{"id":21,"date":"2020-04-28T14:27:50","date_gmt":"2020-04-28T14:27:50","guid":{"rendered":"http:\/\/kethesbjerg.dk\/?page_id=21"},"modified":"2020-09-13T12:50:28","modified_gmt":"2020-09-13T12:50:28","slug":"niederthai-2002","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/?page_id=21","title":{"rendered":"Niederthai 2002"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

At det, at vi flyttede til Havbakken i 2000 skulle resultere i, at vi ogs\u00e5 fik en masse nye vandreoplevelser, havde vi ikke forestillet os – men s\u00e5dan skulle det ikke desto mindre g\u00e5. Vi kunne jo godt h\u00f8re p\u00e5 Ellen og Hans, at det var nogle sp\u00e6ndende ture, de var p\u00e5, og da chancen for et par afbudsbilletter kom, var vi ikke sene til at gribe den. Det kommer vi aldrig til at fortryde….<\/p>\n\n\n\n

Start fredag eftermiddag den 30. august 2002.  Opsamling i Holstebro og ned gennem Jylland. Vi var meget sp\u00e6ndte p\u00e5, hvordan turen ville forl\u00f8be.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/a>Efter en rolig nat var det rart at komme ud og str\u00e6kke benene – og resten af kroppen, – og f\u00e5 et godt morgenm\u00e5ltid, som vore chauff\u00f8rer havde gjort klart.<\/p>\n\n\n\n

Snart gik det afsted igen – \u00d8strig n\u00e6rmede sig, og naturen blev mere og mere storsl\u00e5et, jo l\u00e6ngere sydp\u00e5 vi kom.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

F\u00f8rste stop i \u00d8strig var “Fernpass”, hvor vi lige var ude og str\u00e6kke benene, og kort tid derefter er vi ved Stuibenfall – og nu er vi der n\u00e6sten. Vi kan m\u00e6rke p\u00e5 resten af selskabet, at vi er ved at n\u00e6rme os bestemmelsesstedet.<\/p>\n\n\n\n

Ikke blot Stuibenfall, men ogs\u00e5 udsigten ned over Umhausen var fantastisk. Der h\u00f8rer i \u00f8vrigt ogs\u00e5 et Gasthaus til Stuibenfall – de serverer, har vi h\u00f8rt, en virkelig god – simpelthen armbr\u00e6kkende – J\u00e4gertee…..<\/p>\n\n\n\n

Vi blev lidt p\u00e5 stedet, inden bussen k\u00f8rte det sidste lille stykke op til Gasthof Alpina, hvor vi hurtigt blev indkvarteret<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi fik et dejligt v\u00e6relse med altan, og det blev hurtigt aftalt, at de, der ikke havde direkte adgang til altan, blot kunne komme over p\u00e5 den anden side af gangen og bruge vores. Der blev hurtigt tradition for morgenandagt og eftermiddagskaffe p\u00e5 altanen.<\/p>\n\n\n\n

Nu skulle vi ud og afpr\u00f8ve travest\u00f8vlerne, og l\u00f8rdag eftermiddag gik den f\u00f8rste tur til “Paradis” – Wiesle, hvor vi sad og hyggede os og n\u00f8d den flotte udsigt. Efterh\u00e5nden dukkede det meste af selskabet op, og da alle var blevet forfriskede, satte vi kursen i samlet trop – via Stuibenfall tilbage til hotellet.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Her skulle vi lige have afpr\u00f8vet telefonerne – kan det nu ogs\u00e5 passe, at vi kan ringe direkte til hinanden p\u00e5 vore danske mobiltelefoner – eller skal samtalen via Danmark – selvom vi st\u00e5r ved siden af hinanden?
<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

S\u00f8ndag morgen er der s\u00e5 afgang for de af os, der har meldt os til 3-dages rundturen i h\u00f8jderne. Alle er sp\u00e6ndte, rygs\u00e6kkene er pakket efter alle kunstens regler, og vejret er rimeligt. Bussen k\u00f8rte os til Griess, og derfra var det p\u00e5 g\u00e5-ben.<\/p>\n\n\n\n

Afsted det g\u00e5r – opad og opad. Og inden l\u00e6nge er det tid for f\u00f8rste pit-stop. Checkning af str\u00f8mper og st\u00f8vler – og genopretning af v\u00e6skebalancen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Desv\u00e6rre begynder det at tr\u00e6kke lidt op, men vi lader som ingenting, og forts\u00e6tter ufortr\u00f8dent. Hytten, vi g\u00e5r mod, hedder Winnebachseeh\u00fctte, og undervejs kommer vi forbi denne lille hytte, som fort\u00e6ller os, at vi er p\u00e5 rette vej.<\/p>\n\n\n\n

Endelig n\u00e5r vi hytten, og p\u00e5 det tidspunkt er vi lidt sm\u00e5-v\u00e5de og forkomne. – Og hvad er s\u00e5 bedre end en gang “Erbsensuppe mit W\u00fcrsteln”? Vi f\u00e5r noget at spise, – og varmen, og er snart klar til at g\u00e5 videre.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Denne gang blev regnt\u00f8jet fundet frem (i hvert fald noget af det) – og snart fortabte Winnebachseeh\u00fctte sig igen i t\u00e5gerne…..<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Efter endnu en gang klatren n\u00e5ede vi s\u00e5 endelig Winnebachjoch – 2782 m.o.h.<\/p>\n\n\n\n

Se, Dannebrog vajer nok s\u00e5 k\u00e6kt fra toppen – og fra nu af g\u00e5r det nedad – mod en varm hytte, hvor vi kan f\u00e5 t\u00f8jet t\u00f8rret og f\u00e5 noget at spise.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Endelig – langt om l\u00e6nge er Westfalenhaus i sigte. Her skal det g\u00f8re godt med at f\u00e5 t\u00f8jet t\u00f8rret, f\u00e5 varmen, noget at spise, og en god nats s\u00f8vn. (2276 m.o.h.)
V\u00e6rten var lidt af en sk\u00e6g f\u00e6tter. Han truede med at ville spille for os om aftenen, – men han \u00e6ndrede dog mening. Han havde vist nok at g\u00f8re med at fors\u00f8ge at holde styr p\u00e5, hvem der bestilte hvad. Vi var nu ogs\u00e5 tr\u00e6tte, og kl. 22 var alle mand g\u00e5et til k\u00f8js.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Mandag morgen s\u00e5 verden pludselig helt anderledes ud. Solen skinnede – og vi s\u00e5 pludselig, hvilken pragtfuld udsigt vi havde fra hytten. Efter et hurtigt morgenm\u00e5ltid drog vi afsted over L\u00e4ngentaler Alm mod Praxmar.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det var en dejlig tur. Der var ikke g\u00e5et l\u00e6nge, f\u00f8r vi m\u00e5tte smide overt\u00f8jet, og vi n\u00f8d rigtigt at m\u00e6rke solen – vi havde jo lidt til gode fra i g\u00e5r……<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Suk, ja – her kunne vi s\u00e5m\u00e6nd have st\u00e5et endnu. Vi gav os god tid, holdt en pause, n\u00e5r vi havde lyst, og hyggede os rigtigt.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Ved frokosttid havde vi n\u00e5et Praxmar, hvor vi holdt et hvil, inden nogen af os tog bussen videre til St. Sigmund, hvorfra vi skulle g\u00e5 til det n\u00e6ste overnatningssted Pforzheimer H\u00fctte. Andre tog turen direkte – en noget stejlere og h\u00e5rdere tur.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det var efterh\u00e5nden blevet temmeligt varmt, s\u00e5 der blev holdt en del pauser p\u00e5 vejen op – og der var jo nok at kigge p\u00e5 undervejs. Det f\u00f8rste stykke var n\u00e6rmest en grusvej, og der var masser af b\u00e5de kv\u00e6g og heste i omr\u00e5det. Et lille kapel kom vi ogs\u00e5 forbi.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

S\u00e5 er hytten i sigte! – Vi syntes, det havde g\u00e5et opad indtil nu, men det kom til at g\u00e5 mere opad. Og du godeste, hvor var det varmt!<\/p>\n\n\n\n

Endelig er vi fremme – af med rygs\u00e6kken og st\u00f8vlerne, og p\u00e5 med sandalerne. – Og s\u00e5 blev der ordret drikkevarer i lange baner.<\/p>\n\n\n\n

Kort tid efter ankom ogs\u00e5 den flok, der havde taget turen op over passet – de havde det ogs\u00e5 varmt….<\/p>\n\n\n\n

Aftensmenuen var gullash – l\u00e6kkert!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Tirsdagen startede igen gr\u00e5t. Det s\u00e5 ud, som om det ikke rigtigt vidste, om det ville regne eller lade v\u00e6re – s\u00e5 jakkerne blev fundet frem<\/p>\n\n\n\n

Det gik j\u00e6vnt opad lige fra starten – og snart havde vi smidt jakkerne igen. P\u00e5 toppen (Gleirschj\u00f6chl, 2751 m.o.h.) var det dog k\u00f8ligt og fugtigt, men efter “en enkelt” er den indre varme hurtigt genoprettet, og vi kunne p\u00e5begynde den lettere del af turen. Resten af dagen gik det faktisk nedad.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Snart er Schweinfurter H\u00fctte i sigte – udsigt til mad og drikke- det er jo ikke s\u00e5 v\u00e6rst…
Efter Schweinfurter H\u00fctte var der i \u00f8vrigt ikke langt til n\u00e6ste pit-stop, som var Larstigalm. Efter endnu et lille hvil gik resten af turen med panoramavejen ned til byen. Hermed var vores 3-dages eventyr forbi – vi var en stor oplevelse rigere, og behageligt tr\u00e6tte. Efter aftensmaden var der kegleturnering – Ellen vandt! – Et par timers hygge – s\u00e5 gik vi til k\u00f8js. <\/p>\n\n\n\n

Onsdag var “ruhetag” – d.v.s. til fri disposition – og hvad g\u00f8r man s\u00e5 lige? Jo, var der nogen, der foreslog – hvad med en tur til Hemerkogel? – Mange havde pr\u00f8vet den f\u00f8r og huskede den som en rigtig god tur – og som sagt – s\u00e5 gjort!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n
\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Den ligger jo lige deroppe – fortaber sig godtnok lidt i t\u00e5gerne – men vejret var fint, s\u00e5 vi drog afsted. DEN<\/strong> trak t\u00e6nder ud!! – det var omkring 1200 h\u00f8jdemeter, og det var stejlt – og ind imellem f\u00f8ltes vejen uendelig. Men – som det sker i alle gode eventyr – til sidst lykkedes det – og det var alle anstrengelserne v\u00e6rd! Sikke dog en udsigt – og for flere af os var det en stor personlig sejr at n\u00e5 toppen. Et stykke br\u00f8d, en humpel ost og et stykke p\u00f8lse samt masser af vand at drikke, var et herrem\u00e5ltid her, og udsigten var jo ogs\u00e5 med til at s\u00e6tte prikken over i’et.<\/p>\n\n\n\n

Men nedad skulle vi jo igen, og den del af turen var faktisk ikke mindre sp\u00e6ndende. Det f\u00f8rste stykke gik over en masse k\u00e6mpestore sten – man skulle virkelig se sig for, men heldigvis havde vi ingen uheld.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Da vi havde rundet bjergkammen havde vi den flotteste udsigt ned mod Grastalsee. Det er et barskt omr\u00e5de, men utroligt flot. Siden vandreholdet havde v\u00e6ret her sidst, havde gletcheren, som forsyner s\u00f8en med vand, trukket sig mange meter tilbage, og havde ikke l\u00e6ngere nogen synlig forbindelse til s\u00f8en.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi skulle faktisk temmelig langt ned,inden det begyndte at blive gr\u00f8nt omkring os igen, men det var en fantastisk flot tur, og vi n\u00f8d den i fulde drag. Vi “landede” i n\u00e6rheden af Larstigalm, og syntes virkelig, at vi havde fortjent en “Grosses Bier” – s\u00e5 det fik vi!!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Et sidste blik tilbage mod Hemerkogel og Grastalgletcheren – det havde v\u00e6ret en gr\u00e6nseoverskridende tur, som vi var stolte over at have gennemf\u00f8rt.<\/p>\n\n\n\n

Hjemme p\u00e5 hotellet stod den p\u00e5 gemsesteg til aften – s\u00e5 var det en fuldendt dag? – Mon ikke.<\/p>\n\n\n\n

Om natten regnede det kraftigt – og vi var sp\u00e6ndte p\u00e5, hvad den nye dag ville bringe. Indr\u00f8mmet – vi VAR nok lidt brugte fra dagen f\u00f8r, s\u00e5 1200 h\u00f8jdemeter skulle ingen byde os…..<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Mange h\u00f8jdemeter fik vi alligevel – men dog p\u00e5 en lidt anden m\u00e5de. Bussen k\u00f8rte os til Obergurgl, og efter en halv times traven n\u00e5ede vi mellemstationen for liften til Hohe Mut, – og vi var en del, som var enige om, at vi godt ville lade os transportere op i h\u00f8jderne. Og som sagt, s\u00e5 gjort. Det var en meget laaaanngg tur, men flot! Da toppen var n\u00e5et, m\u00e5tte vi ind i hytten og lige have lidt varmt til kroppen – man blev temmelig meget k\u00f8let ned p\u00e5 vejen op. Skyerne hang meget lavt, og der var ikke meget udsigt – men det kom. T\u00e5gen lettede efterh\u00e5nden, og man kunne se mere og mere.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det var en fantastisk udsigt, der dukkede frem af skyerne. Omr\u00e5det var kendt for sine mange krystaller, og der var da ogs\u00e5 livlig trafik omkring vandet, som str\u00f8mmede fra gletcheren. P\u00e5 grund af tilbagetr\u00e6kningen var der et bredt, fladt omr\u00e5de nede i dalen, som var fyldt med sten, og hvor folk gik med n\u00e6sen i kn\u00e6h\u00f8jde for at finde krystaller og andre sp\u00e6ndende sten.
 <\/p>\n\n\n\n

Vi n\u00f8jedes dog med at give os god tid p\u00e5 vejen ned og nyde udsigten. En ekstra pause ved Sch\u00f6nwiesh\u00fctte blev det ogs\u00e5 til, s\u00e5 man kunne f\u00e5 lidt at spise og drikke. Herefter gik det igen nedad mod Obergurgl. Vejret var blevet bedre og bedre p\u00e5 vejen ned, og det gik faktisk hen og blev en fantastisk flot tur. Kort efter, at vi havde forladt hytten, var der vist af til et vandfald.Vi fulgte afstikkeren, og det fortr\u00f8d vi absolut ikke. Turen gik gennem et helt specielt landskab. Masser af lyng, stedsegr\u00f8nne og n\u00e5letr\u00e6er. I det hele taget utroligt frodigt i forhold til det landskab, vi havde g\u00e5et igennem dagen i forvejen<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Jamen, det er jo os…. hvor vi dog nyder det!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Efterh\u00e5nden som vi kom l\u00e6ngere nedad mod dalen, kom vi forbi flere, k\u00e6mpem\u00e6ssige fyrretr\u00e6er – rene skulpturer at se p\u00e5 – og nogen af dem s\u00e5 ud til n\u00e6sten at st\u00e5 ovenp\u00e5 jorden.<\/p>\n\n\n\n

Vel tilbage i Obergurgl blev der tid til at “ose” lidt – og vi fik en kop kaffe og en Apfelstrudel p\u00e5 en fortovskaf\u00e9 – ren hygge!
Om aftenen p\u00e5 hotellet var der Heimatsabend – med tyrolermusik, lederhosen, og det lokale danse-ensemble. De var utroligt dygtige, og vi havde en rigtig hyggelig aften.<\/p>\n\n\n\n

Vi var blevet enige om, at fredagen skulle bruges p\u00e5 en tur til Narrenkogel. De seje ville tage den stejle vej, mens vi andre “kyllinger” gerne gik en omvej for at komme p\u00e5 en lidt mere moderat stigende rute. – Men vi blev snydt, gjorde vi. Vi gik forkert, – det blev ganske rigtigt en omvej – og endte med at blive noget af det stejleste, vi havde v\u00e6ret ude p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Hvem kan st\u00e5 for denne lille fyr, som vi kom forbi p\u00e5 vejen op? – Jeg kunne ikke….<\/p>\n\n\n\n

Vi svedte bravt p\u00e5 vejen op – men op skulle vi, for det var jo sidste vandredag, og vi skulle selvf\u00f8lgelig have det hele med.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

– og hvad betyder alle anstrengelserne, n\u00e5r man s\u00e5 kan have denne udsigt til frokost? Solen skinnede og vi havde det dejligt. Efter en god frokost og m\u00e5ske en lille lur gik vi videre.<\/p>\n\n\n\n

Da vi n\u00e5ede det sted, hvor stien delte sig – til h\u00f8jre nedstigning til dalen – til venstre Poschachkogel – ja, hvad skulle man s\u00e5 lige? – Flertallet valgte h\u00f8jre, og et par par m\u00e5tte lige op og se, hvad der var p\u00e5 toppen.<\/p>\n\n\n\n

St\u00e5r p\u00e5 en alpetop – skriver i en bog
nu er vi end’lig kommet helt herop – er vi mon rigtig klog’?
(frit efter Shu-bi-dua)

En flot tur var det, og nedstigningen var ogs\u00e5 sp\u00e6ndende – Igen masser af sten, men af en noget anden st\u00f8rrelse end dem, vi gik p\u00e5 p\u00e5 Hemerkogel. Denne gang mindede det mest af alt om et gigantisk jordskred, og man skulle se sig godt for, hvor man gik.<\/p>\n\n\n\n

Nedad, nedad, nedad og nedad gik det – det var, som om det aldrig fik ende – og da vi endelig var nede, kunne man n\u00e6sten h\u00f8re kn\u00e6ene knirke, s\u00e5 slidte var de.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Men havde de f\u00e5et nok? – Nej, for vi havde jo aftalt, at vi lige skulle til Wiesle en sidste gang inden hjemturen, – og det n\u00e5ede vi skam ogs\u00e5. En perfekt afslutning p\u00e5 et perfekt ophold i Niederthai.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

L\u00f8rdag morgen – tid til afgang. Der blev udvekslet knus, krus og t-shirts, v\u00e6rtsparret vinkede og \u00f8nskede os alle en god hjemrejse.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Op ad formiddagen n\u00e5ede vi Imst, hvor vi skulle have ca. 4 timer til at g\u00e5. Peter havde planlagt en tur i “Rosengartenschlucht” – En fantastisk naturoplevelse, faktisk inde midt i byen. Det var et mini “Grand Canyon”, hvor vandet gennem \u00e5rene havde sk\u00e5ret sig ned gennem klipperne, som her hovedsageligt var af kalk, og derfor temmelig por\u00f8se. Der var anlagt en sti hele vejen gennem slugten, og det var en flot tur. Vi krydsede floden mange gange og hver gang vi rundede et hj\u00f8rne, havde vi en ny og flot udsigt -b\u00e5de frem og tilbage.<\/p>\n\n\n\n

Sikke en afslutning…..<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Allerede ved 17-tiden var vi ved Memmingen, hvor vi skulle have aftensmad p\u00e5 dette hotel – et hyggeligt sted, hvor vi fik et par timer til at g\u00e5, inden turen igen gik nordp\u00e5. Inden l\u00e6nge begyndte m\u00f8rket at falde p\u00e5, og der var udsigt til alle tiders solnedgang<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Smukkere kan det n\u00e6ppe blive. Natten forl\u00f8b roligt, og allerede ved 5-tiden var vi ved “Sluk-efter-kro” i S\u00f8nderjylland, hvor vi fik morgenmad, og hvor de f\u00f8rste allerede forlod selskabet. Derefter gik det “slaw i slaw” op gennem Jylland, og inden vi fik os set om – ja, s\u00e5 var den uge g\u00e5et.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Tak til Ellen og Hans, fordi de fik os med – og tak til Anne Lise og Peter for en herlig tur. Det var en stor oplevelse – og vi gl\u00e6der os allerede til n\u00e6ste \u00e5r…..             <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n


<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

At det, at vi flyttede til Havbakken i 2000 skulle resultere i, at vi ogs\u00e5 fik en masse nye vandreoplevelser, havde vi ikke forestillet os – men s\u00e5dan skulle det ikke desto mindre g\u00e5. Vi kunne jo godt h\u00f8re p\u00e5 Ellen og Hans, at det var nogle sp\u00e6ndende ture, de var p\u00e5, og da chancen … L\u00e6s videre “Niederthai 2002”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-21","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/21","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=21"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/21\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1875,"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/21\/revisions\/1875"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=21"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}