Fredag 14.januar 05: Endelig oprandt dagen. Bilen var efter behørig betaling til told og skat blevet frigivet, en autotrailer var lejet, og Asbjørn, som (om muligt?) er endnu større MG-entusiast end Erik, havde lovet at tage med som moralsk og praktisk opbakning.

Vi fandt vognmandsforretningen uden problemer, og blev vist ned til en stor hal, hvor bilen stod. Spændingen blev udløst, og de to herrer gik straks i gang med besigtigelsen. Bilen lever umiddelbart op til det, vi var blevet lovet via internettet, - det er jo lidt spændende, når man køber en sådan ting udelukkende på basis af fotografier og en telefonsamtale.....

Efter den første inspektion fik vi bilen læsset på traileren, og hjemad gik det. Vejret var flot, og vejene var ved at være tørre, så forholdene kunne næsten ikke være bedre.

Vel hjemme på Havbakken - jah, vi ta'r lige et ekstra kik, det ku' jo være, der var noget, vi havde overset.....
Og sandelig, om ikke de fik den startet og kørte en tur i skoven, inden det fik ende....
Velkommen til Havbakken - nu ved Erik, hvad han skal lave i mange, mange timer fremover, det bliver et spændende projekt at komme i gang med.  

               
Lørdag 15.januar 05: Den skulle lige startes igen i dag, så vi kunne få et billede af en kørende bil. Nu begynder arbejdet, så der går jo nok mange måneder, inden den kommer ud at køre igen.....
 

Torsdag 27.januar 05: Demonteringen er i fuld gang, og det har vel - indtil videre - ikke givet de helt store overraskelser. En lille skævhed i chassis-rammen var nok det værste, men dog ikke værre, end at det nok kan laves. Skærmene er afmonteret, og i week end'en går turen til Ikast, hvor der skulle være én, som kan rette buler ud - enkelte spor har tiden trods alt sat på en 51-årig....
Derudover har vi været ved at undersøge muligheden for at få vognen forsikret, mens renoveringen står på - vi afventer svar fra forsikringsselskabet. Vi har desuden sendt en e-mail til Mike Collingburn i England, som laver sædebetræk m.m. for at få et tilbud, ligesom vi har sendt en ansøgning om udstedelse af en "dåbsattest" for bilen til http://www.heritage-motor-centre.co.uk/archive/certificate/default.htm - det koster 28 £ - men så har man til gengæld alle de originale data om bilen, baseret på den første registrering af chassis-nr. m.m.

Søndag 13.februar 05: Hm, tjah, - i dag er det et år siden, den grønne passat blev torpederet på Struervej, og vi troede aldrig, den blev til bil igen - det gjorde den i øvrigt, - er set flere gange i Holstebro og omegn.

I dag er det en helt anden bil, Erik spekulerer på, om bliver til bil igen - her er den næsten klædt af til skindet - nu er vi ved at være inde ved hjertet, og snart skal genopbygningen i gang. Spændende!!!

Lørdag 19.februar 05: Hvordan i alverden bærer man sig ad med at gøre sådan en tank ren - altså indeni? Det var jo rart, hvis man lige kunne vende vrangen ud - men den går ikke.
Flere kreative ideer har været kastet i luften - vi må se, hvad der skal prøves - og om det lykkes.

Søndag 27.februar 05: Så mangler der ikke mange skruer, før karrosseriet er totalt adskilt. Jerndelene skal sandblæses, inden de skal males.
En del af de forkromede dele har også været igennem "evalueringen" - og er blevet sendt til "af-kromning" - hvorefter de skal forkromes igen.

Lørdag 5.marts 05: Yes! - nu begynder det at gå den rigtige vej - jerndelene til karrosseriet er kommet hjem fra sandblæsningen, og de bliver grundet, så rusten ikke når at få fat.



Lørdag 12.marts 05: Motoren løftes over på en dertil indrettet vogn lavet af en palle og 4 hjul, så den kan trilles rundt i værkstedet - til dér, hvor der nu er plads. Nu er kareten efterhånden skilt ad i så mange dele, at der ikke er mange ledige kvadratcentimeter i garagen.

Lørdag 19.marts 05: Stellet renses for gammel olie og andet skidt - der sidder et grundigt lag over det hele, og det er beskidt arbejde - men det skal jo gøres...

Mandag 28.marts 05: Så er det sket - sidste skrue er afmonteret, og chassis-rammen skal pudses. Den skal også en tur til en MG-doktor, der skal forsøge at rette den op - den er ca. 1½ cm skæv, - så det.....
 

Torsdag 17.april 05: Hjemkommet fra doktoren - som ny igen - ingen skævheder - så hvis vi andre kan være lige så lige, når vi er i samme alder, ja så var det såmænd ikke så galt. Nu er vi klar til at begynde med noget af det sjove. Har just fået første sending reservedele fra Moss i England, - bl.a. de træstykker, som nødvendigvis måtte udskiftes - det bliver spændende at se, hvordan det passer.

Lørdag 28.maj 05: Så er diverse dele kommet hjem fra "af-kromning" - nu skal der pudses til den store guldmedalje, inden delene igen skal forkromes. Bortset fra det er tiden gået med rengøring af en masse småting - og en del ærgelser over, at trædelene, som kom fra Moss i England, ikke passer. Vi har en livlig korrespondance med deres tekniske afdeling pr. e-mail. Tilsyneladende er vi de første, der har haft sådanne problemer - iflg. dem - men det lyder nu lidt mærkeligt. Vi må se, hvad de kommer frem til - vi har givet udtryk for, at vi forventer at få nogle nye dele - der passer. Desuden har vi langt om længe fået lavet listen over, hvad vi yderligere skal have hjem af små-dele for at kunne ende med en hel bil. Ordren er sendt og afventer bekræftelse.

Den smule tid, der er blevet tildelt "projektet" i denne måned er hovedsageligt gået med rengøring - det tager faktisk ret lang tid at rense 51 års olie, skidt og snavs af diverse dele
Men det bliver gjort - og gjort godt! Derudover korresponderer vi stadig med Moss i England om de famøse træ-dele. Sidste nyt er, at de har bedt os om at sende billederne, som vi havde sendt med som dokumentation for de forkerte mål, én gang til. Tjah, - så kan man jo trække den endnu et par dage, inden man bliver aftvunget et svar. Ikke nogen særlig god kundeservice. Til gengæld landede vores seneste ordre den 30. juni, og vi har brugt lang tid på at kontrollere og dobbeltchecke, så vi er sikre på, at vi har fået, hvad vi har bestilt.
Nå-jo, der har da også været tid til at male lidt, selvom "mester" selv ikke er helt tilfreds med resultatet. Men mon ikke han kan lære at leve med det?.....

Den står stadig på rengøring, rengøring og atter rengøring. - Og så har vi sandelig hørt fra Moss igen vedr. trædelene - deres leverandør har lovet, at hvis vi sender de gamle, originale dele til dem - sammen med de nye dele, som ikke passer - ja, så vil de lave nøjagtige kopier af de gamle dele - uden beregning. Tålmodighed lønner sig alligevel. Pakken blev sendt den 25. juli, og vi har fået bekræftet, at man har modtaget den og at delene er gået videre til leverandøren. Jah, og så skal vi jo nok væbne os med tålmodighed igen....

Og ventetiden kan man jo så bruge til at drømme lidt - vi kørte til Ringkøbing den 29. juli og kiggede på alle veteranerne, som havde deltaget i Ringkøbingløbet - heriblandt et par MG'ere - og det er faktisk sådan, den gerne skulle komme til at se ud, når engang alle delene er samlet igen

Så er turen kommet til køleren, som også har fået den helt store tur, og nu fremstår som (næsten) ny.

Lørdag den 13. august: køleren trykprøves, og imens pudses der til den store guldmedalje......

Lørdag 27. august: Alle løsdelene til køleren er nu pudset og rengjorte med manér, og nu satser vi på, at det bliver male-vejr i morgen, så han kan få dem grundet, inden de bliver røde af rust igen. I mellemtiden har vi faktisk fået besked fra Carl Ord hos Moss i England, at de nye træ-dele er færdige - så nu venter vi med spænding på at modtage dem - og se, om de passer.

Søndag 11.september: Det skønne sensommervejr udnyttes til at få køleren givet en gang grundmaling, - og lidt senere en gang sort - så nu er den som ny.

Vi har forlængst modtaget de nye træstykker, og nu er det spændende, om de passer. Der prøves og prøves igen og igen. Det er "nøj med nøj ved" - Da bilen i sin tid blev bygget, lavede man først træ-skelettet, og dernæst tilpassede man metaldelene - nu skal det gøres omvendt, og det er slet ikke så nemt. Men lur mig, om ikke det ender med at lykkes....

14.oktober - kunne han endelig hente chassisrammen hos maleren. Nu er den sandblæst, grundet og malet, så nu er der sådan set ikke flere undskyldninger for at komme i gang - for alvor.....

23.oktober - og det sker i dag - godt og vel et år efter, at det hele startede. Efter først at have ledt hele garagen igennem 2 gange for at finde de bolte, som han selvfølgelig lige skulle bruge nu, er de første dele monteret: 2 stk. "bulkhead foot" - (iflg. leksikonnet) - hvad beskrivelsen er på dansk må stå hen i det uvisse, men indviede ved sikkert, hvad de bruges til. Hovedsagen er: nu er vi i gang - fra nu af kan det kun gå én vej. Jubiiii....

Ja, det er sandelig ikke fordi han har ligget på den lade side siden oktober, - men der har stået træ-arbejde, tilpasning, justering, slibning, pudsen og nussen på programmet. Noget, der ikke sådan er til at beskrive pr. foto, så det er ikke blevet til så meget "billeddokumentation" - men helt slipper han ikke.....

Efter konsulentbesøg, diverse justeringer og tilretninger, - et enkelt nyt problem (så længe de da bare kommer ét ad gangen....) erklærede han sig langt om længe tilfreds med træ-opbygningen. OG DOG!, det kan godt være, der liiige er en enkelt ting til, der skal laves om - men SÅ skal vi også videre i teksten.....

Lørdag 14.januar 06: Det er i dag nøjagtigt et år siden, MG'en blev afhentet i Brabrand. Endelig står træ-delen af karosseriet færdigt, nymalet, slebet, pudset, tilpasset, udvidet og afkortet efter behov og sammenføjet efter alle kunstens regler - alle genvordigheder er glemt (næsten) og Erik glæder sig til at komme i gang med næste punkt på dagsordenen: plader!

Søndag 15.januar 06: Nu begynder det pludselig at ligne noget! Indtil videre er det gået uden de store problemer, - gad vide, hvornår næste "udfordring" viser sig?

Lørdag 25.februar 06: Udfordring? - jo, tak. Sådan en dør til en MG TF skal af og på ca. 50 gange, inden den passer. Hængslerne skal justeres, bøjes, tilpasses, skældes ud og prædikes for - det er lidt andet end at justere en låge i et Invita køkken..... men lur mig, om ikke det lykkes til sidst.

Søndag 5.marts 06: Så, nu sidder de der, og de passer! Og torpedopladen er også monteret. Fruen har selvfølgelig spurgt, hvorfor det hedder en torpedoplade, da torpedoer normalt er noget, hun forbinder med 2. verdenskrig og u-både - eller en uheldig kaptajn på en vis Peder Skram, men den forklaring må hun vente med......

Søndag 12.marts 06: Nå, hvad har vi så? Nu begynder det jo ligefrem at ligne en bil, og monteringen af disse to gik faktisk uden de store problemer - der må være noget, han har glemt!!! Og dog - man har vel også lov til bare at være heldig engang imellem?

Pinligt! - Ikke ét billede er der blevet taget i denne måned. Der er heller ikke sket det helt store på projektet, men alligevel! Slendrian!!

Asbjørn kommer forbi i TF'en - hvor er den flot! Sådan kommer vores (forhåbentligt) også til at se ud engang med tiden. Erik får lov at køre en tur, og én tur mere - med fruen - så er hun også solgt til stanglakrids!

Og hun, som troede, at han ikke kunne finde mere at slibe på. Tsk, tsk, Ork jo, der er meget endnu, - så der slibes, og grundes, én af de dage, hvor solen rigtigt skinnede, og man kunne nyde at stå ude.

St. Bededag - 12. maj - var der "Autojumble" i Gjern - vi var der, Asbjørn og Ejvind var der, med hver deres flotte TF, - og rigtigt mange andre var der. Vejret var dejligt, og der blev snakket, udvekslet erfaringer, beundret og fortalt, stiftet nye bekendtskaber, og hilst på de lokale klubfæller.

20. maj - nu kender vi det danske forårsvejr igen, så den står på indendørs sysler. Den ene bagskærm driller, og har faktisk gjort det længe. Der bankes, svejses, bankes igen, bandes, bankes og sandsynligvis ender det med, at den bliver, som den skal være.....

19. juli - tanken er fundet frem igen og skal nu have den helt store tur - udvendigt. Der slibes, tørres af, slibes igen - vurderes - og slibes endnu lidt. Efter tanken er det dørenes tur - indvendigt. Også de får den store omgang, så de er klar til grunding

17. september: Tro endelig ikke, at arbejdet har ligget stille i august - absolut ikke! - Tværtimod! - Men der har nu ikke været så meget at tage billeder af - programmet har stået på afslibning, grunding og maling - og som det fremgår, er der faktisk mange dele, der har været igennem processen. Det tager lang tid, når det nu skal være 113% - og det skal det jo.....

Vi kender en mirakelmager! Jo - venstre bagskærm, som har voldt så mange kvaler, passer nu - næsten bedre end den højre! - Da man prøvede at stille de to skærme op ved siden af hinanden viste det sig, at der var mere end 4 cm's forskel, - så ikke underligt, at det kneb med at få den til at passe. Det tog 7 timers banken, før den var på plads, men nu er den også helt perfekt!

Ja, og så har vi endelig langt om længe hørt fra Collingburn i England - ham, som vi gerne vil have til at levere sæder, beklædning m.m. - kort sagt, alt det indvendige i bilen. Vi skrev til ham i februar 2005, og pludselig for 14 dage siden, kom der et brev med nogle farveprøver og en prisliste. Så nu hager vi os fast og bestiller det, vi skal bruge. Om vi så skal have det til at stå i et årstid, inden det bliver monteret, betyder mindre. Så de gamle sæder bliver skilt ad, så vi kan konstatere, om skelettet er i orden - der skulle lige svejses lidt - og gøres lidt rent, men så er de også klar til at få nyt liv.

Sådan så det pæneste af sæderne ud, inden vi begyndte at skille dem ad. Det var kapok og mika-nika-nik, så det gjorde noget (et udtryk fra vores barndoms børne-udsendelser i fjernsynet, såvidt jeg husker - det er rigtigt mange år siden....)

Så er de klar til at genopstå som nye røde sæder til en nyrenoveret MG TF, forstå det hvem der kan

Der er ikke grænser for, hvor mange skruer, bolte, beslag, dimser, dippedutter og dingenoter der findes på en MG TF. Mere rengøring, slibning, pudsning og registrering, inden alt er klart til at blive sendt til galvanisering.

Og så til noget af det mere spændende: Klar til at lave nye bundplader. Det er tørvejr, så saven slæbes ud af garagen, - men helt færdig blev han ikke - det blev tidligt mørkt, - og desuden manglede der selvfølgelig en kvart m2 plade..... På den igen!

Så er første portion galvaniseret - så flot som nyt! Vi går i øvrigt og venter på forsendelsen fra Collingburn. Det er længe siden, han faxede, at nu var han klar til at sende - men der skete ikke rigtigt noget, så vi var ved at blive bekymrede for, om pakken var forsvundet. Men da vi forsigtigt spurgte, om han havde mulighed for at spore forsendelsen, måtte han indrømme, at han slet ikke havde fået tingene afsted - der manglede lige lidt.... Nå, vi står jo heller ikke lige og mangler det - men vi glæder os meget til at se det nye sædebetræk, - og selvfølgelig også alt det andet.

I gang med at montere lukketøjet på dørene. Det gamle var for slidt, så der er købt nyt - men det er ikke ensbetydende med, at det passer. Nej, der skal files, tilpasses, files, files, tilpasses og files igen - og tilpasses. Til sidst lykkes det - med den ene - den anden volder faktisk flere kvaler....

Tålmodighed - og stædighed belønnes. Begge lukketøjer kommer til at passe.
 

Så kan der fejres nytår med god samvittighed...... GODT NYTÅR!!

Der sker ikke det helt store på TF-projektet i denne måned. Lidt rengøring og klargøring, - og de sidste ny-galvaniserede skruer/bolte/beslag m.m. er klar til brug.
 

I stedet koncentreres indsatsen omkring MGA'en, som jo skal være klar til den nye sæson.

Januar gik uden at der kom varer fra Collingburn. Der blev sendt endnu et par faxer, som ikke blev besvaret. Mr. Collingburn er en mand af få ord - og hvorfor bruge tid på at svare på noget, som man ikke rigtigt har et svar på? - Endelig, den 6. februar modtog vi en fax: Look out for 2 parcels later this week. Open with great care. - Ugen gik, og der kom ingen pakker, endelig, torsdag den 15. februar dukkede de op, - og vi åbnede dem med GREAT CARE!!

Pakkerne blev leveret til Nygade (så risikerer vi ikke, at de kører med dem igen, hvis ikke der er nogen hjemme...) - så vi var hjemme og hente traileren. Aftensmad og andre mindre vigtige ting blev udskudt på ubestemt tid, for nu var det jo spændende at se, hvad pakkerne indeholdt

Det startede RIGTIGT godt! Noget af det første, Erik halede op fra papkassen var den udvendige "wing piping" - i sort!!

Det var ikke godt - og vi fortsatte udpakningen med bange anelser. Men vi blev glædeligt overraskede - bortset fra denne ene smutter var alt perfekt, og nu dufter hele huset af nye lædermøbler. Det var nemlig nødvendigt for MG-entusiasten at "leje" lidt plads på kontoret til MG-interiøret - garagen er fyldt op..... Det lever vi med - for duften af ny læder er ikke det værste, vi har. Collingburn har modtaget en fax med lutter roser - én ting er, at man må brokke sig, når man er utilfreds - man skal også huske at fortælle, når man er tilfreds.

Kun en enkelt rykker skulle der til denne gang, før Mr. Collingburn fik pakket de røde pipings og sendt dem til Danmark. Så NU mangler vi faktisk kun det sidste, inden vi kan begynde at montere interiøret.....
J
I øvrigt skal der snart til at ske noget på TF'en igen. Det er for alvor blevet forår nu, og MGA'en er NÆSTEN køreklar - alle sejl sættes til for at gøre den færdig, og forhåbentlig når vi at lufte den i påsken - hvis alt går vel, vendes opmærksomheden derefter igen mod TF'en.

Det er blevet forår - ja, nærmest sommer, og det er igen til at stå ude og slibe. Det er et stort og langsommeligt arbejde, men har man sagt A må man også sige B, og det skal gøres ordentligt!

Selv flere timer efter, at en anden én ville have sagt, at nu måtte det være godt, bliver der pudset og slebet - kigget nøje - og pudset igen. Alle hjørner og kroge får en ekstra omgang. Der må ikke være noget at komme efter!

Så lykkedes det endeligt. Et MGA-bagtøj til TF'en har stået højt på ønskelisten lige siden TF'en blev påbegyndt. Internettet er pløjet igennem, og alt, hvad der har kunnet ligne, er blevet undersøgt. Til sidst lykkedes det hos JB Specialbiler i Vamdrup. Fint, så kan det punkt vinges af på check-listen.

Ja, og ellers er det tilpasning af motorhjelmen, der står på programmet i disse dage. Der er blevet bandet bravt over den nye gummiliste, som er lige så stiv som et bræt, men efter diverse gymnastiske øvelser ender det nok med, at den kommer til at sidde, som den skal. Der skal files lidt på hjelmen, og den skal af og på mange gange, før den sidder, som mester vil ha' det.

Vi har ferie, og hver en ledig stund er blevet tilbragt i og omkring garagen. Forskærmene er næsten færdigtslebne, og bagtøjet er fundet frem til adskilning og rengøring - og på mystisk vis dukker der hele tiden nye bolte, skruer og beslag frem som skal gøres rent, registreres og en tur til galvanisering. Træarbejdet er ved at være færdigt, og efter mange på- og afmonteringer er det endelig lykkedes at få hjelmen til at passe. Skal man sige noget til det, må det være, at den nok passer bedre nu, end da bilen blev født....

Der blev for længe siden købt nye fjedre, men ved nærmere eftersyn var malingen for dårlig (!), så de blev skilt ad, slebet, og malet om.

- gik der igen nogen tid med at servicere A'en, så vi kunne få en sidste tur inden vinter

Karrosseriet er ved at være færdigt, og en skønne dag kommer Asbjørns rullende MG-værksted forbi. Han har lovet at svejse de to hjørner, hvor det har været nødvendigt at skære for at skille karrosseriet ad.

... hvad er det nu lige det hedder dér, hvor der skulle svejses? - Jaaahhh, det er jo der, hvor den øverste "scuttle top" mødes med "front quarter panel" - OK - men hvad hedder det på dansk?

Det kan jo dybest set være lige meget, hvad det hedder - svejset blev det, og her er det færdige resultat. Tak for hjælpen, Asbjørn!

Så er turen kommet til motor og gearkasse. I samråd med Leo sendes motoren til renovering hos nogle rigtige veteran-eksperter i Varde. Det er trods alt projektets "hjerte", og man skal jo kende sine begrænsninger.

Gearkassen rengøres. Der er garanteret fjernet mere skidt fra den MG end en husmor når at fjerne fra et hjem i løbet af et helt liv. Du burde ha' et diplom, E.T. ;o)

Efter lang tids venten fik vi i øvrigt støddæmperne tilbage fra renovering i England. Det, der efter Moss's beskrivelse skulle tage 4-6 uger, har taget 3 måneder - og for at sætte prikken over i'et, viste de sig at være mere utætte, da vi fik dem tilbage, end de var før vi sendte dem derover. Olien formeligt drypper i en lind strøm fra dem. Surt show!! Vi har nu skrevet til Moss og beklaget os, men vi kommer jo nok til at forsøge os igen, for der er tilsyneladende ikke andre steder i verden, man kan få sådan et par støddæmpere ordnet. ÆV!

Samtidigt går mester og tumler med tanken om at sætte en 5-trins Ford-gearkasse i TF'en i stedet for den originale. Der er mange meninger både for og imod, og den skal vendes mange gange, inden den endelige beslutning tages.

For snart længe siden købte vi en "Andy King Anti Roll Bar" - krængningsstabilisator til TF'en. Vi har flere gange bedt ham eftersende en monteringsvejledning, da det var meget svært at se, hvordan "dyret" skulle kunne monteres. Manden svarer notorisk ikke på de mails, man sender ham, og til sidst gik Erik i gang. Det drillede da også lige så meget som han havde forudset.

Enden på det hele blev, at Erik blev enig med sig selv og Leo om at tingesten ikke kunne monteres uden at ødelægge noget. Vi skrev til Andy King igen og medsendte billeder der viste problemet, - og der var igen larmende tavshed. - Indtil konen sendte en ny mail: Helllooouuu - anybody home? - Så vågnede han endelig op, men det hjalp nu ikke meget. Han mente blot, at man skulle vente med at montere anti roll bar'en, til bilen kom ned at stå på sine "fødder" - så ville vægten gøre, at problemet løste sig. Nix, mener Erik, - så nu er der en ægte Andy King Anti Roll Bar billigt til salg!

De to støddæmpere er returneret til Moss - det var en om'er, og det accepterede de - nu er vi spændte på, om de så er i orden, når engang vi modtager dem igen. Vi havde håbet på, at de kom inden jul, men nej.

Nå, kan man ikke andet - kan man jo altid gøre lidt rent... så bagtøjet får den helt store tur - al den gamle maling skal af, så grundlaget for en ny gang maling er 100% i orden.

Se så, - de første forberedelser til montering af bagtøjet er gjort - nu mangler vi bare det sidste.

Til da: GODT NYTÅR!!

Det nye år starter med endnu en gang rengøring og registrering. Vi venter stadig på Anti Roll Bar, motor, støddæmpere, så ventetiden må fordrives med forhåndenværende arbejde. Mystisk, at der stadig kan findes noget, der skal gøres rent.....

Så er turen kommet til instrumenterne. Det bliver spændende at se, om de virker, og om han kan få dem til at se ud som nye - det skulle undre meget, om ikke.....

Bagtøjet er færdigpudset, klar til at blive malet.

Endelig!!! Fredag den 18.januar går turen til Varde efter den renoverede motor. Alt er lavet til UG med kryds og slange, og en omgang maling er nu det eneste, der mangler, før projektets hjerte er som nyt! - En god fornemmelse!

Vi er nu ikke bare de lykkelige ejere af en nyrenoveret motor, men også af en nyrenoveret karburator. Ja, vi nærmer os....
Til gengæld venter vi stadig på de re-renoverede støddæmpere fra England. - det er nu mere end 6 måneder siden, vi sendte dem derover første gang. Tålmodighed er virkelig en dyd i denne branche....

Da det nu engang er fruen, der er webredaktør, må det være tilladt at sige: Nej, hvor er den sød - den lille messinghane på motoren. Og samtidigt bliver man lidt imponeret over, hvordan man nu lavede tingene dengang. Støbt i jern og præget i messing - nummeret på motoren. Den slags er der slet ikke tid til i dag.

Forhjulsophænget forstærkes, så der kan monteres en krængningsstabilisator. Tingesten fra Andy King er kasseret, og der er bestilt en ny hos Moss. Den er dog i restordre, så guderne må vide, hvornår den dukker op.

Til gengæld er det ganske vist: næsten 7 måneder efter, at vi sendte dem til England til renovering første gang, har vi endelig fået støddæmperne retur, - og medmindre man har glemt at komme olie på dem, ser det ud til, at de er tætte denne gang....Den 29.februar blev de leveret - efter at pakken havde været efterlyst gennem flere instanser - det skal jo heller ikke gå for let. ;o)

Styrehus og manifold (sikke en masse nye ord, jeg lærer...) er nymalede og klar til montering. En masse andre ting er også nymalede, og der er håb om, at styretøjet måske skal samles i påsken, - hvis vi når at få de sidste dele malet. Lige nu er det godtnok forår (16.marts) - men der meldes om vinterlignende tilstande i ugen, der kommer.

Jo, det, der skulle bruges nu og her, blev malet. Alt er pudset, fint og i orden, og 5 dage senere er forhjulsophængene færdige. Det gik næsten for glat - pludselig syner 2 dages arbejde af rigtig meget, mens man andre gange kan slide i dagevis uden at der er noget synligt resultat af anstrengelserne.

Yes! - vi skal bare videre!

Nede bagved går det også fremad....

Ved fælles hjælp er bremsebakkerne monteret.

29.03.08: Hva' ka' man få for en ti'er? - ikke ret meget, når det handler om biler. Men samler man tilstrækkeligt med ti'ere, kan man blive den lykkelige ejer af en 5-trins gearkasse til TF'en. Afhentet i går, udpakket i dag, og nu er det spændende, om alting passer...

Det er ikke blevet til så mange billeder indtil videre, men det betyder ikke, at der ikke er "gået til den" i garagen. Der var lige et par blinklys, der skulle monteres på A'en, så vi kunne køre reglementeret, men ud over det er der nusset med forskelligt. Rengøring, maling og galvanisering. Man undres stadig over, at der stadig kan være noget, der ikke allerede er malet og galvaniseret indtil flere gange, men på forunderlig vis dukker der stadig dimser og dingenoter op fra kasser og poser.....
Det er endelig lykkedes at fremskaffe en anti-roll-bar, - den kunne faktisk købes herhjemme, men det er den absolut ikke ringere af - nu skal vi bare have annulleret restordren hos Moss, så vi ikke pludselig står med en ekstra... En leverance fra Peter Edney gik der kage i, som der er gået i så meget i denne føljeton, men nu ser det endelig ud til, at det lykkes at få dem til at sende det, vi mener, at vi har bestilt - og betalt for.

Så er der ved at være styr på styretøjet ;o) - det skal dog lige godkendes af en uvildig synsmand, inden Erik er helt tilpas med det. Der var et eller andet, der gik for trægt, da den sidste bolt var strammet...

Det kører også derudaf med forhjulsophænget - nul slør nu - jo, det begynder at ligne noget, og nu kaster vi os over motoren, så vi kan få de sidste bolte, pakninger og skruer i, inden den skal males.

Der skal lige hugges en hæl og klippes en tå, så der er plads til den nye gearkasse. Der files og files og vurderes og files lidt igen, inden man er tilfreds.

Bagtøjet er blevet malet - og forsynet med bogstaverne "TF" så ingen er i tvivl, hvis der nu skulle være nogen, der kiggede under bunden....

Monteringen går nogenlunde gnidningsløst, og snart er vi i gang med bremserne.

Det var måske lige en idé at checke, om vinduesrammen passer. - For ikke at snakke om sideruderne! - og det gik der så en week end med - godt og vel. Men nu passer de også så godt som det nu kan lade sig gøre. Vi har fået en ny talemåde i familien: Hmm, nå ja, men det er jo også en englænder...

Ja, sideruderne blev også tilpasset, og når vi nu var i gang, så skulle det også lige checkes, om kaleche-stativet passede, og det har faktisk taget temmelig mange timer at få det til at "spille" - af én eller anden mystisk grund kan vi simpelt hen ikke få stativet til at passe i de gamle huller i træværket. Konklusionen blev, at der måtte bores nye huller.

Og så pudses der. Claus har venligt udlånt pudsemaskinen, og der blev indkøbt pudseskiver og tilhørende voks i Fredericia i foråret, så alt er klart. Alle messing-beslag skal pudses skinnende blanke, så de er klar til forkromning. Og det er et hestearbejde! - Ikke mindst, når temperaturen nærmer sig de 30 grader i skyggen!!! Men det bliver gjort, og det bliver gjort godt...

Åh jo, der pudses stadig (og ind imellem bandes der lidt over det, for det er ikke sjovere end dertil) - så derfor er det jo godt, at der også er sket noget helt andet:

Torpedoplade og inder-bagskærme er blevet malet, så nu kan alle se, hvilken farve bilen skal ende med at have. Det føles som et stort skridt, der pludselig er taget - begyndelsen til afslutningen - men der er trods alt lang vej endnu.

Næste projekt er maling af motoren, så vi kan begynde at montere den. Men først skal alt, der IKKE skal males, dækkes af. Det er et stort arbejde, og det skal gøres grundigt, så der ikke er noget, der smutter...
 

Det er heller ikke "bare lige" at hive motoren ud, hænge den op og få den malet - men med hiv og sving og lirken her og der lykkedes det. Gearkassen er også blevet malet, så nu skal vi snart til det rigtig sjove ;o)

Bagerste støddæmpere er monteret - styretøjet er monteret

Snart kommer turen til motor og gearkasse - men allerførst skal vi lige have "det trælse" overstået. Alle messingdelene, som skal forkromes - de var lige blevet lagt på hylden en tid, men nu skal det være. Der skal pudses færdigt, så vi kan få tingene afsted til forkromning - og så må det briste eller bære. Mester selv er ikke helt tilfreds, men lad os nu se, om ikke det bliver "godt nok"....

Lørdag 27.09.08: Så er det sket - SLUT - FÆRDIG - ALDRIG MERE - FINITO - nu bliver der ikke pudset mere - det må stå sin prøve. Hver enkelt ting er pakket ind og forsigtigt lagt i en kasse, som forsigtigt bliver kørt til forkromning i næste uge, og så kan vi vente med bange anelser på at modtage en færdigmelding og få tingene hentet igen.

Tingene blev afleveret til forkromning onsdag den 1.oktober. Beskeden var, at i løbet af en 10 dages tid ville de være færdige - allerede fredag den 3. blev der ringet: så kan du godt hente det igen!!! Det var spændende. Enkelte af listerne var vi lidt skuffede over - de skinnede som katteskidt i måneskin, da de blev afleveret, men var ligesom lidt matte i forkromningen. Det hjalp dog, da de blev pudset. Køleren var flot, - det var trods alt det vigtigste. Alt i alt OK - i hvert fald bliver det ikke lavet om!!!

Nu begynder det altså at blive spændende. Kobling og gearkasse monteres NÆSTEN uden problemer, og så er hjertet klar til at blive puttet i dyret. Først skal der dog lige gøres plads, så der må saves, files og males lidt, inden vi er helt klar.

Lørdag den 11. oktober: I dag sker det. Giraffen er kørt i stilling, Leo er tilkaldt, kameraet er ladt, og så går vi i gang. Gaaanske forsigtigt og gelinde - og uden en skramme glider den på plads. Nåh, ja, der skulle lige løsnes en bolt og lidt forskelligt, men alt i alt en vellykket operation.

Nej, selvfølgelig kunne det ikke passe, at det skulle gå så glat. UPS, der var lige noget med en bolt, man havde glemt at skifte, så det krævede lige en mindre operation, men heldigvis kunne det gøres uden at det hele skulle skilles ad igen.

Ja, og så er det jo bare at komme videre med at skrue.....

Og de skruede og skruede, - men samtidigt sad der en lille orm og gnavede - der var nemlig en "klik"-lyd, når man bevægede koblingspedalen. Ikke noget graverende, men den var der - og den irriterede. Indtil flere eksperter blev indkaldt og gav deres mening til kende - alle var enige om, at det ikke var noget alvorligt - men til sidst tog vi tyren ved hornene, Leo tilbød at bruge (endnu) en aften på det, og de demonterede koblingen og lavede allehånde øvelser med den - faktisk var den på et tidspunkt totalt skilt ad, og vi var sikre på, at NU var den der! - og det var den også - lyden altså, da de monterede den igen. SUK!

Så nu går vi og venter på, at der skal komme en ny trykplade fra Moss i England, og imens kan vi så få ordnet diverse andre småting. De sidste smådele (ha, ha, - det har han sagt mange gange - og så finder han alligevel flere næste gang, han kigger i diverse kasser og poser) er blevet galvaniseret. Der var noget med en fjeder fra koblingspedalen, som vi ikke kunne finde ud af, hvor "den anden ende" skulle gøres fast - det lykkedes dog til sidst. Det originale skilt med bilens "dåbsattest" - fabrikations- og motor-numre er blevet pudset og plejet efter alle kunstens regler og ser næsten ny ud.

Og det allerbedste: nyrenoveret starter og dynamo klar til maling og - sammen med laderelæet til montering. Jo, det går fremad ;o)

Den nye trykplade kom fra Moss, og med Leo's hjælp er koblingen igen færdigmonteret, og vi har næsten glemt alle genvordighederne.

Næste udfordring er montering af ny-indkøbt Anti-Roll-Bar fra Moss. Ja, go'daw' Do'. Hvordan de havde forestillet sig, at sådan et beslag skulle kunne monteres på en flad vange, - ja, man må undre sig. Vi korresponderede lidt frem og tilbage med Moss, og et kig i kataloget viste os, at hvis vi i stedet fik et sæt beslag som var beregnet på en MGB, ja, så måtte det kunne lade sig gøre. Det krævede lidt overtalelse, men til sidst gav Moss sig og sendte beslaget uden beregning - "but I warn you - this will NOT make it easier for you to mount the bar" Uha, da da.

Vi fik ret, og Moss fik uret - og det forklarede vi dem i en venlig mail.

Dynamo og starter er monteret. Starteren gjorde faktisk lidt knuder, for den satte sig uhjælpeligt fast 2. gang den blev afprøvet, så den har været en tur hos doktoren igen. Et meget sjældent tilfælde - det havde han aldrig oplevet før. Efter lidt rumsteren kører den igen, og det håber vi den bliver ved med.

Med lidt fingersnilde og fremstilling af et special-beslag blev der også plads til hornene - efter at de var blevet behørigt afprøvet, hvilket ikke gik stille for sig.....

Ét stk. ventilator monteret - og så det rigtigt spændende: Kølergrillen - nu ligner det jo snart en rigtig bil. YES!

Så går vi så småt i gang med at montere bremserør. Den, der har opfundet det instrument, som man bruger til at bøje rørene i de rigtige buer og vinkler må være mere end en almindelig Georg Gearløs. Fascinerende!

Det var December - nu må det være på sin plads at ønske GODT NYTÅR! til alle MG-entusiaster

Vi må udnytte de sidste lyse timer, inden arbejdet (altså det arbejde, der li'som skal gøre det muligt at bruge fritiden på at arbejde i garagen) kalder. Styrestangen er gjort klar til montering.

Der måtte hugges en hæl og klippes en tå for at gøre plads til den - men nu er den der, og rattet er monteret, så nu er vi snart kørende ;o)

Nå, ja, måske var det klogt nok lige at få lavet nogle bremser inden vi begynder at rulle derudaf'. Bremserørene er bukket og fæstnet efter alle kunstens regler, så er dén del også på plads.

Luftfiltre er på plads, viskermotor, benzinpumpe og benzinrør monteret.

Der skete så meget i denne måned, så fotografen havde ikke så meget tid til at følge Mg projektet. Men vi fik da rundkastet på nettet, at vi manglede et lille tandhjul til speedometeret. Worldwide var der ikke meget respons - men sandelig, om ikke det lykkedes at få lovning på et så tæt på som i Herning - jo, verden er stor - og lille....

Lidt efter lidt tager det form, og den ene ting efter den anden gøres færdig. Kaleche-stativet får en omgang, og nu overvejes det, om det skal males eller galvaniseres.
Vi troede også lige, at udstødningsrøret skulle monteres en eftermiddag - hvor naiv kan man være? - ihukommende, at det er købt hos Moss i England burde man nok kunne sige sig selv, at det krævede "a bit engineering and some persuasion" - som de siger derovre..... Så Ejvind er indkaldt som praktisk og moralsk hjælper til dette projekt, for det passede selvfølgelig hverken helt eller halvt.

Og der blev varmet op, bøjet, tilpasset, målt, varmet, bøjet, målt og tilpasset i én uendelighed, ja faktisk det meste af en dag - men så passede den også. Meget kan man sige om englænderne - i hvert fald gør de deres til, at et sådant MG-projekt virkelig skal være en udfordring, der vil noget....

Så er instrumenterne ved at være på plads, justeret og i orden. Næste udfordring er så at få dem monteret i bilen. Instrumentbrættet er fundet frem for lige at fornemme, hvordan det skal kringles. Og UPS - så var der lige noget, vi havde overset

Vi skulle have haft handskerummene malet sammen med instrumentbrættet, så vi kunne have fået dem monteret inden instrumentbrættet skulle sættes op - ÆV! Nå, men det må vi jo finde ud af. Nu skal de allerførst skilles ad, og så må vi tage den derfra.

Nå, det gik ikke så galt med handskerummene - de er nu malet og klar til montering. Men først skal vi ha' trukket ledninger til al teknikken, så det ikke bare sidder til pynt. El-diagrammet studeres omhyggeligt, og der er sandelig noget at holde styr på.

Instrumenterne afprøves ét efter ét, - det ville jo være surt at få instrumentbrættet på plads, og det så viste sig, at noget ikke helt spillede, som det skulle. Og der skulle da også lige lidt overtalelse til et par gange, inden det var helt på plads. Men så var det også tid til at få handskerummene monteret, og det gik fint ved fælles hjælp.

Rattet måtte godtnok afmonteres igen for at der kunne være plads til at få instrumentbrættet på plads, men pludselig var det der - det var næsten for nemt til at være sandt, men ikke desto mindre lykkedes det uden de store sværdslag. På med rattet igen, og så er vi så langt ;o)

Så er der ved at være helt styr på alt det elektriske - og instrumenterne virker. Det begynder at tage form, og alt andet lige er det sjovere at bygge op end at bryde ned, og for hver ting, der kan sættes checkmærke ved, er der én ting mindre tilbage på listen.

Så er værktøjskassen også klar! Og UPS - så var der liiige en ting mere, vi skulle have haft skilt ad, pudset og sendt til galvanisering: Bagagerumsklappen! - Nå, men så må han jo i gang igen. Jeg kan ikke helt huske, hvornår han første gang sagde, at nu var han færdig med at slibe, pudse og galvanisere - men det er sagt mange gange siden, - så det er nok stadig ikke det sidste.... ;o)

Kardan-tunnelen (hedder det virkelig sådan?) skal skæres til, så der er plads til den nye gearkasse - og SÅ skal vi i gang med at lægge gulv i kareten!

Det var igen en øvelse i tilpasningens kunst - og der blev tilpasset efter alle kunstens regler, og til sidst var selv E.T. tilfreds. Nu skal de blot lakeres inden de skrues fast for allersidste gang.

Det skal lige afprøves, om der måske var mulighed for at montere sæderne lidt længere tilbage, end de havde været oprindeligt. Et sæde blev gravet frem og sat op - og vi blev enige om, at det måtte være, som det nu engang var. Der var vist ikke meget at rafle om.

Håndbremse og gearstang er monteret, så luftes bremserne ud, og endelig lægges gulvet. Det er næsten en skam at lægge gulvtæppe på, men det kan jo nok ikke nytte noget...

Gearkassetunnelen er blevet foret med isolerende materiale, og efter lidt overtalelse og et enkelt hjørne, der skulle files af, passer den også, som om bilen var født med den. Og så kommer vi til noget af det lidt mere spændende:

Hjul på! - og snart skal den ned og stå på egne hjul. Elitetropperne er indkaldt, så alt kan gå forskriftsmæssigt, og vi glæder os ;o)

Vi ta'r lige en seriøs snak om projektet, inden vi går i gang. Nu har den stået på dét stativ siden april 2005, så det er da immervæk et par dage.

Som så mange gange før i løbet af dette projekt er det guld værd at have gode forbindelser. En til lejligheden lånt palleløfter skulle kunne klare paragrafferne.

Meget forsigtigt, og uden problemer sker det. Nu er den fri af stativet og sænkes langsomt ned. "Fejebakkerne" kommer endnu engang i anvendelse - det er trods alt smart at kunne flytte rundt på dyret, når vi skal videre i projektet. Tak til Asbjørn og Leo for hjælpen.

Ja, nu går vi så og venter på, at vidunderet skal på skønhedssalon og have den store overhaling - d.v.s. males efter alle kunstens regler. I mellemtiden er der lige et par småting, der kan ordnes. Sideruderne skal males, der er også lige en enkelt ting, der skal slibes færdig - og så har vi lånt Ebbe's sporingsstang for at se, hvor galt det står til med sporingen. Vi blev hurtigt enige om, at det vist Æ' ka' blyw' møj bæjjer.....

Med Asbjørns hjælp er pladen, som reservehjulet skal hvile på, også gjort færdig.

Ja, på et eller andet tidspunkt skal vi jo til det, og hvorfor ikke nu? - 5 l. benzin er indkøbt, chefmekaniker og -tilsynsførende er tilkaldt, og i dag skal motoren startes. Fruen er taget hjemmefra, for det er simpelthen for spændende, - men atter hjemkommet skal der kun et enkelt blik til, før hun konstaterer, at det var en succes. Motoren sprang i gang, som om den bare havde stået og ventet på, at nøglen blev drejet, og den spandt som en kat. Kan vi så ønske os mere?

Nu begynder det at blive rigtigt spændende. Endelig kommer dagen, hvor tøsen skal køres til maleren. Alt er gået efter, slebet, rengjort og forberedt efter alle kunstens regler, og maleren er tilfreds.

Vi ta'r den lige af to omgange. Weekend'en efter er de sidste dele blevet lakeret og bliver uendeligt forsigtigt kørt til Havbakken og placeret på garagegulvet. Nu må de enkelte dele blot vente, til det bliver deres tur til den endelige montering. PUHA, man kan blive helt svedt ved tanken om den første ridse, tænk, hvis man tabte et stykke værktøj, tænk, hvis man kom til at vælte én af skærmene, tænk, hvis man kom til at træde forkert og landede på en forskærm..... Nå, som den gode Harry Motor engang sagde: bekymringer og ærgrelser er kun at tage en dårlig oplevelse to gange - og det er der ingen grund til. Så vi ta'r tingene, som de kommer. Det var en stor ting at få hele bilen lakeret, nu glæder vi os endnu mere til at se det endelige resultat. Forruden er monteret, og nu skal vi i gang med beklædning, trim, bagagerum, og hvad har vi? Inden vi går videre skal der lige sendes en buket store roser til maleren - et fantastisk flot stykke arbejde. Tak for det!

Vi starter bagfra og går i gang med at få diverse lister beklædt med "læderlook" rød beklædning. Skærmkasserne fores med filt, før de beklædes, og snart begynder det at tage form.

Det dér med beklædningen er faktisk slet ikke så nemt, som det ser ud til - så vi puster lige ud, og monterer batteri og bakspejl - så er det da gjort. Men vi kommer jo på den anden side ikke uden om det - og må i gang igen. Det skal godtnok tilpasses, prøves, lirkes ved og prøves igen, og pludselig er man ikke engang så langt, som man var for en uge siden, - men gad vide, om ikke det alligevel lykkes på et tidspunkt. Vi får se!!!

Nå, da vi når hen sidst på måneden er det meste af bagagerummet på plads - vi mangler bare lige klappen. Til gengæld er bundpladerne pillet ud igen - der skal liiige files lidt, så der kan blive plads til sidebeklædningerne. Næste spændende projekt er dørene - ÅH, bare de nu passer. Og sandelig! - Først den ene dør, og så den anden dør, og TjuHej, hvor det går. Men gik det nemt, bliver det til gengæld en prøvelse at få beklædningen til at passe - de dørbeklædninger, som vi har modtaget fra Collingburn, er faktisk lidt for store, - så det giver nye udfordringer...

Nå, vi skal jo til det, og efter at have gået rundt om bilen et utal af gange for lige at se, om ikke der er noget andet, vi kan gøre i stedet for, går vi i gang. Og så gik det såmænd ikke så galt som man kunne have frygtet. Men langsommeligt er det. På hvert eneste stykke beklædning må vi have den pålimede røde PVC eller læder lirket løs, og have filet eller skåret lidt af hjørner eller sider eller begge dele, før chefen er tilfreds.

Endelig - den første side er færdig - og så skal vi lige igennem det hele én gang til med den anden side. Men det begynder da at ligne noget efterhånden. Vi bliver mere og mere spændte på det færdige resultat.

Så blev "bagagerummet" helt færdigt, den indvendige beklædning er på plads, bundpladerne er tilpasset igen og sat i, og det er tid for lægning af gulvtæppe m.m.

Det gik faktisk ikke så galt med gulvtæppet - og så ku' det da være lidt sjovt at se, om sæderne også passer i kareten. Sandelig! - jamen altså - vi er jo snart køreklare!!

Men nej, der skulle komme mange flere udfordringer - også af den slags, der gi'r grå hår...

Nu skal vi nem'li' i gang med kalechen. Den første uge af juleferien går med at tilpasse stativet. Lige, som vi synes, at NU er den der - ja, det var den altså ikke alligevel. Men til sidst lykkes det - eller sagt på en anden måde: Nu er vi så tæt på, som vi kan komme, og nu må vi leve med eventuelle skævheder - det er jo en englænder.....

Vi blev ikke færdige til nytår, men næsten....

Endelig - 2. januar står kalechen færdig, og mester er tilfreds. Nu kommer turen til sideruderne, som jo så gerne skulle passe ind mod kalechen, så der ikke kommer for meget vand ind i kabinen, hvis vi en dag (Gud forbyde det) skulle komme ud i en regnbyge....

Og det er med sideruderne, som med alt det andet - også "Made in England" - på godt og ondt, så 100% kommer det aldrig til at passe, men den første side går dog nogenlunde, og det bliver, så vi kan leve med det. Nu må vi så lige holde en pause - en forkølelse kom i vejen - inden vi går videre med den anden side.

Selve monteringen går rimeligt smertefrit - og så kommer vi til den operation med vinduerne, som vi har gruet mest for: Fritlægning af "glasset" - plastic'en, som befinder sig inde bagved to lag "double duck" lærred. Der skal kun en enkelt smutter med hobbykniven til, før katastrofen er hjemme. Så der tages mange dybe indåndinger, inden vi giver os i kast med denne opgave. Og heldigvis! Det er tæt på flere gange, men såvidt vides, fuldføres arbejdet uden at kniven går igennem ruderne. -Tænk, at man kan svede så meget i den kulde!

Okay - det er søndag eftermiddag - kaffetid, og derefter en tur i skoven - og kan vi så lige nå at montere benzintanken inden aftensmaden? Jo da! Nå ja, den skulle lige af og på 3 gange, inden det var helt OK, men det er da egentlig billigt sluppet. Det ligner mere og mere noget, der engang kunne gå hen og blive en rigtig flot MG.

Kaleche og sideruder monteret - der mangler lige en knap på sideruderne, så de kan gøres fast på døren. Til sidst tonneau'en - det gik stort set smertefrit, og sæderne er monteret igen - også smertefrit. Nu må vi snart få problemer, for ellers er det for godt til at være sandt.

Problemer? - Njaarh, nej, det kan man vel ikke kalde det. Men han blev lidt ærgerlig over at konstatere, at det dinitrol, han havde sprøjtet skærmene med indvendigt, ikke hærdede op, men tvært imod blev ved med at være "snasket" - hvilket jo vil betyde, at sand, jord, småsten og lignende fra vejen vil sætte sig, når engang vi kommer ud at køre. Så det er nok en "ommer"

Vi har købt en ny støddæmper hjem fra USA. Den ene af de to, som to gange har været i England og blevet renoveret, viste sig desværre stadig at være utæt. Den nye ser fin ud - men den skal jo lige ha' en gang maling, så den har samme glans som alt det andet - og i den koldeste vinter, vi længe har haft,  kræver det en Storm P-opstilling med griselampe og afskærmning, så temperaturen kan blive til at male i.

Det lykkedes, sku' jeg hilse og sige ;o)

Manifold'en omvikles med varmebestandigt materiale. Det viste sig, at den maling, som vi havde brugt - og som var beregnet til formålet og efter recepten skulle kunne tåle op til 800 grader, kogte op allerede første gang, motoren blev startet. Det så jo ikke pænt ud, så det måtte vi gøre noget ved.

Så er tingesten samlet igen, og Leo er indkaldt til motor-opstarts-karburator-indstillings-møde. Med vanlig ekspertise får han
snart den astmatiske gamle engelske huskat til at spinde som en tilfreds kattekilling.

Og nu er det efterhånden blevet tiden, hvor vi skal i gang med at montere motorhjelm og sideplader. Gummilisten, som disse dele skal hvile på har voldt visse kvaler. Den første, vi fik hjem fra Moss mindede mest om plastic, og den var lige så hård, så internettet er trawlet igennem for at finde en gummiliste med den rigtige profil, og i en blødere udgave, - og det lykkedes faktisk. Den er nu monteret, og det er tid at gå i gang med pladerne.

Vi starter med siderne. Selvom alting selvfølgelig har været monteret og tilpasset inden maling, er det alligevel spændende, om det nu også går så gelinde, som det gerne skulle - det er jo en englænder.....

Det så faktisk ikke så dumt ud med siderne. Så kommer turen til hjelmen. Det er efterhånden allersidst på søndag eftermiddag, - så: skal vi, eller skal vi ikke? Jo, vi skal! Beslagene monteres først, og så er det tid at samle de to halvdele med krom-skinnen. Og pludselig har vi jo en næsten færdig bil! Jo, selvfølgelig mangler der meget endnu, men for hver ting, man får monteret nu, føles det som et kæmpeskridt i forhold til de mange mange timer, der er gået forud.

Næste week end står den på montering af "gæller", trinbræt og forskærme. En stor mundfuld, men nu skal det være!
 

Efter montering af sidestykker og hjelm er der godtnok ikke meget plads i motorrummet, når man skal have en hånd ned og sætte en møtrik på. Det er akavet, og det skal gøres meget forsigtigt, for tænk, om man tabte en møtrik et sted, hvor man ikke kunne få fat på den igen - katastrofe!!! Heldigvis forløb operationen uden de store uheld, og sidst på søndagen kunne vi konstatere, at forskærmene igen sad dér, hvor de oprindeligt var blevet sat for godt og vel 57 år siden, og det så egentlig ikke så værst ud. Nu mangler vi bare det sidste.....

- Og "det sidste" inkluderer bl.a. "trim" - den herlige opfindelse, der skal skjule alverdens små ujævnheder mellem karosseriet og skærmene. Der skal igen "a little bit of engineering and some persuasion" til, men resultatet er tilfredsstillende, synes vi.

Højre side er færdig, og vi skal i gang med venstre. Det var jo rart, om man kunne have forsøgt en 10-15 gange, inden det virkelig gjaldt, men sådan spiller klaveret desværre ikke, så vi nøjes med at bruge de erfaringer, vi har fået fra det første forsøg, og det går da nok også lidt mere gelinde med nr. 2.

Så er sidste hånd ved at være sat på trimmen. Det gik slet ikke så galt, og vi synes også selv, at vi fik afslutningen fortil lavet pænt. Så er tiden kommet til krom-listerne på trinbrættet, - og nye udfordringer dukker op. For selvom man har købt nye lister og dertil hørende skruer/clips - ja, så skal man da være et skarn, hvis man regner med, at tingene passer sammen - det er jo en englænder.....

Så der skal files og tilpasses, inden monteringen kan påbegyndes. Det lykkes, og endnu et punkt kan stryges fra listen.

Næste punkt på dagsordenen: montering af lygter og blinklys. (Tænk, om ikke så længe kan man skrive: Sidste punkt på dagsordenen...) Enhver anden ville nok på dette tidspunkt være så spændt på at blive HELT færdig, at man kunne gå hen og glemme forsigtigheden, men nej, ikke her. Som sædvanligt dækkes der af, inden man nærmer sig lakken med noget, der potentielt kunne gi' en ridse, og lygterne monteres med samme omhu og forsigtighed som alt andet.

På ét punkt må vi gå på kompromis med originaliteten. I den moderne færdselslov er der nemlig krav om, at man skal kunne se blinklyset fra én eller anden nærmere defineret skæv vinkel, så derfor må der monteres et ekstra sæt blinklys under forskærmene. Til dette formål fremstilles et lille beslag, som - AK OG VE! - skal skrues på skærmen. Uhh, det gjorde ondt at bore de 4 huller, - men ligesom ved tandlægen hjælper ingen kære mor, og med tiden lærer man vel også at leve med det..... ;o)

Den sidste forlygte monteres, og derefter er det kofangernes tur. Det går uden de helt store sværdslag. Nu nærmer vi os med stormskridt den store dag, hvor 5 års arbejde skal afprøves i praksis.

En lille smule gejl skal der da også til - og så må vi ikke glemme sidespejlet!. Til sidst skal alle de fedtede fingre pudses af, inden damen må lukkes ud i den virkelige verden.

Lørdag den 10. april 2010: Birgitta og Leo havde lovet at ville agere ledsagervogn under jomfrukørslen. Der blev kippet med flaget, da T1648, som hun kommer til at hedde, forlod garagen, og de havde lovet at holde øje med eventuelle nedfaldne genstande, røg og lyde af mistænkelig karakter, samt hvad der ellers kunne være af udfordringer på en jomfrurejse. Turen gik over Vind/Ørnhøj til rastepladsen på Skjernvej udenfor Ørnhøj, hvor det var tid til en kop kaffe og en snak om, hvordan turen var gået - nemlig over forventning. Hvor var det dejligt at se, mærke og høre, hvordan det hele bare fungerede, som det skulle. Enkelte småjusteringer kan der selvfølgelig altid blive tale om, men i det store og hele kører bilen perfekt. Godt gået!

Og selvfølgelig skulle Leo og Birgitta da også have en tur som tak for hjælpen!

Onsdag den 14.04.2010:

STORE EKSAMENS-DAG. Der er bestilt tid til syn kl. 09.40 hos Midtvest Bilsyn i Struer. Solen skinner (at det skulle være regnvejr på denne dag er utænkeligt!!!), og bilen går glat gennem synet - det er mange år siden, hr. Thesbjerg sidst har været til eksamen, og der var nok lidt sommerfugle i maven, men en lille smule stolthed kunne man da også mønstre. TF'en blev rost i høje toner, og glade og tilfredse kunne vi køre videre til Skat for at betale registreringsafgiften. Det endte med en tur til Aarhus, da vi ellers risikerede en ventetid på 6-8 uger. Afgiften blev betalt, så nu venter vi bare på, at nummerpladerne skal dukke op.

... og det sker jo ikke lige fra den ene dag til den anden. Så da den første "Torvedag for Veteraner" oprandt den 6. maj måtte vi rekvirere et sæt prøveplader, så vi kunne få TF'en luftet. Vejret var flot, og det var jo lidt af et eksperiment, vi havde gang i - at forsøge at samle veteraner/klassiske biler af enhver type på torvet. Det blev en rigtig fin aften, så det var godt, vi kom afsted.

Endelig! Fredag den 7. maj kommer der en mail fra skat. Dine historiske nummerplader er ankommet og kan afhentes! Og det bliver de. Nu skal vi så lige have lavet et par specialbeslag, så de kan sættes på dér, hvor de skal sidde, uden problemer.

Og indtil det er helt klart, benytter vi lejligheden til at efterspænde topstykket og justere ventiler. Nu er vi snart HELT køreklare - mangler vi noget, sku' det da lige være lidt solskin og lidt højere temperaturer....

Vi har nu konstateret, at "det vist Æ! er så ring' endda" - og vi slutter historien om renoveringen af MG TF'en her. Vi glæder os til mange dejlige ture rundt i sommerlandet i den røde skønhed.