{"id":22,"date":"2020-04-28T14:27:50","date_gmt":"2020-04-28T14:27:50","guid":{"rendered":"http:\/\/kethesbjerg.dk\/?page_id=22"},"modified":"2020-09-13T12:40:36","modified_gmt":"2020-09-13T12:40:36","slug":"dalaas-2003","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/?page_id=22","title":{"rendered":"Dalaas 2003"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Det var efterh\u00e5nden et par \u00e5r siden, vi sidst havde bes\u00f8gt vort “stam-Gasthaus” i Dalaas, Gasthaus Post – s\u00e5 i \u00e5r var vi enige om, at vi skulle afsted.<\/p>\n\n\n\n

Og afsted gik det – afgang tidligt mandag morgen den 7. juli. En overnatning i Kirchheim p\u00e5 Hotel Eydt, hvor vi blev modtaget af en ung pige, som \u00f8vede sig gevaldigt p\u00e5 at tale dansk. – Hun var slet ikke d\u00e5rlig til det, og vi fandt senere ud af, at stedet var et meget brugt overnatningssted for busturister fra Danmark.<\/p>\n\n\n\n

Tirsdag morgen k\u00f8rte vi videre, og ved 14-tiden var vi ved den \u00f8strigske gr\u00e6nse. Efter en hyggelig spadseretur i Lindau ved Bodens\u00f8en k\u00f8rte vi den sidste str\u00e6kning til Dalaas og Gasthaus Post – som faktisk havde “Ruhetag” – men det lod Hr. Rhomberg sig nu ikke sl\u00e5 ud af – vi blev hjerteligt modtaget og forsikret om, at vi selvf\u00f8lgelig nok skulle f\u00e5 vores aftensmad. Der var et enkelt andet hold g\u00e6ster – og det var slet ingen ulejlighed….<\/p>\n\n\n\n

Og snart var stilen lagt – 4 retters menu – vi m\u00e5tte n\u00e6rmest trille i seng om aftenen – og var opsatte p\u00e5 at f\u00e5 en god uge.<\/p>\n\n\n\n

Onsdag morgen tog vi bussen til Sonnenkopf-banen og tog liften op. – Vi ville tage en blid start og vandre op til Muttj\u00f6chle, som vi har v\u00e6ret p\u00e5 et par gange (eller 3) tidligere.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi havde ikke g\u00e5et ret langt, da vi fik \u00f8je p\u00e5 nogle silhouetter oppe p\u00e5 toppen. Vi var enige om, at det m\u00e5tte v\u00e6re gemser – og pludselig, et stykke tid efter, – da vi egentlig havde glemt dem, – kom de strygende ned at bjergsiden. Nu var det – ligesom i “hvem vil v\u00e6re million\u00e6r” – om at v\u00e6re hurtig p\u00e5 aftr\u00e6kkeren……<\/p>\n\n\n\n

Ja, det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det – men den er der alts\u00e5….. Her havde et zoom-objektiv v\u00e6ret p\u00e5 sin plads – men man kan jo ikke have det hele lige ved h\u00e5nden. Sjovt var det!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi var kommet tidligt afsted, og var for en gangs skyld de f\u00f8rste p\u00e5 toppen. Alle de gange, vi har v\u00e6ret her, har der v\u00e6ret masser af mennesker – og det kom der ogs\u00e5 i dag. Vi blev siddende en times tid og n\u00f8d udsigten – selvom det var temmelig diset – inden vi begav os nedad igen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/a>Det f\u00f8rste lange stykke af nedstigningen foreg\u00e5r i et meget \u00e5bent landskab – vid udsigt til alle sider. Solen skinnede, og vi n\u00f8d turen i fulde drag. Den sidste del af turen, derimod, g\u00e5r gennem skoven. Det g\u00e5r nedad, nedad, nedad og nedad – til tider temmelig stejlt, endda, og benene var til sidst temmelig brugte. Undervejs blev vi – for at f\u00f8je spot til skade – overhalet af en mountain-biker. Jeg havde gladeligt taget turen p\u00e5 bagageb\u00e6reren – hvis han havde haft en s\u00e5dan – men det blev nu ikke aktuelt.
N\u00e5 – vel nede, og efter en k\u00f8lig Radler i haven, – ja s\u00e5 kan man jo klare hele verden igen.<\/p>\n\n\n\n

Torsdag morgen entrede vi bussen mod Lech. Herfra ville vi tage vandrebussen op til Formarinsee, g\u00e5 herfra og til Freiburger H\u00fctte, og ned til Dalaas.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Udsigten fra Stuben, hvor vi skulle skifte bus – herfra kan man se, hvordan vejen mod Lech g\u00e5r ud og ind af bjerget – delvist i tunnel. Det er en rigtig flot k\u00f8retur.
Da vi kommer til Lech, skal vi lige g\u00e5 et par hundrede meter, og derefter med vandrebussen op til Formarinsee.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Her er en utrolig flot natur. Vi g\u00e5r rundt om s\u00f8en og har undervejs udsigt mod “Rote Wand”, – som ogs\u00e5 kan bestiges, – men det syntes vi nu ikke lige, vi havde “tid” til den dag…..<\/p>\n\n\n\n

Selvom vi \u00f8ver os aldrig s\u00e5 meget – hamle op med Moder Natur kan vi ikke. Overalt stod azaleaerne i blomst – det var bare s\u00e5 flot. Vi holdt en hyggelig frokostpause midt i blomsterfloret, inden vi rundede Freiburger H\u00fctte, og derfra gik det nedad igen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 her en imponerende udsigt. Her havde vi v\u00e6ret engang f\u00f8r – men dengang var vejret blevet d\u00e5rligt, og vi havde slet ikke set det landskab, vi gik igennem.<\/p>\n\n\n\n

I dag blev det varmere og varmere – halvvejs nede holdt vi siesta, inden vi begav os ud p\u00e5 det sidste stykke – som blev noget l\u00e6ngere end vi havde planlagt. Vi gik lidt forkert og m\u00e5tte g\u00e5 en omvej, inden vi endelig n\u00e5ede byen. S\u00e5 vi var godt brugte, da vi endelig n\u00e5ede hotellet igen. Aftensmaden var en dr\u00f8m, \u00f8llet var koldt, og snart var vi friske igen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Fredag havde vi bestemt os for en tur til Ulmer H\u00fctte – hvor vi ogs\u00e5 havde v\u00e6ret et par gange f\u00f8r – men den er absolut en gen-visit v\u00e6rd. Vi k\u00f8rte til St. Christoph, hvor vi satte bilen og begav os afsted. Vejret var flot, og det tegnede til en rigtig dejlig dag.<\/p>\n\n\n\n

Vi asede os opad og snakkede om, hvad vi skulle have at spise, n\u00e5r vi kom op til hytten, og fantaserede om en iskold Radler til at slukke t\u00f8rsten. – Men vi m\u00e5tte n\u00f8jes med fantasierne – for hytten var under ombygning, og der var ingen servering. Heldigvis havde vi et stykke br\u00f8d, som vi delte – og masser af vand, s\u00e5 vi skulle jo nok klare os. Men det var jo lige tidligt nok at g\u00e5 ned igen allerede – s\u00e5 vi snakkede lidt frem og tilbage om, hvad vi s\u00e5 skulle.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Mens vi stod og funderede, havde vi udsigt til den 2. mellemstation for Valluga-banen, som kommer helt nede fra St. Anton og forts\u00e6tter op til Valluga Gipfel i 2811 meters h\u00f8jde. Vi havde faktisk snakket om at tage til St. Anton om l\u00f8rdagen og tage banen op,hvis vejret var til det. Nu fik vi s\u00e5 en anden ide – for man kunne m\u00e5ske g\u00e5 derop? – Som t\u00e6nkt, s\u00e5 gjort, men vi forsikrede selvf\u00f8lgelig hinanden om, at hvis det blev for vildt, ville vi vende om.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det var en helt fantastisk tur. Vi skulle rundt om bjergkammen for at komme til mellemstationen, og der var masser af sne. Men solen skinnede, og vi havde dagen for os, s\u00e5 vi kastede os ud i det.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Selv heroppe midt i sneen og de \u00f8de klippestykker skulle der ikke v\u00e6re stor spr\u00e6kke, f\u00f8r der kunne gro “et-eller-andet”. Den plante, vi har fotograferet var speciel – blomsterne lignede forvoksede vatpinde – lige s\u00e5 nydeligt snoede.
Vi n\u00e5ede mellemstationen uden problemer – og s\u00e5 skulle man jo v\u00e6re to store skarn, hvis ikke ogs\u00e5 man skulle det sidste stykke op til endestationen. Mere sne, og mere klatren, men det var det hele v\u00e6rd, da vi endelig n\u00e5ede over kanten.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det sidste stykke var sikret med b\u00e5de reb, stiger og broer, og det var fint, for det var godtnok temmelig uvejsomt.<\/p>\n\n\n\n

Da vi endelig n\u00e5ede toppen, tog udsigten n\u00e6sten vejret fra os – det var bare helt fantastisk. Man f\u00f8lte, man kunne se hele \u00d8strig, Tyskland, Schweiz og Italien. P\u00e5 toppen af lifthuset (som var rundt) sad der sm\u00e5 metalpile med 10 cm. afstand hele vejen rundt. Hver pil pegede mod en eller anden bjergtop, og angav navn og h\u00f8jde p\u00e5 denne. Vi fandt indtil flere af de toppe, vi havde v\u00e6ret p\u00e5 med Peter’s selskab \u00e5ret f\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Tjah – mere beh\u00f8ver man vel ikke at sige – billederne taler for sig selv.<\/p>\n\n\n\n

Vi blev p\u00e5 toppen indtil n\u00e6st-sidste “Tal-fahrt” (s\u00e5 vi var sikre p\u00e5 at komme med….), tog med liften ned til den f\u00f8rste mellemstation, og gik derfra ned til bilen. Stien var nyanlagt – i forbindelse med VM i alpin-ski i St. Anton for et par \u00e5r siden, havde der v\u00e6ret en masse anl\u00e6gsarbejde i omr\u00e5det med mange nyetableringer af lifte og l\u00f8jper. S\u00e5 nu – efterf\u00f8lgende – var det vandrernes tur til at f\u00e5 noget nyt. Det var en fin sti, og vi n\u00f8d hjemturen.<\/p>\n\n\n\n

Endnu et herre-m\u00e5ltid til aften, og tidligt til ro. Det havde v\u00e6ret en dag med rigtigt mange indtryk og gode oplevelser.<\/p>\n\n\n\n

L\u00f8rdag k\u00f8rte vi igen til St. Christoph – vi havde nemlig dagen f\u00f8r set et skilt, som viste mod Kaltenbergh\u00fctte – og d\u00e9r ville vi op i dag. Vi har f\u00f8r v\u00e6ret der, men ad en anden vej, som ikke lige var sagen at g\u00e5 en varm dag. S\u00e5 nu ville vi pr\u00f8ve denne vej.<\/p>\n\n\n\n

Det f\u00f8rste stykke var temmelig stejlt, men snart var vi oppe i h\u00f8jderne, og stien fladede lidt ud igen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Igen – en fantastisk udsigt over mod vejen til Lech. Vejret var flot, stien god, vi havde masser af vand med, og gav os god tid til at nyde turen. Inden l\u00e6nge var hytten i sigte, og vi gl\u00e6dede os til lidt at spise og drikke.<\/p>\n\n\n\n

Kaltenbergh\u00fctte er en af de f\u00e5 hytter, som man ikke kan k\u00f8re til – og det sorterer en del bes\u00f8gende fra, – men hytten var nu rigtig godt bes\u00f8gt. De fleste udend\u00f8rs b\u00e6nke var optaget af folk, som sad og n\u00f8d solen og udsigten – og ein kaltes Bier, vielleicht….<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

M\u00e5let er n\u00e5et. T\u00e6nk, at hytten er fra 1928!! – Hvad f\u00e5r mennesker til at give sig i kast med s\u00e5dan en opgave? – I \u00f8vrigt er denne – som langt de fleste af de hytter, vi bes\u00f8ger, bygget og drevet af tyskere. DAV – st\u00e5r for “Deutsche Alpen-Verein” – og kigger man efter, st\u00e5r dette m\u00e6rke p\u00e5 langt de fleste af de \u00f8strigske hytter.<\/p>\n\n\n\n

Tjah – man l\u00e6rer, s\u00e5 l\u00e6nge, man lever.<\/p>\n\n\n\n

Efter lidt at spise og drikke skulle vi jo s\u00e5 finde ud af, hvilken vej vi skulle f\u00f8lge ned til byen igen. Vi kunne enten g\u00e5 samme vej tilbage – det ville n\u00e6sten v\u00e6re en skam – eller f\u00f8lge en “rundvandrer-rute”, som nok var noget l\u00e6ngere, men til geng\u00e6ld f\u00f8rte os ad en ny vej – og det gjorde vi.<\/p>\n\n\n\n

Det fortr\u00f8d vi – absolut ikke – lige med det samme. Det var dog den mest fantastiske udsigt, vi kom op til.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Der blev faktisk taget 6 panoramabilleder i forl\u00e6ngelse af hinanden – men da det var f\u00f8r vi opdagede digitalkameraet, kan billedet desv\u00e6rre ikke vises i sin helhed.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi ta’r lige et par stykker mere fra naturens planteskole. Vorherre er dog en eminent landskabs- og havearkitekt…<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det blev en lang eftermiddag. P\u00e5 et tidspunkt forsvandt stien for os, og det tog n\u00e6sten en time, inden vi fandt den igen. Her er vi kommet s\u00e5 vidt, at vi har udsigt over mod Ulmer H\u00fctte og Valluga-banen, hvor vi var i g\u00e5r. Imponerende, – ikk’?<\/p>\n\n\n\n

Turen tilbage til St. Christoph var endel\u00f8s – lige, som vi syntes, at nu var vi der, -ja s\u00e5 slog stien et sving og fortsatte rundt om nye hj\u00f8rner og op i nye h\u00f8jder – vi havnede et stykke oppe p\u00e5 den sti, som vi havde fulgt fra morgenen af,- og endelig fandt vi ned. Godt tr\u00e6tte, men efter en kold Radler i haven “hjemme” hos familien Rhomberg, ja s\u00e5 var vi friske igen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Sk\u00e5l – og tak for en dejlig ferie! – Hjemturen forl\u00f8b uden problemer – 1250 km – knapt 13 timer – s\u00e5 var vi klar til at komme under dynen og lade op til resten af ferien, som foregik p\u00e5 Havbakken.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det er jo ikke det v\u00e6rste, vi har……<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det var efterh\u00e5nden et par \u00e5r siden, vi sidst havde bes\u00f8gt vort “stam-Gasthaus” i Dalaas, Gasthaus Post – s\u00e5 i \u00e5r var vi enige om, at vi skulle afsted. Og afsted gik det – afgang tidligt mandag morgen den 7. juli. En overnatning i Kirchheim p\u00e5 Hotel Eydt, hvor vi blev modtaget af en ung … L\u00e6s videre “Dalaas 2003”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-22","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/22","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=22"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/22\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1861,"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/22\/revisions\/1861"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=22"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}