Ítztal 2009

18. januar 2014


Havbakken
Niederthai 2002
Dalaas 2003
Kals 2003
Gendarmstien 2004
Kals 2004
Azorerne 2005
Kaprun 2005
Kaprun 2006
Lammertal 2007
Schweiz 2008
Ítztal 2009
Ischgl 2010
Mallorca 2011
Heiligenblut 2012
Raggal 2013

 

 
 

 

Fredag 17.juli 2009:

6 glade vandrere er klar til at k°re en tur til Ítztal i ěstrig - pň Hotel Grauer Bńr (den grň bj°rn) er der reserveret 3 dobbeltvŠrelser med halvpension - bilen er hentet hos Tang, og de f°rste pakkenelliker er lŠsset. Afgang fra Havbakken kl. 18 - og nŠppe havde vi sat os i bilen, f°r det stod ned i stŠnger. Folk og bagage pň Krogh°jvej blev lŠsset i al hast, og selv regnvejret kunne ikke Šndre pň det faktum, at NU var vi pň vej, hum°ret var h°jt, og vi glŠdede os!

Men det skulle nu ikke ha' lov til at gň for nemt! Mellem Vejle og Kolding lň en vŠltet lastbil og spŠrrede totalt for motorvejen, sň pludselig holdt vi HELT stille - og det blev vi faktisk ved med til klokken var 21.30. F°rst da begyndte det at give lidt luft, og vi nňede ikke engang at proviantere ved grŠnsen - alt var lukket, da vi nňede dertil. Pyt - vi klarer os jo nok endda, sň vi fortsatte til den nŠrmeste rasteplads, - sulten gnavede, og selvom det var total m°rkt, n°d vi vores medbragte kartoffelsalat med frikadeller. Vejen til munden kan man altsň godt finde i m°rke, skulle vi hilse og sige ;o)

Med fyldte maver gik det derefter godt fremad hele natten - der var regelmŠssige pauser og chauff°rskift, sň alle havde mulighed for en time pň °jet ind imellem. Vejret skiftede lidt mellem regn og ophold - det var ikke alt for godt, men udsigten lovede bedring for de kommende dage.

L°rdag 18.juli 2009:

K°rslen gik fint natten igennem, og ved 6.30 tiden var det tid til morgenmad. Det var blevet t°rvejr, og udsigten til et godt morgenmňltid kunne lige sŠtte feriehum°ret et par streger i vejret. Endnu bedre blev det, da vi fandt ud af, at vi - pň trods af at vi ikke nňede den ellers meget vigtige proviantering ved grŠnsen - ikke beh°vede at undvŠre morgenandagten. Sň: SK┼L for en god dag og udsigten til en dejlig ferie!! AHH, frisklavet kaffe, nyristede boller - kan man °nske sig mere?

Det skulle da lige vŠre en dag uden k°er pň vejen! Det undgik vi desvŠrre ikke. Da vi nŠrmede os ěstrig og forlod motorvejen, var det galt igen. Turen gennem Fernpass var et studie i tňlmodighed, men - ligesom hos tandlŠgen: - pň et tidspunkt er det overstňet, og sň glemmer man det sňmŠnd hurtigt igen. Vi var ved at snakke om at tage en alternativ rute, nňr vi skulle hjemad, men det glemte vi ogsň i l°bet af ugen....

Vi var fremme ved hotellet ved 15.30 tiden. Det regnede igen, men pyt med det. Vi fik anvist vores vŠrelser og glemte hurtigt alle fortrŠdeligheder, for det var ren luksus. Vi havde hele overetagen for os selv - i hvert fald de vŠrelser, der havde balkon og udsigt. Her kunne vi stň i t°rvejr og °nske hinanden velkommen og god ferie.

Derefter var en lur og et dejligt bad pň sin plads, inden det var tid til aftensmaden, som ogsň til fulde levede op til forventningerne - 5 retter! - og meget veltillavet. Sk°nt! MŠtte pň sjŠl og legeme fik vi en enkelt kop kaffe inden det var sengetid, og vi gik til ro i glad forventning om de nŠste dages oplevelser.

S°ndag 19.juli 2009:

Til lykke med f°dselsdagen Anna Marie!

Op kl. 6.30. Solen skinner og det tegner til en dejlig dag. Efter beh°rig morgenandagt og morgenmad er der afgang fra hotellet 8.45. Vi er blevet enige om at tage en blid start og gň op til en af de utallige alme, der ligger omkring byen.


Regnen, som vi var k°rt igennem de foregňende dage, var her faldet som sne i h°jderne, og vi havde en fantastisk udsigt til de sneklŠdte bjerge, der omkransede byen.

Der var masser af alme at vŠlge imellem, og vi satsede pň lykke og fromme pň "Gampe Alm", - nňr vi var kommet hertil kunne vi altid tage stilling til, hvad vi sň ville.

Snart var vi ude af byen og det gik opad og fik sveden til at springe. Undervejs kom vi pň h°jde med "Hochs÷lden", hvor der faktisk var sne pň hustagene. Da vi nňede op i nŠrheden af Gampe Alm fik vi °je pň en paraglider - de mň have haft en fantastisk udsigt deroppefra!


Pň Gampe Alm var der mennesketomt, men lige overfor lň "Gampe Thoya" - og her var der ikke tvivl om, at vi var velkomne. Et rigtigt hyggeligt sted - solen skinnede - °llet var koldt - vŠrtsfolkene var gŠstfrie - og hytten selv var et studie vŠrd. Sň her slog vi os ned og n°d livet, udsigten og den kolde °l en times tid.

Fra Gampe gik turen videre mod Rettenbachalm, hvor vi havde regnet ud, at vi kunne spise frokost. Det kunne vi ogsň - altsň vores medbragte, for almen var lukket. Det gjorde nu ikke noget - vi fandt et sted at sidde, og n°d solen og vores medbragte klemmer - i °vrigt sammen med mange andre vandrere, der havde fňet samme ide.


Klokken var kun 13, sň det var alt for tidligt at begynde nedturen mod byen. Vi valgte i stedet en panoramavej, som f°rte os langs dalen, under bjergbanen, som f°rte op til Gaislacher Kogel, og videre hen til Bubi's SchihŘtte, hvor vi igen mňtte g°re holdt for at fň vŠskebalancen i orden. Solen brŠndte, og de f°rste r°de skuldre og nŠser var allerede en kendsgerning.

Nň, nedad skulle vi jo pň et tidspunkt, og det kom vi ogsň, men f°rst efter at have nydt udsigten ned over byen. Vi nňede hotellet kl. 16.30 og n°d en kop kaffe pň altanen, inden det var tid til aftensmaden. Vi havde samlet en glubende appetit og n°d den dejlige middag. Efter middagen gik vi en lille tur og fandt ud af, at vi i morgen kunne tage en taxa det f°rste stykke op til Stabelalm, hvorfra vi ville gň til Brunnenkogelhaus i 2738 m's h°jde. Yes! sň var det pň plads, og tilbage pň hotellet gik vi i baren, hvor Anna Marie gav f°dselsdags°l. En helt igennem dejlig dag!

Mandag 20.juli 2009:

Efter en god nats s°vn stod vi tidligt op - vejret var flot og det tegnede til en dejlig dag. Planen var jo lagt i aftes, sň efter et solidt morgenmňltid gik vi hen til vejen op mod Stabele Alm, hvor vi havde set skiltet med taxa'en. Vi fik ringet, snart kom bilen, og sň gik det ellers over stok og sten opad. Asfaltvejen blev snart til en grusvej, og det ene hňrnňlesving efter det andet blev forceret med god fart. Chauff°ren var en Šldre gut, som talte lidt dialekt, men jeg forstod dog meget godt, da han sagde, at vi ikke skulle vŠre nerv°se - bare luk °jnene - det g°r jeg!!!!

Nň, vi kom dog sikkert frem, og han bakkede (med lukkede °jne?) ned til det sidste sving, hvor han kunne fň kajakken vendt og komme nedad igen. En spŠndende start pň turen ;o)

Opstigningen kunne begynde, og det varede ikke lŠnge, f°r vi var meget taknemmelige over, at vi havde taget taxa'en de f°rste 500 h°jdemeter op, for der var absolut h°jdemeter nok tilbage til os. Sveden sprang, og der mňtte mange pauser til undervejs for at fň pulsen bragt til ro.


Men samtidigt var det jo en fantastisk flot tur med de sk°nneste udsigter undervejs. Vi nňede snart snegrŠnsen og den fine, hvide nysne, som dog smeltede alt, hvad den kunne i solen.


Med sneen som kontrast er det nŠsten, som om farverne bliver endnu stŠrkere - blomsterne, den blň himmel, det var fantastisk smukt. Og hvad der havde set helt umuligt ud nede fra byen blev nu snart en kendsgerning: vi nŠrmede os hytten og kunne begynde at spekulere pň, hvad vi skulle have at spise.

 


En ordentlig gang "Speck mit Ei" - en rigtig kolesterolbombe, som smagte vidunderligt - tankede energidepotet op igen. Og sň kunne man jo i °vrigt bare nyde udsigten og reflektere lidt....

Undervejs var vi blevet overhalet af nogle lokale, som ogsň var pň vej op. Og jeg studsede over, at fyren, som serverede for os i hytten, var den samme, som jeg havde set servere i restauranten aftenen f°r. Det viste sig senere, at nogle af dem, der havde overhalet os, faktisk var vŠrtinden fra hotellet, som lige havde en lille ekstratjans med at betjene kunder i hytten ogsň - og det samme havde nogle af de ansatte tilsyneladende. Det var da lidt skŠgt. Hun var i °vrigt imponeret af, at en flok danskere som os rent faktisk gennemf°rte turen derop - det var de ňbenbart ikke forvŠnte med.

Vi spurgte os for i hytten, om det var muligt at tage en anden vej ned, sň vi ikke beh°vede at gň samme vej tilbage. Det kunne vi sagtens, og selvom denne rute var lŠngere end vejen op, blev vi enige om at pr°ve den - det ville nemlig vŠre muligt at tage bussen, nňr vi nňede ned i en sidedal til den dal, hvor vi boede. Sň, da alle havde fňet slukket bňde sult og t°rst fortsatte vi nedad pň den anden side af hytten, som snart fortonede sig bagude.

 

Det var en rigtig fin "ned-tur". Vi tog os god tid og n°d naturen omkring os undervejs, og der blev ogsň tid til en pause i det gr°nne, da vi var kommet et stykke ned. Endelig kunne vi skimte de f°rste huse i dalen, og snart var vi derhenne, hvorfra bussen k°rte. Der var lige tid til en kop kaffe eller en °l inden afgang. Erik og jeg bestemte os for at gň resten af vejen ned til S÷lden, sň vi vinkede, da bussen k°rte forbi, og begav os pň vej.

Vi fulgte grusvejen det f°rste stykke, men snart f°rte en sti os vŠk fra vejen, og det blev lidt mere spŠndende. Vi havde en fin tur ned gennem skoven, og efter at have provianteret lidt i byen gik vi det sidste stykke til hotellet.


Og nňr man sň er rigtig heldig, venter vandrevennerne med kaffe og gewesen'er ved hjemkomsten. Det kunne jo ikke vŠre en bedre afslutning pň dagen. Alle var vist trŠtte og mŠtte pň oplevelser, og efter et dejligt mňltid mad og aftenandagt pň altanen gik vi til ro kl. 22.30. Endnu en perfekt dag.

 

Tirsdag 21.juli 2009:

Op kl. 6.40 efter en god nats s°vn. Efter morgenmaden k°bte vi et tre-dages Ítztal-kort i receptionen. Med det kunne vi frit benytte busser, svŠvebaner, vandland, museer og hvad der ellers var af "turist-ting" i dalen. Dagens program l°d nemlig pň en bustur til Tiefenbachgletcheren og herfra med panoramavejen til Vent.

Der var andre, der havde fňet samme glimrende idÚ, sň der var rift om pladserne i bussen, og der var et mylder af mennesker, da vi blev sat af ved endestationen. De blev nu hurtigt spredt for alle vinde, og vi begav os afsted med panoramavejen mod Vent. Selve turiststedet, hvor bussen holdt var under ombygning og Út stort rod, sň dÚr var der ikke nogen grund til at bruge tid.

Vi var temmelig h°jt oppe, og her var masser af sne. Det ene °jeblik var det hvinende koldt, men nňr man rundede et hj°rne og kom i lŠ, bankede solen ned, sň man mňtte smide tr°jen igen.


Det var en dejlig tur, som ikke var alt for anstrengende, og vi havde de sk°nneste udsigter undervejs. Her havde Ove og Erik lige fundet sig en knold at hvile pň, mens de ventede pň resten af selskabet.

 

Ved 12-tiden var det tid til frokost, og vi fandt en plet, hvor det ikke blŠste alt for meget, og vi n°d vores medbragte klemmer - en enkelt fik endda en middagslur! Pludselig kom vinden, det blev k°ligt, og vi pakkede sammen og fortsatte turen. Pň et tidspunkt delte vejen sig, - man kunne enten gň direkte ned til Vent - nok en rimelig stejl nedstigning, - eller man kunne fortsŠtte med h÷henweg'en endnu et stykke, til man kom til en lift, som man kunne tage ned til byen. Vi valgte det sidste, og undervejs kom vi til at se, at der mňske ogsň var mulighed for at nň Breslauer HŘtte, som lň lidt lŠngere fremme ad ruten.

Hvert hj°rne man runder byder pň nye udsigter, og pludselig ligger Vent dernede. Der er endnu et stykke vej til liften, men det er da dejligt at tŠnke pň, at man ikke skal gň derned...

 

Erik og jeg har bestemt os for at fors°ge at nň hytten - det var da lidt sejt, ogsň fordi vi ikke var helt sikre pň, hvor meget tid vi havde - vi skulle jo ogsň gerne nň den sidste lift ned, men man kan jo ogsň blive stŠdig, sň vi nňede toppen og fik os en velfortjent radler, inden det gik nedad igen. At der var en fantastisk udsigt fra toppen beh°ver man vel nŠsten ikke nŠvne...

 

Det er der i °vrigt ogsň pň vejen ned, og vi nňr liften i god tid. Skyerne er ved at trŠkke sammen, men vi kommer heldigvis ned i t°rvejr. Vandrevennerne er just ved at tage sidste slurk af deres "dunkle", - sň lander vi, og flokken er samlet igen. Mens vi venter pň bussen kommer der en gevaldig tordenskylle, sň vi priser os lykkelige for de °strigske huses brede udhŠng, hvor vi kan stň i nogenlunde lŠ til bussen kommer. Med bussen 16.57, hjemme kl. 17.30 - og her havde det ikke regnet. Det var lunt og dejligt, sň vi bryggede en kop kaffe, som vi n°d pň altanen inden det var tid til et bad og en sk°n aftensmad.


Mens vi holdt aftenandagt pň altanen opf°rte naturen et gevaldigt lysshow. Kornmod, der lyste himlen op - et fantastisk skue - men desvŠrre ikke nemt at fastholde med et kamera.... Godnat og sov godt kl. 22


Onsdag 22. juli 2009:

Op f°r 7 til endnu en strňlende dag. Efter morgenmaden ville vi tage stoleliften til Hochs÷lden, men den var lukket p.gr.a. vedligeholdelsesarbejder, sň der var indsat bus i stedet. Dagens mňl var RotkogelhŘtte i 2660 meters h°jde. I Hochs÷lden opdagede vi, at vi kunne spare en del hundrede h°jdemeter ved at tage en stolelift det f°rste stykke af vejen, sň det benyttede vi os af. Vi havde jo Ítztalpasset, sň det kostede ikke ekstra ;o)

Fra stoleliften gik det stejlt opad, sň snart sprang sveden frem. Vi havde ikke gňet sň langt f°r vi kunne se, at hytten var under ombygning, sň vi kunne godt skyde en hvid pil efter at fň frokost dÚr. Heldigvis havde vi lidt proviant med i rygsŠkken, sň vi kunne nok overleve.

 

 

Lige overfor byggepladsen var der et lille kapel, som vi naturligvis lige mňtte bes°ge. Det f°rste man sň, var et opslag med mange kloge ord, - f.eks:

Salig er den, der kan le af sig selv, han vil altid have underholdning nok.

Salig er den, der kan smile og ikke ser sur ud. Han vej vil vŠre solbeskinnet


Nň, vi skulle jo finde et sted at spise, og en byggeplads er ikke sŠrlig velegnet til det formňl, sň vi kiggede pň kortet og fandt ud af, at vi kunne gň op til Schwarzsee - et par hundrede h°jdemeter lŠngere oppe. Og som tŠnkt, sň gjort. Det sidste stykke var stejlt og lidt svŠrt, men udsigten, da vi rundede toppen var besvŠret vŠrd! Nu var vi pludselig i en verden af n°gne bjerge, is og sne.

Vi fandt et sted, hvor der var nogenlunde lŠ, og madpakkerne blev fundet frem.

 

Det var et dejligt sted, og vi n°d udsigten, vores mad og drikke, og lod hvilen fald pň os en times tid, inden det gik nedad igen. Snart havde vi rundet toppen igen og fik udsigt til det lille kapel. Turen nedad forl°b uden problemer, og snart nňede vi igen Hochs÷lden, hvor der var tid til en enkelt forfriskning, inden bussen skulle komme.

 

Men det var jo alt for tidligt pň dagen at tage tilbage til hotellet, sň vi tog med Gaislachkogelbanen, og efter omstigning ved mellemstationen ankom vi til Gaislachkogel i 3056 m.o.h. ved godt og vel kaffetid. Ogsň her var der desvŠrre anlŠgsarbejde, sň udsigtsplatformen aller°verst oppe var lukket, men vi havde nu en fantastisk udsigt alligevel. Kaffen blev nydt pň solterrassen, og her kunne vi sidde og kigge pň gravemaskiner og andre entrepren°rmaskiner, som blev betjent med stor ekspertise og prŠcision. PUHA, at k°re pň kanten af afgrunden med sňdan en tingest, - men det var fuld gas frem og den ene skovlfuld efter den anden blev fyldt og lŠsset af igen. Man fňr lige en fornemmelse af, hvor besvŠrligt tingene er for dem dernede, hver gang der skal laves et fundament, og byggematerialer skal transporteres frem og tilbage. Hatten af for indsatsen!

Et par af os mňtte liiige ud pň pynten og kigge ned - og sikken en udsigt!

Tilbage til liften, og i behageligt og mageligt tempo ned til byen igen. En flaske k°lig hvidvin pň altanen rundede dagen af, inden det var tid til bad, middag og aftenandagt.


Torsdag 23.07.09:

Tidligt op. Vi fik lov til at komme i spisesalen allerede 7.30 - for vi ville gerne nň bussen 8.06 mod Obergurgl, hvorfra turen gik mod Ramolhaus, som ligger i godt 3000 m's h°jde. En totalt flot men ogsň anstrengende tur. Ellen og Hans havde vŠret der f°r og havde rost turen i h°jde toner, sň vi glŠdede os til oplevelsen.

 

Som Hans havde beskrevet: pň et tidspunkt fňr man °je pň hytten, og man tŠnker: det kan bare ikke lade sig g°re! - Der var vi nu, og det var tid til pause. En indgňende SMS fortalte, at E & H havde bestemt sig for at tage liften op til Hohe Mut i stedet for stroppeturen til Ramolhaus. Sň vi ventede pň Anna Marie og Ove og blev enige med dem om, at vi ville fors°ge at nň hytten.

Og den trak tŠnder ud! Men samtidigt med at man gik og undrede sig over, hvorfor man gjorde, hvad man gjorde, havde man den mest fantastiske udsigt - og det var jo egentlig svaret i sig selv.....

 

Man kunne nŠsten ikke fň nok! Sveden sprang, himlen var blň, og hytten efterhňnden indenfor rŠkkevidde. Tanken om en kold.... gav ekstra krŠfter, og endelig:

Da vi endelig nňede op, blŠste det en halv pelikan pň toppen. Vinden var k°lig, og jakkerne blev snart fundet frem.

 

Men vi havde gjort det, og gullaschsuppen og den halve liter °l gjorde undervŠrker. Det var tiltrŠngt!

Ved 13.30 tiden var vi blevet gennemkolde, og vi begav os nedad igen.

 

 

 

Vi gav os tid til et par pauser undervejs ned, for turen skulle da nydes, da vi endelig kom i lŠ igen og fik varmen. At vi sň havde givet os sň god tid at vi lige netop nňede byen to minutter efter at bussen var k°rt, var sň bare Šrgerligt. Vi mňtte vente en times tid, men det gik jo ogsň, og vi kom med bussen kl. 17.15. Ellen og Hans havde nňet bňde Hohe Mut og Gaislachbanen, og de ventede med kaffen, da vi nňede hotellet. Hvor heldig kan man vŠre?

Efter en dejlig dag med masser af udfordringer gjorde en god middag undervŠrker, og aftenandagten blev selvf°lgelig heller ikke fors°mt, inden det var tid at gň til ro.

Fredag 24.07.09:

Vi vňgnede op til lidt flere skyer end vi havde vŠret vant til i l°bet af ugen, men solen fik dog hurtigt magten, og det tegnede til endnu en dejlig dag. Da det var sidste vandredag ville vi ikke ud i de helt store udfordringer, sň vi havde valgt en tur til Kleblealm, - godt 600  h°jdemeter. At det sň viste sig at vŠre en sort rute, vi begav os ud pň, mňtte vi tage med....

Stien f°rte os ind gennem skoven, og var pň sine steder temmelig stejl. Men 5 dages vandring havde alligevel givet "gode ben", sň vi fortsatte ufortr°dent opad.


Der mňtte et par pauser til undervejs...

 


Endelig - kl. 11.30 nňede vi Kleble Alm - et minisamfund, langt uden for alfarvej, og fra en helt anden tid, f°lte man. De to vigtigste institutioner: kirken og kroen - blev bes°gt i nŠvnte rŠkkef°lge. Det var et rigtigt hyggeligt sted, og der var masser af gŠster. En gang "Speckbrot" og Kńsebrot" gav ny energi til benene, og vi sad en times tid og n°d udsigten.

 


Vi sagde farvel til Kleble Alm og gik nedad igen. Vi fors°gte at finde den sti, som Erik og jeg havde fulgt, da vi gik fra Windachtal, men det lykkedes ikke. Pyt med det - ned kom vi, og det i sň god tid, at vi havde tid til lidt sight-seeing i byen. Der blev kigget efter vandrest°vler, som de fleste steder var sat pŠnt ned - men det viste sig, som det ofte g°r, at skulle man have noget af det gode, ja sň mňtte man ogsň betale prisen. Og sň var det trods alt nok mest sikkert at vente med at k°be, til man var hjemme igen - og havde mulighed for at bytte, hvis det skulle vise sig at de ikke passede helt som forventet. Men vi fik provianteret lidt til hjemturen, og var retur pň hotellet ved 16-tiden. Kaffen blev nydt pň altanen, og vi fik aftalt med hotellet, at vi kunne afregne samme aften, sň vi kunne komme hurtigt afsted nŠste morgen.

Aftensmaden var som sŠdvanlig til UG, vi fik betalt vores gŠld, og vi n°d den sidste aftenandagt hos Ellen og Hans, inden det var tid at pakke det sidste, lŠgge t°jet frem til i morgen, og fň en god nats s°vn inden hjemturen.


L°rdag 25.07.09:

Op kl. 6.30 og en hurtig gang morgenmad. Fň de sidste ting smidt i kufferten, og sň er der afgang: kl. 8.00 vinker vi farvel til Grauer Bńr og sŠtter kursen mod Danmark.

Som om vejrguderne var klar over, at vi var pň vej hjemad, blev det en dag med grňvejr og regnbyger, men OK vejr at k°re i. Og heldigvis gik det helt gelinde gennem Fernpass, ja faktisk hele vejen op gennem Tyskland. Ingen k°, ingen uheld, bilen spandt som en tilfreds kat, og vi var mŠtte af oplevelser og glŠdede os til at se de hjemlige omgivelser igen.

En god frokost undervejs, og i °vrigt pause, nňr vi trŠngte til det. Vi nňede grŠnsen til Danmark i god tid til at fň provianteret lidt, - og fň lidt at spise, inden vi tog det sidste lange trŠk hjemad. Krogh°jvej var nŠste stop, og ved midnatstid drejede vi op ad Havbakken.

 

Det har vŠret en dejlig uge fyldt med sk°nne oplevelser, masser af god motion, lŠkker mad og drikke, og hyggeligt samvŠr. 1000 tak til vore vandrevenner Ellen og Hans, Anna Marie og Ove for dejligt selskab og fŠlles udfordringer.

Der er tid nok i bjergene. Ingenting distraherer
Ingenting forstyrrer. Tanker modnes og h°stes.
Og spirer til nye visioner bliver sňet.
Man inspireres til at dvŠle lidt ved det, som var,
og det, som kommer.
Ofte i ly af visheden om, at livet, nňr alt kommer til alt,
jo leves bedst, nňr man tager sig tid til det.