{"id":19,"date":"2020-04-28T14:27:50","date_gmt":"2020-04-28T14:27:50","guid":{"rendered":"http:\/\/kethesbjerg.dk\/?page_id=19"},"modified":"2020-09-20T09:27:51","modified_gmt":"2020-09-20T09:27:51","slug":"mallorca-2011","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/?page_id=19","title":{"rendered":"Mallorca 2011"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

S\u00f8ndag 15.05.11:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Det startede rigtigt godt: Havde sat telefonen til at v\u00e6kke os kl. 3 – kl. 3.15 konstaterede Erik, at den ikke havde givet en lyd fra sig, og vi sprang op af sengen. N\u00e5, der var ingen uoprettelig skade sket – vi havde stadig god tid. En hurtig morgenmad, det sidste pakket, kufferterne l\u00e5st, og afsted mod Billund kl. 4. 200 meter henne ad Vilhelmsborgvej vendte vi om – havde glemt vores kasketter, og det dur jo ikke…<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Turen til Billund forl\u00f8b uden problemer, og der var masser af tid til en kop kaffe og et rundstykke, inden det var tid at checke ind. Det var et meget lille Cimber fly, vi skulle med det f\u00f8rste stykke – der var under 20 passagerer ialt, s\u00e5 der var masser af plads, og snart var vi i M\u00fcnchen. Her fandt vi hurtigt terminal 1, hvor der igen blev checket ind, og vi fik lidt at spise, inden den sidste del af turen startede.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

S\u00e5 er Mallorca i sigte. Der har v\u00e6ret skyer undervejs, men her ser det ud til at v\u00e6re solskin, – og lidt diset.<\/p>\n\n\n\n

Bagagen var heldigvis ogs\u00e5 kommet frem, og snart kunne vi bev\u00e6ge os mod udgangen. Her stod Marco fra Eurohike og ventede p\u00e5 os, og vi blev l\u00e6sset ind i hans kassevogn med vores bagage og alle vores sp\u00e6ndte forventninger. Fra Palma gik det mod Alcudia, hvor vi skulle starte turen. Undervejs fortalte Marco om \u00f8en, og om turen, og vi fik mulighed for at kigge i vandrebeskrivelsen og stille alle de sp\u00f8rgsm\u00e5l, vi havde lyst til.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/a>Da vi var blevet checket ind p\u00e5 Astoria Playa i Alcudia, fik vi de sidste instrukser af Marco – og besked om, at vi i morgen ville blive hentet af Peter, som ville k\u00f8re os ud til startstedet for den f\u00f8rste dags vandring.<\/p>\n\n\n\n

Det var dejligt at komme op p\u00e5 v\u00e6relset, smide skoene, lave en kop kaffe og sidde lige s\u00e5 stille p\u00e5 altanen og lade sig opfylde af forventninger om en sp\u00e6ndende uge.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/a><\/a>Resten af s\u00f8ndagen gik med traveture i byen og ved stranden. Vi var imponerede af de mange blomstrende buske, is\u00e6r Bougainvillea’er, der overalt stod h\u00e6ngende fyldte med r\u00f8de og violette blomster.<\/p>\n\n\n\n

Udrejsedagen er som regel altid lidt anstrengende, og efter en god middag og endnu en tur langs stranden om aftenen, fik vi en enkelt kop kaffe p\u00e5 v\u00e6relset og gik tidligt til ro. Der skulle lige udk\u00e6mpes en kamp med de h\u00f8jst m\u00e6rkv\u00e6rdige hovedpuder, som endte med at blive kylet ud af sengen. Et hjemmelavet alternativ blev strikket sammen, og vi sov trygt og godt hele natten.<\/p>\n\n\n\n

Mandag 16.05.11:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/a>F\u00f8rste vandredag b\u00f8d p\u00e5 en rundtur p\u00e5 Alcudia halv\u00f8en. Efter morgenmaden var der proviantering i det lokale Spar supermarked, hvor vi k\u00f8bte sandwich og masser af vand, og kl. 9.30 blev vi afhentet af Peter. En tysker af \u00e6ldre \u00e5rgang, som nu n\u00f8d sit otium p\u00e5 Mallorca og havde en tjans som “turist-opvarter” for Eurohike.  Mercedes’en var ogs\u00e5 af \u00e6ldre \u00e5rgang, og bagklappen blev holdt p\u00e5 plads af en elastik-strop, men der var soltag, radioen spillede glad musik, og den k\u00f8rte os troligt hver dag ud p\u00e5 nye eventyr.<\/p>\n\n\n\n

Peter fortalte undervejs, bl.a. om de mange skuespillere, fodboldspillere og andre ber\u00f8mtheder, der havde huse i det omr\u00e5de, vi k\u00f8rte igennem. Husene var godt gemt af vejen bag h\u00f8je mure og h\u00e6kke, men vi fik da nogle glimt undervejs.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

S\u00e5 er vi ved startstedet for dagens vandring. I f\u00f8rste omgang s\u00e6tter vi kursen mod et udsigtspunkt, “Penya des Migdia”<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/a><\/a><\/a><\/a>Der lever \u00e5benbart en speciel “Balearisk” race af vilde geder her – stavede vi os frem til ud fra planchen – og det varede da heller ikke l\u00e6nge, f\u00f8r vi fik \u00f8je p\u00e5 de f\u00f8rste. En ordentlig ged!<\/p>\n\n\n\n

Vi bev\u00e6gede os opad og havde snart udsigt ud over vandet. Hvor er det smukt!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/a><\/a><\/a><\/a><\/a>Og vi havde ikke g\u00e5et ret langt, f\u00f8r det gik op for os, at dette her jo sagtens kan byde p\u00e5 lige s\u00e5 mange udfordringer, som n\u00e5r vi g\u00e5r i \u00d8strig. Stien var fin, – meget stenet – og naturen uovertruffen.<\/p>\n\n\n\n

Man kan n\u00e6sten undre sig over, at man kan g\u00e5 her – men vi f\u00f8lte ikke p\u00e5 noget tidspunkt, at det var risikabelt. (N\u00e5r gederne kunne, ka’ vi vel ogs\u00e5…)<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Overalt var der den sk\u00f8nneste udsigt. Det blev lidt diset op ad dagen, og vi havde det meget varmt, mens det gik opad, men efter en god pause p\u00e5 toppen gik vi nedad igen i adstadigt tempo og kom snart tilbage til hovedruten.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Her er vi p\u00e5 vej nedad igen, og der skal stoppes op den ene gang efter den anden og tages billeder, for det er bare s\u00e5 flot!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det var nu godt og vel middag, og vi gl\u00e6dede os til en pause med medbragte sandwich og k\u00f8lig vand. Vi skulle jo bare lige finde et sted at sidde, hvor det ikke bl\u00e6ste for meget – og det blev til en halv times afstikker, f\u00f8r vi fandt STEDET! – Men s\u00e5dan en udsigt er jo ogs\u00e5 alle strabadser v\u00e6rd.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Men uanset hvor dejligt, her var, kunne vi jo ikke sidde her og blomstre hele dagen. Videre m\u00e5tte vi, endnu en “peak” rundes, og snart har vi udsigt ned over den lille bugt igen, hvor vandet er det bl\u00e5este bl\u00e5, man kan t\u00e6nke sig, og der ligger en lille beskyttet strand. Vi var efterh\u00e5nden n\u00e5et hen p\u00e5 eftermiddagen, men vi skulle da lige ned og kigge….<\/p>\n\n\n\n

Det var en meget stejl tur ned til stranden, og helt ned kom vi ikke, for stien var pludselig v\u00e6k, men vi skulle jo ogs\u00e5 op igen, s\u00e5 det gjorde ikke s\u00e5 meget.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Efter den klatretur var det tid til endnu en pause, inden vi begav os ud p\u00e5 den sidste lange str\u00e6kning ned til byen igen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Resten af turen forl\u00f8b uden de store problemer – det skulle da lige v\u00e6re varmen, som blev mere og mere udtalt, jo l\u00e6ngere ned, vi kom, – og ja, benene var vist ogs\u00e5 ved at v\u00e6re lidt \u00f8mme. Men vi n\u00f8d ogs\u00e5 de sidste kilometer – og – ikke mindst – den kolde \u00f8l, vi hentede hos k\u00f8bmanden, da vi var kommet ned til byen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Ahh, kan man s\u00e5 forlange mere?<\/p>\n\n\n\n


Der var samlet god appetit til aftensmaden, og efter endnu en travetur langs strandpromenaden og en kop aftenkaffe p\u00e5 v\u00e6relset gik vi tr\u00e6tte til ro.<\/p>\n\n\n\n

Tirsdag 17.05.11:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Til lykke med de f\u00f8rste 25 \u00e5r! Solen skinnede fra en skyfri himmel, og det kunne kun blive en dejlig dag. Efter et godt morgenm\u00e5ltid fik vi pakket kufferterne og afleveret dem i receptionen. Der blev provianteret hos k\u00f8bmanden, og kl. 9.30 blev vi afhentet af Peter i Mercedes’en.
<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Peter k\u00f8rte os til startstedet for dagens vandring, som var lidt udenfor byen Pollenca. Herfra skulle vi f\u00f8lge den gamle pilgrimsvej mod klostret Lluc, hvor vi skulle bo de n\u00e6ste to n\u00e6tter.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi startede ud i adstadigt tempo – og det holdt vi hele dagen, for det var varmt. F\u00f8rste del af turen gik gennem et omr\u00e5de med masser af olivenlunde og landbrug. Der var en forrygende koncert af fugle, og vi blev enige om, at en sk\u00f8nnere morgensang kunne vi ikke have \u00f8nsket os.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

De \u00e6ldgamle oliventr\u00e6er er rene skulpturer med deres krogede og fr\u00f8nnede stammer. Man kan undre sig over, at der overhovedet er liv i dem, for nogle af dem er n\u00e6sten hule, – men man m\u00e5 forst\u00e5 at besk\u00e6re dem s\u00e5dan, at de stadig kan komme med nye skud. Imponerende er det.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Snart forlader vi det flade land og begiver os opad gennem skoven, hele tiden ad en bred, stenbelagt sti. Nogle steder var den renoveret og behagelig at g\u00e5 p\u00e5, andre steder kunne man godt m\u00e6rke, at tidens tand havde flyttet rundt med stenene, og man skulle holde \u00f8je med, hvor man gik. Det var dejligt at g\u00e5 i delvis skygge, for det blev varmere og varmere.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Undervejs havde vi den sk\u00f8nneste udsigt mod bjergene.<\/p>\n\n\n\n

Inden vi n\u00e5ede den lille by Binifaldo holdt vi frokostpause og sad og n\u00f8d udsigten mens vi spiste den medbragte sandwich.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Landskabet skiftede hele tiden. Nogle gange f\u00f8rte stien os ud af skoven og ud i \u00e5bent landskab, p\u00e5 andre tidspunkter f\u00f8lte man n\u00e6sten, at man gik i en k\u00e6mpem\u00e6ssig have med store tr\u00e6er. Og s\u00e5 var der stendiger overalt. I tusindvis af tons sten stablet i kilometervis af diger. Nogle gange sikkert for at markere et skel, andre gange for at holde p\u00e5 jorden, n\u00e5r det var stejlt.<\/p>\n\n\n\n

Overgangene var af lidt andre dimensioner end dem, vi ser langs vandkrafts\u00f8en i Holstebro…..<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Ved kaffetid fik vi klostret i sigte, og vi gl\u00e6dede os ved tanken om at f\u00e5 smidt st\u00f8vlerne, f\u00e5 t\u00e6erne luftet, m\u00e5ske en kold \u00f8l – eller is – eller begge dele?

<\/a>Vi startede med en \u00f8l p\u00e5 den lille restaurant, som ligger udenfor klostret. Her skulle vi ogs\u00e5 spise, da restauranten p\u00e5 selve klostret \u00e5benbart ikke tilbyder halvpension. Det gjorde absolut ikke noget. Det var et rigtigt hyggeligt sted.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Klostret var imponerende. Vi blev hurtigt checket ind og fandt vores v\u00e6relse for enden af en lang gang. Det blev kun til en kort sightseeing-tur inden aftensmaden, men det kunne vi nok f\u00e5 gjort noget mere ved dagen efter.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi fik en dejlig middag, kaffe og lik\u00f8r. Heldigt, at vi netop denne aften skulle spise et sted, som ikke var fyldt med turister. Det gjorde lige, at man n\u00f8d det ekstra meget. Efter middagen gik vi med en sti, som f\u00f8rte op bag klostret.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

En dejlig aftentur. Vejret var mildt og dejligt, og vi kunne n\u00e6sten f\u00f8le os alene i verden.<\/p>\n\n\n\n

Vi bor p\u00e5 v\u00e6relset, hvor vandrest\u00f8vlerne st\u00e5r i vindueskarmen…..<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

En smuk og imponerende afslutning p\u00e5 en rigtig dejlig dag. – Og vi blev i \u00f8vrigt enige om at tage 25 \u00e5r mere.<\/p>\n\n\n\n

Onsdag 18.05.11:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi var oppe kl. 7.15. Solen skinnede og fuglene sang af fuld hals. Inden morgenmaden, som vi f\u00f8rst kunne f\u00e5 kl. 9 gik vi ned til den lille k\u00f8bmandsforretning, som nu var \u00e5ben, og fik provianteret til dagens tur. Mens vi sad og spiste dukkede b\u00e5de Marco og Peter op, og de fik en kop kaffe, mens de ventede p\u00e5, at vi blev f\u00e6rdige.<\/p>\n\n\n\n

Kl. 9.30 var der afgang med Mercedes’en med retning mod Cuber Stausee, – med flere indlagte pauser undervejs.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

F\u00f8rste pause var ved en lille udsigtsplatform ovenfor denne imponerende kl\u00f8ft. Her var der i tidens l\u00f8b omkommet en del vandrere, der var blevet overrasket af vandmasserne, hvis der var kommet skybrud. Kl\u00f8ften er s\u00e5 stejl og s\u00e5 smal i bunden, at de ikke har haft nogen chance for at slippe v\u00e6k, hvis vandet pludselig steg.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det var et imponerende syn, og vi var langtfra de eneste, der gjorde holdt her. Faktisk var der livlig trafik af b\u00e5de k\u00f8rende og cyklende turister.<\/p>\n\n\n\n

Peter tog s\u00f8lvbryllupsbilledet… Desv\u00e6rre kunne han ogs\u00e5 fort\u00e6lle os, at vejrudsigten lovede regn b\u00e5de torsdag og fredag, – s\u00e5 det var i dag, vi skulle nyde solen og temperaturen ekstra meget. \u00c6rgerligt, men vi kunne jo ikke g\u00f8re andet end at tage d\u00e9n melding til efterretning.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Og derfor gav vi os tid til at g\u00e5 en tur langs med den opd\u00e6mmede s\u00f8, inden vi gik ud p\u00e5 selve dagens rute, som faktisk gik i den modsatte retning. Vi skulle starte fra det samme sted om torsdagen, men hvis det nu ville v\u00e6re d\u00e5rligt vejr, skulle vi lige have udsigten med – og den var betagende.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

N\u00e5, men vi m\u00e5tte tilbage p\u00e5 sporet. De f\u00f8rste godt 3 km skulle vi f\u00f8lge en vandingskanal – og s\u00e5 f\u00f8lte man sig jo straks hensat til Madeira – selvom kanalerne d\u00e9r for det meste var gravet ned.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Solen bagte, og undervejs langs kanalen havde vi den sk\u00f8nneste udsigt ned over en anden Stausee, “Gorg Blau”, hvor vi ogs\u00e5 lige havde v\u00e6ret ude og kigge, da vi k\u00f8rte forbi med Peter. En lille flyver var p\u00e5 vej hen over himlen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Og igen kunne man forundres og imponeres over naturen. Det ser ikke bare ud som om – dette tr\u00e6 vokser faktisk ovenp\u00e5 stenen. R\u00f8dderne fandt vej gennem revner og spr\u00e6kker ned til den smule jord, der var omkring, og kunne \u00e5benbart tr\u00e6kke n\u00e6ring nok op til, at tr\u00e6et har kunnet gro d\u00e9r i \u00e5revis.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Efter at have fulgt vandingskanalen krydsede vi over den og begav os opad gennem egetr\u00e6sskoven. Iflg. beskrivelsen “holm oak” – jeg ved ikke, om det er en speciel Mallorca-eg, men den havde meget sm\u00e5 blade og lignede ikke meget vores danske egetr\u00e6er. Men turen var sk\u00f8n, selvom sveden sprang, mens vi asede os opad p\u00e5 den meget stenede sti.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

S\u00e5 har vi n\u00e5et det f\u00f8rste pas p\u00e5 dagens vandring, “Massanella”, og vi finder et sted, hvor der er l\u00e6, hvor vi kan sidde og nyde vores sandwich og udsigten samtidigt. Her er godtnok ingen snekl\u00e6dte tinder, men man f\u00f8ler sig alligevel p\u00e5 toppen af verden.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Der skal lige noteres et par stikord, s\u00e5 vi kan huske, hvor vi har v\u00e6ret, n\u00e5r engang vi kommer hjem igen. Men videre skal vi, for vi skal n\u00e5 endnu et pas, inden det for alvor g\u00e5r nedad igen mod Lluc.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/a><\/a>Og nedad g\u00e5r det – og opad igen over Peak Galileu – og pludselig st\u00e5r vi ved starten p\u00e5 den ny-renoverede pilgrimssti, som skal f\u00f8re os ned til Lluc. Tjah, hvad skal man sige? – Den kinesiske mur i mini-format, eller? I hvert fald et imponerende stykke anl\u00e6gsarbejde.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Der var stadig et godt stykke ned, men vi n\u00f8d turen og udsigten undervejs i fulde drag. Og en iskold \u00f8l var velfortjent og yderst tiltr\u00e6ngt, da vi n\u00e5ede “vores” restaurant udenfor klostret sidst p\u00e5 eftermiddagen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/a>Det var dejligt at f\u00e5 st\u00f8vlerne af, og efter et tiltr\u00e6ngt bad var det tid til at g\u00e5 op til restauranten igen og lade os opvarte og f\u00e5 en dejlig middag<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Efter middagen gik vi igen op til korset og n\u00f8d solnedgangen. En perfekt afslutning p\u00e5 en perfekt dag, 25 \u00e5r og \u00e9n dag….<\/p>\n\n\n\n

Torsdag 19.05.11:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Tidligt oppe og f\u00e5 pakket og afleveret bagagen, inden vi g\u00e5r til restauranten for at f\u00e5 morgenmad. Peters forudsigelse om regn er ikke g\u00e5et i opfyldelse – endnu, i hvert fald. Det er godtnok overskyet, men t\u00f8rt og lunt. For en sikkerheds skyld har vi dog pakket regnt\u00f8jet i rygs\u00e6kkene, s\u00e5 vi er forberedt p\u00e5 lidt af hvert.<\/p>\n\n\n\n

Efter morgenmaden gik vi udenfor og ventede p\u00e5 Peter. Og ventede, og ventede….. til sidst ringede vi til Marco og spurgte, om der var noget galt – han kunne fort\u00e6lle, at Peter var forsinket – ca. \u00bd time, men at han snart ville v\u00e6re der. I \u00f8vrigt havde tjeneren i restauranten f\u00e5et besked p\u00e5 at sige det til os – men det havde han ikke gjort…<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Den halve time blev til en hel, og til n\u00e6sten halvanden, inden Peter endelig dukkede op. Han havde v\u00e6ret p\u00e5 hospitalet og f\u00e5et sin skulder unders\u00f8gt. Den havde givet ham s\u00f8vnl\u00f8se n\u00e6tter det sidste halve \u00e5r, og nu var der endelig h\u00e5b om, at han kunne f\u00e5 den opereret. Okay, det forklarede jo sagen – men vi var lidt \u00e6rgerlige over, at vi ikke bare lige havde f\u00e5et besked – s\u00e5 kunne vi jo have g\u00e5et en tur imens, i stedet for bare at st\u00e5 og vente….<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

N\u00e5, det var jo synd for manden, og det d\u00e5rlige hum\u00f8r holdt da heller ikke ret l\u00e6nge.<\/p>\n\n\n\n

Vi blev igen k\u00f8rt op til Cuber Stausee, hvor dagens vandring skulle begynde. Det var stadig t\u00f8rvejr, og man kunne endda ane et stykke bl\u00e5 himmel i horisonten. Det var desv\u00e6rre ikke d\u00e9n vej, vi skulle, men vi kunne da h\u00e5be, at det ville indhente os ;o)<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi fulgte s\u00f8en rundt og havde ikke g\u00e5et ret l\u00e6nge, f\u00f8r vi m\u00f8dte et underligt syn. En flok m\u00e6nd, der havde travlt med at vaske og polere en bil ude midt i ingenting!!?? Det viste sig at v\u00e6re en ny Audi (et-eller-andet), som skulle fotograferes eller filmes. Bilen havde tyske nummerplader p\u00e5, og vi snakkede om, at det da ville v\u00e6re nemmere at finde nogle bjerge p\u00e5 fastlandet at fotografere den sammen med, frem for at skulle transportere den til Mallorca, – men hvad ved vi om bilreklamer? (ud over, at de kan friste m\u00e6nd i alle aldre)
<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi fulgte vejen et stykke, derefter en sti, som krydsede vejen nogle gange, indtil vi n\u00e5ede passet L’offre. Herfra havde vi en flot udsigt tilbage mod s\u00f8en.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/a>Vi fandt et sted, hvor der var l\u00e6 for bl\u00e6sten og fik vores frokost, inden vi fortsatte med stien og begyndte turen nedad mod kysten og Port de Soller, hvor vi skulle bo de n\u00e6ste to n\u00e6tter.<\/p>\n\n\n\n

De halvanden time, hvor vi havde st\u00e5et og ventet p\u00e5 Peter gjorde, at vi undlod at tage turen op til Es Cornador, som ellers var en del af dagens vandring. Himlen s\u00e5 lidt truende ud ind imellem, og vi ville ikke risikere at blive fanget af et regnvejr deroppe, s\u00e5 vi fortsatte i stedet med stien nedad.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det var absolut en imponerende natur, vi bev\u00e6gede os i. Udsigten var fantastisk, og der blev holdt mange sm\u00e5 pauser undervejs nedad.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/a><\/a><\/a>Igen var vi imponerede over de kilometervis af stendiger, som var bygget p\u00e5 bjergsiderne. Overalt, hvor der kunne findes en kvadratmeter jord, var den beskyttet af et dige, og der var plantet oliventr\u00e6er. De \u00e6ldste af dem var rene skulpturer. \u00c9t sted, hvor vi gik, var klipperne n\u00e6rmest bl\u00e5lige, iblandet lidt brune striber<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Efterh\u00e5nden, som vi kom l\u00e6ngere nedad afl\u00f8stes oliventr\u00e6erne af appelsin- og citrontr\u00e6er – h\u00e6ngende fyldte med modne frugter.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Temperaturen var omvendt proportional med antallet af h\u00f8jdemeter, og vi svedte bravt og havde l\u00e6nge fablet om den kolde \u00f8l, vi tr\u00e6ngte til. Men da vi kom forbi et sted, hvor et par unge tyske turister stod og s\u00e5 salige ud over et glas friskpresset appelsinjuice m\u00e5tte vi pr\u00f8ve det i stedet. Og det fortr\u00f8d vi absolut ikke! 8 solmodne appelsiner i et glas juice, n\u00f8jj, hvor det smagte!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

S\u00e5ledes vederkv\u00e6get fik benene ny energi, og vi fortsatte gennem de smalle gader i Biniaraix. Byen virkede totalt udd\u00f8d, men vi blev enige om, at de sikkert holdt siesta.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/a>Da vi n\u00e5ede til Soller var der da ogs\u00e5 masser af mennesker – n\u00e6sten for mange… Vi fandt hurtigt stedet, hvorfra vi skulle tage “Tram’en” til Port de Soller. Det var lige i centrum af byen, og der var et menneskemylder uden lige. Vi kunne godt se, at det ville blive sv\u00e6rt at f\u00e5 plads p\u00e5 tram’en, men vi var nu ogs\u00e5 ved at v\u00e6re modne til at se et hotelv\u00e6relse og f\u00e5 benene opad for en stund.<\/p>\n\n\n\n

Vi blev enige med et par unge danskere, som vi havde m\u00f8dt hveranden dag (de og deres familie var p\u00e5 samme tur som vi, blot var de \u00e9n dag foran os hele tiden) – at vi splejsede om en taxi til Port de Soller, og som sagt, s\u00e5 gjort. Vi blev sat af t\u00e6t p\u00e5 Hotel Eden, som skulle v\u00e6re vores basis de n\u00e6ste par dage.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/a>Ah, det var godt at f\u00e5 smidt st\u00f8vlerne, f\u00e5 t\u00e6erne ud i fri luft, og f\u00e5 en tiltr\u00e6ngt kop kaffe.<\/p>\n\n\n\n

Vi kunne selvf\u00f8lgelig ikke sidde stille ret l\u00e6nge, s\u00e5 resten af eftermiddagen gik vi strandpromenaden tynd. En hyggelig by med masser af liv omkring marinaen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Efter middagen m\u00e5tte vi igen ud og trave langs vandet og nyde den smukke solnedgang. Endnu en dejlig dag – morgenens forsinkelse var glemt, vejret endte med at arte sig p\u00e6nt, og vi gl\u00e6dede os til fredagens oplevelser.<\/p>\n\n\n\n

Fredag 20.05.11:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Op kl. 7 og efter et solidt morgenm\u00e5ltid og proviantering var vi klar til at blive samlet op kl. 9.30. I dag var Peter der p\u00e5 slaget.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
OLYMPUS DIGITAL CAMERA<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Og hvilken herlig morgen: sol fra en skyfri himmel. Vi skyndte os at pakke regnt\u00f8jet v\u00e6k i kufferten og n\u00f8jedes med en tr\u00f8je, kasketten, og proviant til dagens vandring i rygs\u00e6kken.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det var en flot k\u00f8retur til Deia, hvor vi sagde farvel og tak til Peter. Vi besluttede os for at g\u00e5 en lille tur i byen, inden vi ville finde dagens rute. Vi havde set en artikel i Jyllands Posten, netop om Deia, som blev betegnet som “Det \u00e6gte Mallorca” – og det var absolut en rigtig hyggelig by, med smalle, stejle gader og en fred og ro, som man ikke finder i turistbyerne.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Men du godeste, hvor var det varmt. Luften stod simpelt hen stille i de smalle gader, s\u00e5 inden l\u00e6nge begav vi os p\u00e5 vej ad stien ud mod kysten, hvor vi h\u00e5bede p\u00e5, at der ville v\u00e6re mere luftigt.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det f\u00f8rste, vi fik \u00f8je p\u00e5, da vi n\u00e6rmede os kysten, var “Hans’s sted” – en ydmyg bev\u00e6rtning helt ude p\u00e5 klipperne – det var s\u00e5dan set ikke til at se, at det var en restaurant, men de lokale vidste det nok, og vi andre havde jo ogs\u00e5 f\u00e5et fif’et, s\u00e5 vi entrede terrassen og bad om et par glas friskpresset juice. Og her sad vi og n\u00f8d udsigten en times tid, inden vi gik videre langs kysten.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Hold da helt op, hvor var det en fantastisk flot tur. Solen skinnede, s\u00e5 det var en fryd, vandet var turkisbl\u00e5t og udsigten undervejs var til at falde i svime over.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/a><\/a>Det var lidt sv\u00e6rt at f\u00f8lge sporet, for vinterstormene tager af og til en ordentlig bid af kysten, hvorefter der bliver anlagt nye stier, s\u00e5 nogle gange ender stien ved klippekanten, og der er kun det lodrette fald ned til vandet, andre steder f\u00f8res man l\u00e6ngere ind i landet. P\u00e5 et tidspunkt skulle vi forlade sporet og begive os ind mod en h\u00f8jereliggende sti, men vi havde nok for travlt med at nyde udsigten, for i hvert fald befandt vi os pludselig meget l\u00e6ngere henne ad kysten, end vi skulle have v\u00e6ret. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Den f\u00f8rste times tid gik det meget godt, – vi kom af og til forbi en varde, s\u00e5 vi m\u00e5tte jo da stadig v\u00e6re p\u00e5 stien, men det blev efterh\u00e5nden lidt for halsbr\u00e6kkende, og vi blev enige om, at vi nok hellere m\u00e5tte s\u00f8ge v\u00e6k fra kysten. Det ville jo ikke tjene noget form\u00e5l at komme til skade p\u00e5 den sidste vandredag, – og vi m\u00e5tte ogs\u00e5 erkende, at der var l\u00e6nge imellem, at der kom mennesker forbi, – s\u00e5……<\/p>\n\n\n\n

Vi drejede af, og der gik da heller ikke s\u00e5 lang tid, f\u00f8r vi kom til noget, der kunne minde om en vej. Lidt efter dukkede der ogs\u00e5 huse op, og efter endnu et stykke tid kunne vi begynde at h\u00f8re biler. Vi asede opad – det var stejlt, stejlt, stejlt – og bagende hedt, og endelig n\u00e5ede vi op til den asfalterede vej, hvorfra vi havde kunnet h\u00f8re trafikken. Vi gik lidt – f\u00f8rst til den ene side, s\u00e5 til den anden side – og fandt ud af, at stedet hed Alconasser. Der var et par busstoppesteder, og hvis alt andet glippede, kunne vi da tage bussen tilbage til Soller. Vi blev dog enige om at g\u00e5 et lille stykke op ad vejen og se, hvad der gemte sig om det n\u00e6ste hj\u00f8rne – og pludselig var der et skilt, der viste en pilgrimsrute til Soller! – Den tager vi! ;o)<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Nu var vi p\u00e5 sporet igen, og hum\u00f8ret steg en tand. Vi havde faktisk snakket om, at vi om aftenen ville g\u00e5 en tur ud til fyrt\u00e5rnet p\u00e5 pynten udenfor byen, men nu kunne vi se, at vi faktisk kunne f\u00f8lge stien bag om byen og derud, – s\u00e5 det gjorde vi da!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Snart er kysten i sigte igen, og det var faktisk en rigtig fin tur.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Og for at det ikke skal v\u00e6re l\u00f8gn, st\u00f8der vi igen p\u00e5 Audi reklame-holdet og deres nyvaskede bil, denne gang med fyrt\u00e5rnet som baggrund. (Vi har faktisk lige set et billede i det sidste nr. af Motor, som er taget af bilen med Port de Soller som baggrund)<\/p>\n\n\n\n

Det bl\u00e6ste en halv pelikan herude, s\u00e5 vi begav os stille og roligt tilbage mod byen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Et blik ind over byen. Smukt er det.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Da vi n\u00e6rmede os byen, fik vi \u00f8je p\u00e5 denne flok geder, som gik p\u00e5 vejen op til nogle huse, der l\u00e5 l\u00e6ngere oppe. Pludselig tog pokker ved dem, og de ville bare ned – og n\u00e5r man er ged, er der ingen grund til at f\u00f8lge vejen, nej, vi tager da bare klippev\u00e6ggen……<\/p>\n\n\n\n

Vel nede i byen igen fik vi os endnu et glas friskpresset juice, inden vi gik det sidste stykke hen til hotellet.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Efter et tiltr\u00e6ngt bad, et n\u00e6sten lige s\u00e5 tiltr\u00e6ngt aftenm\u00e5ltid m\u00e5tte vi lige endnu en tur langs vandet og nyde solnedgangen, inden det var tid til en kop kaffe og p\u00e5 hovedet i seng.<\/p>\n\n\n\n

L\u00f8rdag 21.05.11:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Sidste vandredag – hvor er ugen dog blevet af?<\/p>\n\n\n\n

Op kl. 7. Vejret er igen til UG. Et solidt morgenm\u00e5ltid, og s\u00e5 f\u00e5r vi pakket f\u00e6rdigt og checker ud. Kufferterne lader vi st\u00e5 – Peter kommer p\u00e5 et eller andet tidspunkt i l\u00f8bet af dagen og henter dem og bringer dem til hotellet i Palma.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n



<\/a><\/a>Vi tager med tram’en kl. 9.30 mod Soller. Toget blev snart stuvende fyldt med b\u00e5de lokale og turister, og der var en snakken og et leben overalt.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/a>Da vi ankom til Soller steg vi af toget lige midt i et k\u00e6mpem\u00e6ssigt marked. Der var ikke det, der ikke var til salg.<\/p>\n\n\n\n

Vi gik rundt og kiggede, om der var noget, vi ikke kunne undv\u00e6re, og satte derefter kursen mod baneg\u00e5rden, hvor vi skulle med “det rigtige” tog til Palma.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det var nu stadigv\u00e6k et tog af \u00e6ldre dato, dog med lidt mere komfort end tram’en, og her var god plads, s\u00e5 vi kunne begge to f\u00e5 en vinduesplads og sidde og nyde udsigten undervejs.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Et sidste kig mod bjergene, inden vi lander p\u00e5 baneg\u00e5rden i Palma og pludselig befinder os i en heksekedel af en by. Det er bagende varmt, og vi har ikke den store lyst til at vade rundt i gaderne, s\u00e5 vi s\u00e6tter straks kursen mod vandet, hvor der forh\u00e5bentlig er lidt brise. Vi skal f\u00f8lge kysten n\u00e6sten 14 km hen til hotellet, s\u00e5 det er da stadig lidt af en travetur<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det er ikke noget problem at regne ud, i hvilken retning lufthavnen ligger, for vi kan bare f\u00f8lge flyene, der kommer dumpende ned fra himlen med f\u00e5 minutters mellemrum. Vort hotel ligger ikke langt fra lufthavnen, s\u00e5 det \u00e9r d\u00e9n vej….<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"
OLYMPUS DIGITAL CAMERA<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

14 km er faktisk langt i 30 graders varme, p\u00e5 asfalt\/fortov. Undervejs holder vi pause p\u00e5 et lille cafeteria, hvor vi f\u00e5r en salat og en kold pilsner, ahh, det g\u00f8r godt.<\/p>\n\n\n\n

Kl. 15.45 ankommer vi til hotellet, som er k\u00e6mpestort! Bagagen er ankommet, og vi finder hurtigt vort v\u00e6relse og f\u00e5r brygget en tiltr\u00e6ngt kop kaffe. Fra altanen er der udsigt – ikke direkte til stranden, men vi kan dog se den – og igen masser af fly, der lander og letter fra lufthavnen.<\/p>\n\n\n\n

Efter et dejligt bad og en god middag g\u00e5r vi en lang tur langs vandet, inden vi finder tilbage til v\u00e6relset og f\u00e5r brygget feriens sidste kaffet\u00e5r, som nydes p\u00e5 altanen, indtil det bliver for k\u00f8ligt at sidde udenfor.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Inden sengetid f\u00e5r vi lige kufferterne re-organiseret, s\u00e5 det er nemt at pakke f\u00e6rdigt n\u00e6ste morgen.<\/p>\n\n\n\n

Det er den f\u00f8rste og eneste nat p\u00e5 turen, hvor der er larm p\u00e5 hotellet. En flok unge mennesker kan vist ikke finde ud af, hvor de bor, men hen p\u00e5 morgenen falder der dog ro p\u00e5…<\/p>\n\n\n\n

S\u00f8ndag 22.05.11:<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Op kl. 7 – morgenmad kl. 8 – og vi har ikke travlt, for vi skal f\u00f8rst flyve kl. 13.55, s\u00e5 inden vi pakker det sidste og k\u00f8rer til lufthavnen er der tid til endnu en travetur langs vandet.<\/p>\n\n\n\n

<\/a>Det er stadig sol, sommer, strand og vand, og lidt vemodigt, at turen nu er slut, men s\u00e5dan er det jo, og vi har haft en dejlig uge med masser af oplevelser, god motion, tid til eftertanke, har nydt hinandens selskab og er enige om, at det var lige s\u00e5dan, vi gerne ville fejre vort s\u00f8lvbryllup.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/a><\/a><\/a>Turen hjemad forl\u00f8b uden problemer. Det meste af vejen var det overskyet, men vi fik da lige et glimt af Alperne, da vi fl\u00f8j ind over fastlandet. Ja, og s\u00e5 kan man jo allerede begynde at gl\u00e6de sig til at skulle afsted igen. Ank. Billund 20.15 – bagagen var der s\u00f8r’me ogs\u00e5, bilen liges\u00e5, og kl. 22.00 landede vi p\u00e5 Havbakken og kunne konstatere, at det nu slet ikke var s\u00e5 ringe endda at v\u00e6re hjemme igen……
<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

S\u00f8ndag 15.05.11: Det startede rigtigt godt: Havde sat telefonen til at v\u00e6kke os kl. 3 – kl. 3.15 konstaterede Erik, at den ikke havde givet en lyd fra sig, og vi sprang op af sengen. N\u00e5, der var ingen uoprettelig skade sket – vi havde stadig god tid. En hurtig morgenmad, det sidste pakket, kufferterne … L\u00e6s videre “Mallorca 2011”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-19","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/19","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=19"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/19\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2231,"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/19\/revisions\/2231"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kethesbjerg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=19"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}