak om dagen i dag – og forventningerne til dagen i morgen – og efter en times tid p\u00e5 hovedet i seng og opladning af batterierne til morgendagens strabadser.<\/p>\n\n\n\n


29.august 2004:<\/strong> S\u00f8ndag – f\u00f8rste “rigtige” vandredag, stod programmet p\u00e5 Dorfer See, hvor vi ogs\u00e5 havde v\u00e6ret sidste \u00e5r. En rigtig dejlig starter-tur.
<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vejret var flot, og turen var lige s\u00e5 dejlig, som vi huskede den. F\u00f8rst gennem kl\u00f8ften, smalle stier hugget ind i klippen, og dern\u00e6st i \u00e5bent land med den flotteste udsigt.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Ved 11-tiden var alle ankommet til Kalser Tauernhaus, og der blev bestilt velfortjente og -tiltr\u00e6ngte drikkevarer. Og s\u00e5ledes vederkv\u00e6get kunne vi begive os afsted p\u00e5 den sidste etape op til s\u00f8en, hvor der stod frokost p\u00e5 programmet.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Over stok – og ikke mindst sten – gik det, og snart var s\u00f8en i sigte. Madpakkerne blev fundet frem, og vi kunne sidde og fundere over, hvad vi dog havde gjort, at vi skulle ha’ det s\u00e5 godt….<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Da maverne var blevet fyldt havde Jan \u00c5ke f\u00e5et den id\u00e9, at han gerne ville op og se, hvad der var p\u00e5 den anden side af passet, som vi kunne kigge op til nede fra s\u00f8en. – Vi var nogle stykker, som fulgte efter, men f\u00f8lge ham kunne vi nu ikke. Det var en flot tur – men vi skulle jo alts\u00e5 samme vej tilbage, s\u00e5 efter en times tid vendte vi (Anne Marie og jeg) om og begyndte tilbageturen. Omr\u00e5det vrimlede med murmeldyr – vi kunne h\u00f8re deres advarselsskrig efterh\u00e5nden som vi kom frem, – det var straks sv\u00e6rere at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 dem. Men pludselig var der \u00e9n, som var ved at skr\u00e6mme livet af os – den udst\u00f8dte et \u00f8red\u00f8vende skrig og l\u00f8b hen ad stien lige foran os. Da den var kommet lidt p\u00e5 afstand s\u00f8gte den tilflugt under en stor sten og sad der og sk\u00e6ldte os ud, indtil vi var kommet p\u00e5 passende afstand igen. Jo, – jeg fik et billede – men jeg kan ved gr\u00f8d ikke finde dyret p\u00e5 det!!! – s\u00e5 det er droppet. <\/p>\n\n\n\n

Det endte med, at m\u00e6ndene ogs\u00e5 vendte om, og da vi igen n\u00e5ede Kalser Tauernhaus var vi alle samlede igen. Det var blevet lidt k\u00f8ligt, og folk sad og skuttede sig lidt. Vi fik en tallerken suppe at varme os p\u00e5, og snart var vi undervejs igen. Det trak lidt op, og i det fjerne kunne vi h\u00f8re tordenen buldre. Det kunne vi dog ikke tage os af – for vi havde nemlig bestemt, at vi skulle have afstikkeren over Moaralm med, inden vi ville hjem – mange havde taget den sidste \u00e5r, men Erik og jeg havde den til gode.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi fortr\u00f8d ikke et \u00f8jeblik – det var en stejl opstigning, men udsigten var alle anstrengelser v\u00e6rd – det blev mere og mere skyet, og snart begyndte det ogs\u00e5 at dryppe. – Da vi n\u00e5ede toppen, stod det faktisk ned i st\u00e6nger, og regnt\u00f8jet m\u00e5tte findes frem. Der holdt et par biler p\u00e5 parkeringspladsen deroppe, og vi blev faktisk tilbudt, at to personer kunne f\u00e5 k\u00f8relejlighed ned til dalen – men vi var vel solidariske, – sagde p\u00e6nt nej tak – og begav os nedad. Vi n\u00e5ede snart parkeringspladsen, hvor vi var blevet sat af om morgenen, og derfra tog vi m\u00f8llestien hjem.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Regnen stilnede af, og der blev tid til en pause. Det er jo vigtigt at opretholde v\u00e6skebalancen – det kan man nemt glemme, n\u00e5r det v\u00e6lter ned med vand…..
Vi var hjemme ved hotellet ved 18-tiden, fik et dejligt bad og en god middag, og aftenandagten blev holdt hos Anne Lise og Peter.<\/p>\n\n\n\n

30.august 2004:<\/strong> Mandag. Vejret var fint – der l\u00e5 lidt skyer, men udsigten for dagen var god. Under morgenandagten stod vi og beundrede svalerne, som flokkedes lige uden for hotellet.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det skete i \u00f8vrigt hver morgen, og der var en kvidren og flyven frem og tilbage – lige indtil den dag, vi kom hjem og man havde fjernet ledningerne – s\u00e5 m\u00e5tte svalerne jo finde noget andet at samles p\u00e5 – lidt \u00e6rgerligt for os.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/a><\/a><\/a>I dag skulle vi med liften op til Bergstation Blauspitze, og derfra var der frit slag – nogen gik langs kammen hen til Kals-Matreier-T\u00f6rl-Haus, nogle gik endnu videre til Goldried – andre ville til Sudetendeutsche H\u00fctte, – og vi ville til Blauspitze. – Det var der ogs\u00e5 andre, der ville. Vi fulgte to forskellige ruter op og m\u00f8dtes p\u00e5 toppen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n


<\/a>Fra liftstationen gik vi opad, og allerede da vi n\u00e5ede den f\u00f8rste kam, havde vi den smukkeste udsigt – her ned over Matrei. Hele dagen skiftede vejret – skyerne kom og gik – og n\u00e5r det var skyet til den ene side, havde vi som regel en flot udsigt til den anden side. Vi fulgte stien mod Blauspitze, og det blev en fantastisk oplevelse.
<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Ind imellem m\u00e5tte vi klatre lidt, men der var ingen problemer. Et enkelt sted var stien lidt glat, fordi f\u00e5rene havde lagt deres efterladenskaber der, hvor vi skulle g\u00e5 – men ogs\u00e5 det sted fik vi passeret uden uheld.<\/p>\n\n\n\n

Efter en del asen og masen n\u00e5ede vi endelig det h\u00f8jeste punkt og troede faktisk, at nu var vi der! Men den opfattelse m\u00e5tte vi revidere igen – n\u00e6h, vi kunne se<\/strong> derhen, – og vi havde faktisk den mest sp\u00e6ndende del af turen tilbage.<\/p>\n\n\n\n